Den socialdemokratiske folketingskandidat I Holbæk, Kaare Dybvad, har med udgivelsen af en ny bog stillet sig op på den helt store ølkasse med sit budskab om at gøre op med myterne om UdkantsDanmark. Med noget så sjældent som socialdemokratiske folketingskandidater, der tænker ud af boksen og skriver bøger, har Pio sat forfatteren stævne til et interview.

Pio: Hvis forestillingen om ’UdkantsDanmark’ bare var en myte, hvorfor peger tallene så på, at der rent faktisk er folk der flytter, købmænd der drejer nøglen og skoler der lukker?

KD: Det er en myte, at den tilflytning til de store byer, vi har set i Danmark, sker automatisk og som en del af en verdensomspændende udvikling, sådan som det ofte bliver fremstillet. Reelt er Danmark et af de europæiske lande, der centraliserer mest.

Embedsmændene gør jo ikke de her ting for at ramme provinsen, men jeg tror bare ikke altid at de er klar over hvor store konsekvenser de enkelte beslutninger kan have for et lokalområde.

Pio: Du lægger op til at politikerne på Christianborg og Slotsholmen bærer en stor del af ansvaret for udviklingen, men prøv at give et par eksempler på hvad der har skabt den centralisering, som du altså vender dig i mod?

KD: Hvis man ser på eksempelvis reformen af SKAT, så placerede man med skattereformen skattecentrer i 30 byer rundt om i landet. Men med den seneste nedskæring blev det knapt nok diskuteret politisk, hvad der skulle ske. I stedet indstillede SKATs direktion til ministeren, at man lukkede en tredjedel af skattecentrene, og det gik ud over byer som Struer, Svendborg og Korsør, der i forvejen kæmper med at få tingene til at fungere. Der bliver centraliseret politisk, uden at nogen rigtig står ved beslutningerne.

Pio: Man kritiserer politikere og embedsapparatet for ligesom som dig selv at have universitetsgrad og rødder i det pulserende byliv. Betyder det noget, at det er teknokratiserede by-mennesker, der svinger pisken over landets fremtid?

KD: Ja, det betyder rigtig meget hvilken hverdag man lever i og hvem man omgås. Det er måske svært at forstå hvad det betyder at have en motorvej eller et lærerseminarium, hvis man selv bor et sted hvor den slags er helt naturligt. Embedsmændene gør jo ikke de her ting for at ramme provinsen, men jeg tror bare ikke altid, at de er klar over, hvor store konsekvenser de enkelte beslutninger kan have for et lokalområde.

Pio: Du er jo ikke bare folketingskandidat, men også socialdemokratisk folketingskandidat – så kan du ikke lige forklare, hvor godt du mener, at dit eget parti håndterer udfordringen for UdkantsDanmark?

KD: Jeg mener at regeringen har lavet gode enkeltinitiativer på området – fx togfonden, udkantstaxameteret eller nedrivningspuljen – men vi mangler samtidig at tage det store opgør med de spor, som VK-regeringerne lagde i 00’erne med de mange centraliseringsreformer.

Når jeg møder folk, som stemmer Dansk Folkeparti, så er det som regel enten fordi de synes, at indvandringen er for slem, eller fordi DF er det eneste parti, der tager provinsen alvorligt. Det er jeg ikke enig med dem i, men i Syd- og Vestsjælland er det ved at blive en sandhed, at Socialdemokraterne og mange af de andre partier ikke bekymrer sig om at sikre et land i balance. Det tror jeg desværre, vi taber rigtig mange vælgere på.

Pio: Hvad er det DF gør rigtigt?

KD: Vi socialdemokrater skal være bedre til at lytte til de folk, og vi skal være bedre til at tage deres parti frem for regnedrengenes.

Pio: Du peger meget på placering af statslige arbejdspladser, som en væsentlig del af udfordringen. Men mener du, at det er realistisk at tilbagerulle strukturreformen og andre af tilsvarende reformer?

KD: Nej, vi skal ikke rulle kommunalreformen tilbage, og i det hele taget er det vel svært at rulle reformer tilbage, når de først er vedtaget. Men fx på uddannelsesområdet er der rigtig gode erfaringer fra Sverige, hvor man har oprettet mange nye universiteter og andre videregående uddannelser i provinsbyer. Det gør man for at understøtte det lokale erhvervsliv og for at sikre, at alle landsdele får de samme vilkår.

Pio: Hvis der skulle gennemføres en reform i morgen til gavn for UdkantsDanmark hvad skulle det så være?

KD: En nem reform ville være at placere alle de ”geografisk uafhængige” medarbejdere i SKAT i provinsen. Det er langt størstedelen af medarbejderne, og det ville kunne gøres relativt smertefrit, og betyde at man ville kunne understøtte det stærke private erhvervsliv i provinsen.

Bogen Udkantsmyten udkommer fredag på forlaget People's Press. Den kan allerede nu forudbestilles på saxo.dk.