Det lyder atypisk, at en socialdemokrat kan være mod mindsteløn - et forslag, som ellers sikrer, hvad der på forhandlingsbordet i øjeblikket tegner til at blive en løn på 50-60 procent af medianlønnen i det pågældende medlemsland.

Det er ikke desto mindre, hvad socialdemokrat og europaparlamentariker, Marianne Vind, mener.

I stedet arbejder hun hårdt for at få indført et digitalt id-kort for vandrende arbejdskraft.

På sin twitter skriver hun den 26. oktober 2021, at kortet kan være med til at bekæmpe social dumping og lønfusk.

God erfaring i København

I 2017 oprettede Københavns Kommune en kontrolgruppe, der skulle tage rundt og tjekke om kommunens leverandører overholdt kommunens sociale klausuler.

I den forbindelse forsøgte man sig i samme kommune i 2019 med id-kort på byggepladser, hvor man slet ikke ville kunne komme ind på byggepladsen uden et kort.

Kortet fungerede som adgangsgivende, ligesom et kort eller billet gør til undergrundsbanen i Storbritannien eller Italien.

En kæmpe succes, ifølge Marianne Vind.

Hun tog derefter selv på en felttur på en byggeplads for at høre, hvordan håndværkerne på byggepladsen oplevede id-kortet.

“Id-kortet generede dem ikke, de tænkte sådan set ikke over det. Der foregår jo meget ubevidst hos os, så derfor spurgte jeg ikke, hvordan de oplevede kortet direkte. I stedet bad jeg dem sammenligne med andre byggepladser, og hvordan det så var at være på den her byggeplads? Kort sagt, svarede de alle noget med sikkerhed og tryghed,” fortæller Marianne Vind.

Id-kort på byggepladser er en kæmpe succes

Men hvordan kan et id-kort skabe sikkerhed og tryghed blandt håndværkerne på byggepladsen? 

Ifølge europaparlamentarikeren svarede håndværkerne, at trygheden skyldtes, at man var bevidst om, hvem der var på byggepladsen.

“Id-kortet gjorde, at de vidste, at det var nogle ordentlige folk, som arbejder under de sociale klausuler, kommunen har. Dem passer man også på, selv dem fra de andre firmaer. Og det er interessant, at et lille id-kort kan gøre så stor en forskel,” siger Marianne Vind.

Id-kort er løsningen for vandrende arbejdskraft

Kortet kan mere end blot at skabe tryghed og sikkerhed på arbejdspladsen, mener Marianne Vind.

Det kan også forebygge svindel, snyd og unfair konkurrence mellem virksomheder. Netop fordi kortet skal indeholde oplysninger om ansættelses- og arbejdsvilkår, vil man ikke kunne snyde på samme måde.

På samme felttur spurgte Marianne Vind byggepladsens leder ind til systemet; hvorfor valgte han en løsning, som sikkert krævede mere arbejde fra hans side? 

Svaret var overraskende - det gjaldt hans egen virksomheds overlevelse: 

“Vi kan jo som firma ikke blive ved med at konkurrere mod alle de brådne kar. Dem, som bruger illegal arbejdskraft og er fuldstændig ligeglade med arbejdsmiljø og overenskomst. Vi forsøger, at køre efter bogen i vores firma”, fortalte byggelederen.

Netop disse problemer mener Marianne Vind bliver løst med et id-kort.

Hun ser ingen mulighed for, at det bliver muligt at svindle med illegal arbejdskraft og de sociale klausuler, som firmaerne har skrevet under på, når de skal benytte sig af digitale id-kort på arbejdspladsen. Dermed kan man heller ikke snyde med løn.

“Vi vil jo gerne have, at den frie bevægelighed bliver ved. Det er alle enige om. Så hvis der er hindringer i vejen for den frie bevægelighed, som hvis man bliver udsat for dårlige vilkår som vandrende arbejdstager, så må det prioriteres. Derfor har vi valgt at fokusere på dem i første omgang,” fortæller hun.

Dårlig erfaring med mindsteløn med Tyskland

Begrebet ‘working poor’ betyder, at selvom en person er i arbejde, tjener vedkommende stadig en løn svarende til under fattigdomsgrænsen.

Nogle ville sige, at mindstelønnen særligt er til gavn for de, som er såkaldt ‘working poor’ i Europa, og at man derfor ‘presser lønnen ned’ ved at indføre mindsteløn.

Gennem mindsteløn vil de såkaldt ‘working poor’ været sikret et aftalt lønniveau i deres land, men Marianne Vind mener slet ikke, at mindsteløn er en del af løsningen.

