Ved at oplyse en falsk bopæl er det muligt for elever og studerende at hæve 6090 kroner om måneden i stedet for de 956 kroner, som en hjemmeboende har ret til.  Og det er særligt i indvandrermiljøet, at der snydes med bopælsadressen, viser tal fra Forskningsministeriet.

Således er 66 studerende i 2017 blevet taget i snyd med SU, heraf var 50 indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund, viser svaret til folketinget.

Og at indvandrere og efterkommere er så massivt overrepræsenteret i statistikken, afslører et kulturelt problem, lyder det fra folketingsmedlem Christian Rabjerg Madsen (S), der nu vil have reglerne strammet.

Præcist omfang af snyd er ukendt
Problemets omfang kan dog være væsentligt større end tallene viser, vurderer SU-Styrelsen.

”Vi har svært ved at sige noget om det egentlige niveau, fordi vi simpelthen ikke ved, hvor mange der snyder,” siger Per Nielsen, der er kontorchef i styrelsen til TV2.

Der var i 2012 i alt 245 tilfælde, hvor studerende blev opdaget i at snyde sig til højere til SU, og også dengang var mere end 7 ud af 10 af dem der blev opdaget enten indvandrere eller efterkommere.

Kontrolindsatsen blev sat i bero fra 2013 til 2015 og tallene fra de år er derfor ikke brugbare.

S: Det viser et parallelsamfundsproblem
Socialdemokraten Christian Rabjerg Madsen, der havde bedt forskningsminister Søren Pind (V) om at oplyse tallene, mener, at tallene viser, at det afslører et kulturelt problem i indvandrermiljøet.

”Vi har meget tydeligt at gøre med et parallelsamfundsproblem, og det er klart, at hvis vi har dele af vores samfund, som meget systematisk snyder med eksempelvis SU, så udgør det et problem, fordi det underminerer vores velfærdssamfund, siger Christian Rabjerg Madsen til TV 2 på baggrund af tallene.

Christian Rabjerg Madsen mener, at en del af løsningen er strammere kontrol med SU'en og strengere straffe for svindel.

 

Se svaret til folketinget her.