Socialdemokraternes store illusion

Hvad Socialdemokraterne ikke har forstået er, at det er umuligt at hamle op med DF, da den nedre grænse altid er klar til at blive rykket. Derfor er det måske på tide at tænke i nye baner, hvis tabet af stemmer ikke skal udvikle sig til en permanent tilstand.
Det er og har aldrig nogensinde været klassisk socialdemokratisk politik at gå efter den indre svinehund ved at træde på de landets mest ressourcesvage i form af syriske flygtninge og andre. Så lad os endelig tale ret og pligt men med respekt for hinanden. Alt andet vil på det lange løb fører til en fortsat socialdemokratisk blødning.

I lang tid har toppen af Socialdemokratiet haft en dyb tro på, at hvis man kunne hamle op med DF’s retorik omkring flygtninge og indvandrer, så skulle de mange tabte stemmer nok vende tilbage før eller siden. Hvad de ikke har forstået er, at det er umuligt at hamle op med DF, da den nedre grænse altid er klar til at blive rykket. Derfor er det måske på tide at tænke i nye baner, hvis tabet af stemmer ikke skal udvikle sig til en permanent tilstand.

Senest oplevede vi, at Socialdemokraterne igangsætte en ny kampagne under parolen ”Kommer du til Danmark, skal du arbejde” fordi når ja vi er mange, som mener det omvendte. Kampagnen er endnu et håbløst forsøg på at virke ”tough on immigrants” og fører dybest set ingen vegne hen. Men en oplevelse for et par måneder siden gav mig troen på, at tendensen kan knækkes og vendes.

Oplevelsen i Karrebæksminde
Tirsdag d. 20. januar satte jeg kursen imod 3F’s kursussted Smålandshavet i Karrebæksminde, hvor jeg skulle holde et oplæg en sen aften omkring islam i Danmark, integration og indvandrerdebatten som helhed. Deltagerne var tillidsrepræsentanter fra et hav af store institutioner lige fra Københavns Lufthavn, Post Danmark m.fl. Efter mit indledende oplæg om muslimers ansvar overfor det danske samfund og vice versa, så blev der åbnet op for spørgsmål og på trods af, at oplægget foregik kl. 22 efter en lang kursusdag, så var det ingelunde en begrænsning på kursusdeltagernes spørgelyst. Debatten gik om alt lige fra kultur og islam til et hav af forskellige myter, fordomme og bekymringer, som alle blev besvaret. Efter oplæggets afslutning trækkes jeg til side af flere af deltagerne, som fortæller mig, at de havde tænkt sig at stemme DF, men at de nu ville sætte krydset andetsteds.

Det gav mig en del stof til eftertanke på den lange vej hjem til København. Realiteten var, at det i bund og grund ikke krævede meget mere end at en dansk muslim stod foran de her mennesker og tog fat om deres bekymringer, fordomme og den frygt, som de er blevet indgroet med i så mange år. Og lige pludselig valgte flere af dem at tage deres næste kryds til overvejelse.

De muslimske stemmer
Derudover virker Socialdemokraternes strategi på mange områder ufattelig kortsigtet. Landets indvandrer og efterkommer udgør omtrent 10,5 procent af befolkningen og er dermed en stor vælgergruppe. Denne gruppe har i mange år ikke været særlig veluddannet, som et resultat af alt lige fra flygtningetraumer til dårlig integration. Pointen er, at deres børn er et helt andet sted, hvor de mestrer det danske sprog til fulde, har taget en uddannelse og føler sig på meget måder pæredanske indtil Helle Thorning-Schmidt eller andre åbner munden. Derfor oplever jeg i høj grad, at de nydanske stemmer falder til alle andre end Socialdemokraterne, som historisk har fået mange af vores forældres stemmer. Men hvorfor skal Fatima og Ahmed stemme på et parti, som ikke misser en lejlighed til at træde på dem? Så i stedet for at landets nydansker stemmer på Socialdemokraterne og bliver en ressource for partiet, så ser de i høj grad sig selv som en modpendant til den etablerede debat, som blev anført af Venstre samt DF og som S nu er hoppet på.

Verden er ikke sort/hvid og inden jeg skydes alskens motiver i skoene, så lad mig komme dem i forkøbet for jeg siger på ingen måder, at der skal ligges låg på de udfordringer, som vi har med den efterhånden slidte integration og at der selvfølgelig stilles krav til indvandrer på lige fod med alle andre i velfærdssamfundet. Hverken mere eller mindre. Men det betyder ikke, at debatten skal foregå så skingert, som den gør pt. og man snyder sig selv, hvis man seriøst tror, at stemmer fra DF kommer tilbage, hvis man hæver stemmen med fem oktaver eller sender en bidsk hund, som Inger Støjberg i byen.

Det er og har aldrig nogensinde været klassisk socialdemokratisk politik at gå efter den indre svinehund ved at træde på de landets mest ressourcesvage i form af syriske flygtninge og andre. Så lad os endelig tale ret og pligt men med respekt for hinanden. Alt andet vil på det lange løb fører til en fortsat socialdemokratisk blødning.

Tarek Ziad Hussein (f. 1992) er stud.jur. på Københavns Universitet og blogger på tarek.dk.

Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kommentarer fra Facebook