Socialdemokraterne skal finde troværdige svar

Tidens største udfordring for Socialdemokraterne og andre progressive kræfter er at finde troværdige svar på, hvordan vi har tænkt os at tøjle globaliseringen og reducerer den stigende ulighed i den rige verden.
Debatten om den stigende ulighed har fyldt meget på det seneste. Blandt andet i kraft af den franske økonom Thomas Piketty og hans bog om ”Kapitalen i det 21. århundrede”.

Debatten kan jeg kun hilse velkommen, for det er en afgørende del af Socialdemokraternes politiske projekt, at skellene i vores samfund ikke må blive for store. Og det er en realitet også i Danmark, at uligheden i de seneste årtier er vokset. Dels på grund af politiske beslutninger, men især på grund af globaliseringen og den teknologiske udvikling.

Tidens største udfordring for Socialdemokraterne og andre progressive kræfter er at finde troværdige svar på, hvordan vi tøjler globaliseringen og reducerer den stigende ulighed i den rige verden. At lukke ned for samarbejde og frihandel er ikke nogen farbar vej. Jeg er ikke i tvivl om, at gevinsterne ved øget globalisering og teknologisk udvikling er større end ulemperne. Især for et lille land med en åben økonomi som Danmark.

Sidste års valg til Europa-Parlamentet viste desuden, at Socialdemokraterne ikke vinder noget ved at snakke Dansk Folkeparti efter munden og problematisere arbejdskraftens frie bevægelighed og EU’s indre marked.

I stedet skal vi populært sagt finde en tredje vej mellem de liberalistiske kræfter, der blot hilser den globale markedsøkonomi og den voksende ulighed velkommen, og de populistiske kræfter, der prøver at bilde os ind, at vi kan melde os ud af verden og genskabe en tid, der var engang.

Jeg har ikke alle svarene, men jeg har nogle pejlemærker, hvorfra jeg håber, at en genvalgt SR-regering vil tage fat efter næste valg:

1: Retfærdig skat. VK-regeringen udhulede skattesystemet med store administrative besparelser, med det resultat at borgernes tillid til systemet er dykket gevaldigt. Det er alvorligt, og det skal vi rette op.
Når husejere ikke kan se en sammenhæng mellem deres grundskyld og værdien af deres grund, er det et problem. Når revisorer og skatteadvokater råber vagt i gevær, fordi kontrollen med virksomhederne er så svag, at mange bliver fristet til at snyde, er det et problem. Hvis skatten ikke er retfærdig, mister vi lysten til at betale. Og de eneste, der vinder på den konto, er højrefløjen, fordi det reducerer danskernes vilje til at bidrage til vores fællesskab.

2: It’s the economy, stupid! I 1990’erne og starten af 00’erne nedtonede Bill Clinton og Tony Blair den økonomiske omfordeling og lagde i stedet vægt på, at man skulle sikre lige muligheder. For eksempel i forhold til sundhed og uddannelse. Men det fokus er for smalt. Erfaringen i alle lande er, at der fortsat er en stærk negativ social arv og en betydelig ulighed i sundhed.  Derfor skal vi skærpe graden af omfordeling i den måde, vi indretter skattesystemet og de offentlige udgifter på. For eksempel dér, hvor det kræver internationale aftaler at skærpe beskatningen af de rigeste, for eksempel en øget selskabskat eller skat på gevinster ved valutagevinster, må vi vedholdende kæmpe for, at det sker på EU-plan.

3: Brug musklerne bedre. Halvdelen af økonomien går via de offentlige kasser. Med de penge skal vi stille krav til løn, arbejdsvilkår, miljø og bæredygtighed. Både i stat, regioner og kommuner. Vi skal sikre, at der ikke kommer flere polske håndværkere på meget lav løn, thailandske rengøringsdamer med urimelige produktionskrav og store byggefirmaer uden lærlinge på offentlige kontrakter.

4: Konsekvensvurdering af al politik – også når det gælder ulighed. Ligesom man i dag tjekker al ny lovgivning for, om det medfører økonomiske, administrative eller miljømæssige konsekvenser, bør man også beskrive, hvordan det påvirker uligheden i samfundet.

5: Din opsparing bestemmer. Pensionskasserne er de største investorer i Danmark. Den magt skal de tilskyndes til at bruge bedre og for eksempel stille krav om, at direktørlønninger ikke må stikke af, at der skal investeres i grønne løsninger, og at selskaber bliver kontrolleret for ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Uanset om de producerer bananer, gummisko eller it-løsninger. Tager man en stille og rolig snak med de mennesker, som indbetaler penge til pensionskasserne, om, at deres investeringer også skal tage andre hensyn end højst muligt afkast her og nu, så tror jeg faktisk, mange vil være med inden for rimelighedens grænser. Lader man det fortsat være op til den enkelte forbruger, er det håbløst. Ingen kan overskue alle sine indkøb.

Sine Heltberg (f. 1976) er kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg og ny folketingskandidat samme sted. Hun har været aktiv i Socialdemokratiet siden folkeskolen og er i dag medlem af blandt andet Undervisningsudvalget på Frederiksberg. Sine Heltberg har en samfundsvidenskabelig uddannelse fra RUC og er til daglig ansat i Erhvervs- og Vækstministeriet.

I forbindelse med det kommende Folketingsvalg, som skal finde sted senest 15. september 2015, har Netavisen Pio bedt en række af de socialdemokratiske kandidater, der for første gang stiller op til Folketinget, skrive en klumme med politiske visioner for venstrefløjen og politiske bank til højrefløjen.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kommentarer fra Facebook