Socialdemokrater skal turde være patrioter

Socialdemokratiet skal ikke være bange for politisk patriotisme. Det sikrer at mennesker kan møde hinanden og være fælles om noget
I sidste uge dominerede Copenhagen Pride gader og stræder i den gamle hovedstad. Det gjorde mig stolt. Først og fremmest fordi at selve begivenheden er et politisk symbol på det frie og åbne samfund, som mine idealer peger i retning af. Men også fordi at det foregik i mit land. At Danmarks værdifællesskab blev eksponeret til resten af verden.

[read-also]

Jeg er stolt af mit land
Jeg er nemlig patriot. Ligesom de fleste andre mennesker nærer jeg en dyb kærlighed til mit fædreland. Ikke fordi at jeg ønsker at afskærme Danmark fra resten af verden, er imod et stærkere internationalt samarbejde, hader andre slags samfund eller føler mig selvtilstrækkelig. Jeg er bare stolt af mit land, mit flag og alt hvad det rummer af styrker og svagheder.

Jeg er bare stolt af mit land, mit flag og alt hvad det rummer af styrker og svagheder.

Derfor bliver jeg også trist når en kreativ direktør i et reklamebureau i Berlingske i sidste uge slår på tromme for, at Dannebrog efterhånden er ejet af Dansk Folkeparti. Underforstået: Alle vi andre skal holde os fra at bruge det, hvis vi ikke vil sættes i bås med en bestemt politisk strømning.

S overlod patriotismen til DF
Det er et synspunkt der går igen i den offentlige debat, og som for nogle år siden nærmest var en sandhed mejslet ind i granit i dele af det politiske system. Partier – navnlig på centrum-venstrefløjen –  vægrede sig op gennem 1990’er og 00’erne mod national symbolik og eksplicit patriotisme, og dermed overlod de hele den følelsesmæssige og irrationelle spillebane til Dansk Folkeparti.

Det følelsesmæssige engagement omkring nationen udgør limen i den sammenhængskraft, der har vist sig at være en forudsætning for den socialdemokratiske velfærdsmodel

Det var en klokkeklar fejl – især for Socialdemokratiet. For det følelsesmæssige engagement omkring nationen er ét blandt flere elementer der udgør limen i den sammenhængskraft, der har vist sig at være en grundlæggende forudsætning for den socialdemokratiske velfærdsmodel. Bevidstheden om dette har spillet en rolle i Socialdemokratiets praktiske arbejde siden partiet gik fra at være et internationalt klasseparti, til et nationalt folkeparti, i den første halvdel af det 20. århundrede.

Sådan styrkes fællesskabet og tilliden
Hvis solidariteten i vores samfund skal fortsætte med at være en stærk kraft og byggesten, så skal et parti som Socialdemokratiet arbejde politisk for at flere danskere i højere grad møder hinanden, kan tale om det samme og finder stolthed ved at holde sammen om noget. Patriotismen og tilliden mellem mennesker skal dyrkes og styrkes. Lad mig give nogle helt konkrete eksempler:

Socialdemokratiet skal sikre at den fælles referenceramme i Danmark bliver stærkere. Det gavner solidariteten og sammenhængskraften når danskerne kan tale om de samme ting – eksempelvis nationale begivenheder. Derfor skal dansk public-service styrkes, vigtige nationale begivenheder (f.eks. fodboldlandskampe) skal kunne følges af alle danskere og TV-reguleringen af markedskræfterne skal i højere grad flytte over på vigtige internetplatforme.

Derudover skal der politisk skabes rammer for at flere mennesker kan møde hinanden mere. Foreningslivet skal have en mere fleksibel adgang til kapital, så udviklingen med at bygge lokale haller, forsamlingshuse og klubhuse igen kan finde sted i lokalsamfundene – ligesom i 1960’erne og 1970’erne. Nye liberaliseringer af lukkeloven skal afvises, for det betyder bare at færre og færre mennesker har fri på de samme tidspunkter.

Opgaven med at sikre at tilliden mellem mennesker øges, og kærligheden og forpligtelsen over for vores samfund styrkes, er i høj grad en politisk opgave for Socialdemokratiet.

Sådan kunne jeg blive ved. Opgaven med at sikre at tilliden mellem mennesker øges, og kærligheden og forpligtelsen over for vores samfund styrkes, er i høj grad en politisk opgave for Socialdemokratiet. Det irrationelle, følelsesmæssige og ikke-målbare udgør en del af velfærdsmodellens fundament. Det må og skal vi aldrig glemme.

Frederik Vad Nielsen er studerende på Roskilde Universitet og forretningsudvalgsmedlem i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og/eller debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Formand for Danmarks Socialdemorkatiske Ungdom (DSU)


Kommentarer fra Facebook