Socialdemokratiet går frem i København: “Vækker noget jubel og optimisme”

En dugfrisk vælgeranalyse, som valgforskeren Kasper Møller Hansen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, har foretaget for Mandag Morgen, viser, at Socialdemokratiet i København står til 16 procent.

Det er en markant fremgang i forhold til en meningsmåling, som analysebureauet Analyse & Tal i samarbejde med Epinion lavede for en måneds tid siden for SF og Enhedslisten i København.

Den viste, at Socialdemokratiet i København stod til kun 12 procent. Mod 17,2 procent ved kommunalvalget i 2021.

Dermed er Socialdemokratiet gået fire procentpoint frem i løbet af en måned.

“Målingen tyder på, at de udspil, vi har lagt frem på det seneste, er blevet taget rigtig godt imod af københavnerne. Derfor er det ingen hemmelighed, at den her måling vækker noget jubel og optimisme,” siger Socialdemokratiets overborgmester- og spidskandidat ved kommunalvalget i København, Pernille Rosenkrantz-Theil, til Netavisen Pio og føjer til:

“Jeg tror kun på meningsmålinger, når de går den rigtige vej.”

Ny boligpolitik: “Slut med flade tage, stål og beton”

Pernille Rosenkrantz-Theil bebuder en helt ny boligpolitik i København:

“Vi har sagt, at der skal en lille revolution til. Der må nødvendigvis være forskel på den byudvikling, der skulle til, da København var fattig og nedslidt, og så i dag, hvor København er rigt, velrenoveret og enormt dyrt.“

Det største problem er, at vores børn ikke kan flytte hjemmefra og stifte familie i København

“Derfor har vi meldt ud, at vi mener, der skal nye redskaber til. Det største problem er, at vores børn ikke kan flytte hjemmefra og stifte familie i København, men bliver presset ud af København.”

Desuden vil Rosenkrantz-Theil gerne tage et opgør med den byggestil, som har hersket i København de senere år.

“Og man skal altså bygge på en måde, så man kan se, at vi er i København. Og ikke en hvilken som helst by i Europa. Det skal være slut med kønsløst arkitektur med flade tage, stål og beton. Lad os nu bygge på en måde, så man kan se, at det er København.”

København skal ifølge overborgmesterkandidaten også bygge langt flere ejerboliger.

Vi skal bygge flere ejerlejligheder, og vi skal bygge flere almene lejelejligheder

“Vi skal bygge flere ejerlejligheder, og vi skal bygge flere almene lejelejligheder, der er til at betale. Modsat nu hvor vi bygger alt for mange dyre, private lejelejligheder.”

“Hvis man spørger folk, hvad de helst vil bo i, så svarer 70 procent ejerbolig. De resterende vil gerne bo i billige lejeboliger. Det står i skarp modsætning til det, der er blevet bygget gennem de sidste tyve år, hvor man år efter år har bygget 20 procent ejerboliger. Der er for lavt et udbud af ejerboliger i København. Det bidrager selvfølgelig til at priserne går i vejret,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Netavisen Pio.

Hun forklarer, at nyere privat udlejningsbyggeri følger reglerne om markedsbestemt husleje. Det giver en dyr husleje. Mens huslejen for almene boliger fastsættes ud fra driftsomkostningerne (Ballanceleje-princippet). Det betyder, at huslejen forbliver i den lave ende.

Metro fra Københavns Hovedbanegården til Refshaleøen 

Ud over en ændret boligpolitik har Rosenkrantz-Theil også meldt ud, at hun ønsker at prioritere en ny metrolinje fra Københavns Hovedbanegård til Refshaleøen:

“Det er fordi jeg gerne vil prioritere, at når vi nu bruger penge til metro og har den store pung fremme, at vi så sørger for, at det faktisk er en metro, som gavner københavnerne.”

“Et af de store problemer for københavnerne er, at vi på visse metrostrækninger står alt for tæt. Det løser man ved at bygge strækningen Københavns Hovedbanegård op til Refshaleøen (Via Bryggebroen, DR Byen, Amagerbrogade Syd, Lergravsparken og Prags Boulevard, red.). Så kan man bygge den sidste snip på til Lynetteholmen og Østerport senere hen.”

Målingen i Mandag Morgen bygger på den såkaldte valgvindsmodel, der vurderer, hvordan de landsdækkende politiske meningsmålinger vil slå igennem i de enkelte kommuner, når man tager højde for en række lokale forhold, herunder den såkaldte borgmestereffekt.

Opdateret 17/12 med præcisering af forskellen på markedsbestemt husleje (Nyere privat boligbyggeri) og husleje fastlagt ud fra driftsomkostningerne (Almene boliger)

Opdateret 20/12 - to steder stod der oprindeligt 'vælgermåling'. Det er rettet til 'vælgeranalyse'