Socialdemokratiet foretrækker løbende revision af regnemodellerne

Finansordfører Engelbrecht rækker hånden frem mod Enhedslisten i ønsket om revision af Finansministeriets regnemodeller, men takker nej til kommission
Når politikerne diskuterer, om pensionsalderen skal sættes op og dagpengene skal beskæres, så ryger forslagene en tur gennem Finansministeriets regnemodeller.

Men modellerne er forældede og tilgodeser blå tænkning, mener et folketingsflertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, radikale og SF.

Enhedslisten har for nylig fremlagt en diger rapport om sagen, som har fået ros fra økonomer og stribevis af politikere. Senest har den socialdemokratiske gruppeformand Henrik Sass Larsen rost Enhedslisten for at fremlægge en ”velunderbygget rapport, som samlet stiller en række gode og sunde spørgsmål til de økonomiske beregninger, der ligger til grund for den førte finanspolitik, og den måde vi vurderer henholdsvis skattelettelser og velfærd overfor hinanden.”

Når der forhandles en finanslov eller en reform, tager man udgangspunkt i Finansministeriets regnemodeller, som har en indbygget skævhed. Regnemaskinen tilgodeser det at sænke skatter frem for at investere i velfærd, lyder argumentationen i rapporten fra Enhedslisten. Regnemaskinen er så og sige blå, lyder det fra partiet, der foreslår, at man nedsætter en uafhængig kommission, som gennemfører en revision af regnemodellerne.

For omstændeligt

Socialdemokratiet er enig i, at Finansministeriets regnemaskine trænger til at blive revideret, men partiet er dog umiddelbart skeptisk over for forslaget om at nedsætte en kommission:

”Vi er enige i, at revision af regnemodellerne er en rigtig fornuftig ide, men vi er bekymrede over for kommissions-tankegangen. Det at nedsætte en kommission kan være en omstændelig proces. Det kan i princippet tage tre-fire-fem-seks år. Vi føler, det vil være mere hensigtsmæssigt at lave en løbende revisionsproces,” siger den socialdemokratiske finansordfører Benny Engelbrecht til Netavisen Pio.

”Processen bør ikke være en engangsforeteelse: Vi nedsætter en kommission, den arbejder tre-fire-fem-seks år, så kommer der nogle konklusioner, og så er det i øvrigt støbt i beton. Vi forestiller vi os en proces, der er løbende. Efterhånden, som vi skabt evidens for, at der findes dynamiske effekter, så indarbejder vi dem løbende i regnemodellerne. Det vil sige, at regnemodellerne ikke vil være statiske, men nogen der hele tiden udvikler sig,” understreger Engelbrecht.

Det her med løbende reviderende proces lyder en smule fluffy – hvordan får man konkret hold på revisionsprocessen?

Det skal være sådan, at man – bogstaveligt talt – også kan plukke lavt hængende frugter

”Det er et spørgsmål om, at man løbende tager stilling til de nye ting, der er i en eller anden organiseret form. Vi lægger os ikke fast på, hvordan den organiserede form skal se ud. Vi siger bare, det skal ikke være sådan, at vi låser det i form af en kommission. Det skal være sådan, at man – bogstaveligt talt – også kan plukke lavt hængende frugter. Vi har ikke låst os fast på en bestemt organiserings-model. Men det skal placeres eksternt (Ikke placeres i Finansministeriet, red.). Det skal være eksterne, der skal kvalificere den dokumentation, og den evidens, der ligger – og også indregne det i regnemodellerne,” mener den socialdemokratiske finansordfører.

Glæde hos Enhedslisten

”Vi er glade for, at Socialdemokratiet er enige med os i, at regnemodellerne bør revideres. Og revisionen skal være funderet på et stærkt videnskabeligt grundlag. Vi ønsker ikke en regnemaskine, der bare bliver politisk ’den anden vej’,” siger Enhedslisten finansordfører, Pelle Dragsted til Netavisen Pio.

Vi ønsker ikke en regnemaskine, der bare bliver politisk ’den anden vej’

”Jeg tror ikke, der nødvendigvis er en modsætning mellem på den ene side at lave nogen af de tilpasninger, der kan foretages umiddelbart – og på den anden side at nedsætte en kommission eller arbejdsgruppe,” mener Pelle Dragsted.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, er cheføkonom Erik Bjørsted umiddelbart mest tilhænger af at ændre regnemodellerne gennem løbende revision:

”Der er brug for hurtigt at samle op på den viden, der er – og den viden, som løbende vil komme efterhånden, som forskningsinstitutioner kommer frem til nye resultater. Det vanskelige består ikke mindst i at få omsat den nye viden i operationelle regneregler,” siger Bjørsted til Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook