Socialdemokrater danner regering i New Zealand

Labour-leder Jacinda Ardern bliver New Zealands næste premierminister. Måneders ’Jacindamania’ er blevet omsat til mandater og og regeringsmagt.
Knap fire ugers forhandlinger har det kræver i New Zealand for at finde en ny regering. Efter ni års konservativt styre må den siddende premierminister Bill English erkende, at han ikke kan samle flertal. I stedet bliver det Labour-leder Jacinda Ardern, der bliver New Zealands næste premierminister.

Dermed er der tale om noget af en kometkarriere for 37-ården Ardern, som overtog formandsposten i Labour for mindre end blot tre måneder siden efter voldsomt intern uro. På det tidspunkt halsede Labour næsten 20 procentpoint efter de konservative i meningsmålingerne, men på kort tid lykkedes det Jacinda Ardern at skabe en ny optimisme og begejstring om Labourpartiet.

"Dette er en spændende dag. Vi stræber efter at være en regering for alle newzealandere og en regering der vil gribe muligheden for at opbygge et bedre og mere retfærdig New Zealand”, lød det i den første officielle udtalelse fra Jacinda Ardern efter det står klart, at hun bliver ny premierminister.

Nationalister tippede magtbalancen
Ved parlamentsvalget den 23. september blev Labour det næststørste parti i parlamentet med 46 mandater. Det var en fremgang på 14 mandater, men det lykkedes dog et regerende konservative parti, Nationalpartiet, at fastholde positionen som det største parti i parlamentet med 56 pladser.

Dermed kunne ingen af de to store partier opnå de 61 mandater, det kræver at danne flertal i Repræsentatnernes Hus, New Zealands parlament, der består af 120 pladser. Det var derfor op til de to øvrige partier, De Grønne og det nationalt orienterede New Zealand First at afgøre, hvem der skulle have regeringsansvaret.

"Kapitalismen er blevet en fjende"
Særligt NZ First-leder Winston Peters har de seneste uger givet den i rollen som ’kongemager’. Partiet beskrives som både nationalistisk og populistisk, og kan i nogen grad sammenlignes med lignende partier i Europa – henunder Dansk Folkeparti i Danmark - idet partiet ønsker at kombinere en restriktiv immigrationspolitik og en hård retspolitik med en vis grad af økonomisk omfordeling, særligt til fordel for især de ældre.

Partiet har tidligere indgået i regeringssamarbejder med både Nationalpartiet (1996-1998) og Labourpartiet (2005-2008), og denne gang valgte Winston Peters altså at kaste sit partis ni mandater bag Jacinda Ardern. Som begrundelse peger han på, at Labourpartiet vil være bedre til at sikre større social retfærdighed i New Zealand:

For alt for mange i New Zealand har kapitalismen ikke været en ven, men en fjende

”For alt for mange i New Zealand har kapitalismen ikke været en ven, men en fjende. Vi tror på, at kapitalismen må genvinde sit menneskelige ansigt, og den overbevisning havde stor indflydelse på vores beslutning”, fortæller han.

Partiet forventes nu at indgå i en koalitionsregering med Labour, mens De Grønne forventes at indtage rollen som støtteparti uden for regeringen.

Har talt om ulighed om immigration
Jacinda Ardern har undervejs i valgkampen formået at skabe en begejstring omkring Labour-partiet. Hun er blevet sammenlignet med blandt andre den britiske Labour-leder Jeremy Corbyn - ikke så meget for den konkrete politik, som for evnen til at skabe netop begejstring omkring sig selv og partiet:

“Det ser ud som om Labour er gået fra at være et gråt og gammelt parti, som var i dårlig fatning og uden mulighed for at komme ud af det, til at være et parti der udstråler corbynsk begejstring – og tilsvarende opbakning,” udtalte den new zealandske politisk kommentator Bryce Edwards under valgkampen.

En af de danskere, der kender Jacinda Ardern godt, er det socialdemokratiske folketingsmedlem Peter Hummelgaard, som mødte hende da de begge var aktive ungdomspolitikere:

"Jeg kender Jacinda som en inspirerende og formidabel politiker. Hun var præsident for IUSY [international paraplyorganisation for socialdemokratiske ungdomsorganisationer, red.], da jeg var formand for DSU. Hun indbegrebet af en holdningsstærk socialdemokrat", fortæller han.

Også Peter Hummelgaard peger på, at dagsordenen om social retfærdighed har været med til at sikre stor opbakning til Jacinda Ardern og Labour-partiet:

"Jacinda og Labour har imod mange forudsigelser gjort det godt, fordi man er gået til valg på et ønske om at skabe en økonomi og samfund, der kommer flere til gavn end tilfældet er i dag. De har vundet på at tale om ulighed, kampen for en grøn omstilling og samtidig talt for en bedre balance mellem immigration og integration. På nogle måder ligner det samme opskrift, som det danske socialdemokrati."

Netavisen Pio har tidligere lavet et portræt af Jacinda Ardern, som du kan læse her.


Kommentarer fra Facebook