Det kan også forebygge svindel, snyd og unfair konkurrence

Tværtimod, er netop de falske selvstændige og 0-timeskontrakter en del af problemet, og at digitale id-kort kan være med til at løse de problemer, mener hun.

“Der er jo ikke kun én årsag til social dumping, desværre. Mange af mine kollegaer tror, at mindsteløn vil blive et quick-fix. Men det fikser ingenting. Mange af de som i dag er ‘working poor’ vil slet ikke blive hjulpet af den her mindsteløn,” siger Marianne Vind.

Ved 0-timeskontrakter ansættes en medarbejder uden et garanteret timeantal. Det er en risikabel måde at arbejde på, og Marianne Vind mener ikke, at mindstelønnen kan gøre noget for at ændre på det.

“Vi så, hvordan det gik i Tyskland, da man i 2014/15 indførte en national mindsteløn, som skulle hjælpe en gruppe østtyske kvinder, som var meget lavtlønnede. Man tænkte, at man blev nødt til at have en bund under lønningerne, så man ikke kan komme til at få en lavere løn end det i Tyskland. Nu fem år senere, der er middelklassen i Tyskland næsten væk,” siger hun.

Opgør med falske selvstændige

Marianne Vind ser især potentiale i kortet til at komme de falske selvstændige til livs samt de 0-timeskontrakter, som kan gøre vilkårene sure for vandrende arbejdskraft.

“Hvis du har et id-kort, så skal der stå hvem eller hvilket firma, der har ansat dig. Hvis der står dit eget navn, så opdager man hurtigt, at der er noget galt”, siger hun.

Marianne Vind ser et behov for denne kontrol, fordi man ofte oplever, at det firma, som har ansat en, ikke er det samme, man møder ude på selve arbejdspladsen. Særligt på byggepladser, hvor hver ansat kan være deres eget firma, men som tror, at de arbejder for et andet firma, mener hun.

På samme tid mener Marianne Vind også, at arbejderne må være opmærksomme. Såfremt en kollega har et andet firmanavn stående på id-kortet, bør alarmklokkerne begynde at ringe hos arbejderen.

Derudover er antallet af 0-timeskontrakter steget såvel i Danmark ligesom i resten af EU. Det stiller arbejderen i en dårlig position. For selvom arbejderen bruger 50 timer om ugen på jobbet, så kan det ikke dokumenteres. Uden dokumentation kan det ifølge Marianne Vind blive sværere at låne til eksempelvis en lejlighed eller en bil nede i banken.

Det stiller arbejderen i en dårlig position

Derudover er det et generelt problem, at en arbejder ikke ved, hvor mange timer, de kan se frem til i den kommende uge.    

Selvom id-kortet ikke kan ændre på kontrakten, vil kortet øge gennemsigtigheden for arbejderen. Det gør hele forskellen:

“Man kan ikke lave om på, hvis de har en 0-timeskontrakt, men i og med at kortet kommer til at indeholde oplysninger om den enkeltes arbejdsvilkår, vil gøre det meget tydeligt for den enkelte. Og hvis du ikke ved, hvilke vilkår du arbejder under, kan du ikke protestere,” siger hun.

En realistisk løsning for alle?

Man kan komme langt ved at udbrede det digitale id-kort i alle sektorer, men Marianne Vind erkender, at forandringer tager tid. Derfor er det heller ikke en løsning, som vil blive implementeret i Sydeuropa lige foreløbig.

Dog gør den seneste udvikling med det digitale coronapas hende forhåbningsfuld.

“Da man snakkede om det her for første gang for to år siden, sagde folk jo: Vi kommer aldrig til at have et kort, der kan gå på tværs af landegrænser digitalt. Det kommer aldrig til at ske. Men nu har vi altså et coronapas,” siger Marianne Vind.

I øjeblikket tegner det ifølge hende til på, at id-kortet derfor vil blive rettet mod vandrende arbejdskraft, da denne gruppe er de mest sårbare på arbejdsmarkedet.

Men på samme tid er det heller ikke alle, som vil blive hjulpet af et digitalt id-kort. Den gruppe, som særligt vil få gavn af tiltaget, er de østeuropæiske arbejdere, som kommer til Danmark, fordi de ikke kender deres rettigheder. Det kan kortet hjælpe på vej med, mener Marianne Vind

Derudover taler de i parlamentet om at indføre kampagner i Østeuropa, som skal informere arbejderne om deres vilkår om vandrende arbejdskraft.