Journalist Mikkel Juul Krongaard skriver i Information den 26. juni en klumme om Socialdemokratiets kulturpolitik, hvor hovedpåstanden vel er, at Socialdemokratiet ikke har nogen kulturpolitik og i bedste fald en tilbageskuende en af slagsen uden nogen fremadrettede visioner.

Det er jeg helt uenig i og må vel grundlæggende også konstatere at Krongaard ikke har gjort sig synderlig anstrengelse med at orientere sig bare lidt rudimentært i udviklingen af Socialdemokratiets kulturpolitik gennem de seneste 10 år.

Havde skribenten orket bare lidt research, havde han kunnet konstatere, at Socialdemokratiet de seneste 10 år har udarbejdet to omfattende kulturpolitiske programmer.

Jeg stod selv bag en omfattende proces i 2007, hvor 15 udviklingsgrupper og 150 kunstnere medvirkede til at skabe kulturprogrammet ”Kultur er velfærd”. Det har vi senest opdateret i 2015 og jeg kan anbefale det til læsning.

Et af de grundlæggende fundamenter for vores demokrati og velfærdssamfund, er et rigt og mangfoldigt kunst- og kulturliv

Op til vedtagelsen af vores nye principprogram, ”Fælles om Danmark”, på Socialdemokratiets kongres i 2017, har vi gennemført en stor kulturpolitisk debat i partiet over hele landet og med inddragelse af mange repræsentanter fra dansk kunst- og kulturliv. Således understreger vores nye principprogram nu også klart, at et af de grundlæggende fundamenter for vores demokrati og velfærdssamfund, er et rigt og mangfoldigt kunst- og kulturliv.

Senest har Socialdemokratiets kulturudvalg, her i forsommeren, gennemført fire regionale konferencer, hvor vi har drøftet fremtidige kulturpolitiske pejlemærker med kulturaktive medlemmer i partiet og vore mange lokale politikere i kommunernes kultur-, og fritidsudvalg. Pejlemærker, som i næste fase skal behandles i Socialdemokratiets hovedbestyrelse.
Forsvar for public service, kunststøtte og armslængde

Jeg kan naturligvis ikke garantere at en gennemlæsning af vores kulturpolitiske program, pejlemærker og principprogram kan imødekomme Krongaards ønske om en visionær kulturpolitik, hvad det så i skribentens øjne måtte være, for det undlader han med naturlig elegance helt at sætte ord på.

Men det er rigtigt, at Socialdemokratiet ikke, som Dansk Folkeparti, har været på diverse mediers forsider med spektakulære forslag om at ødelægge DR, nedlægge Statens Kunstfond og fjerne armslængden i dansk kulturpolitik.

Her har vi forsvaret at det, særligt i dagens mediebillede, er vigtigt med en stærk, national public service-institution. Vi har forsvaret bevillingerne til kunst i Statens Kunstfond og vi har forsvaret armslængden i dansk kulturpolitik. Ville det mon være visionært i skribentens øjne at gøre det modsatte?

Herudover har vi det seneste år fremlagt et medieudspil, med blandt andet stor fokus på godt medieindhold til børn og unge, styrkelse af lokal og regional mediedækning i Danmark samt initiativer rettet mod de store dominerende, internationale mediegiganters indflydelse på det danske medielandskab.

Vi har endvidere arbejdet for en ny national strategi for de danske biblioteker i den nye digitale verden ligesom vi har sat fokus på den kulturelle ulighed, ikke mindst blandt børn, der stadig betyder at op mod en tredjedel af befolkningen enten slet ikke eller i meget begrænset omfang gør brug af samfundets kunst- og kulturtilbud. Er det visionært? Det er i hvert fald nødvendigt.
Ingen accept af nedskæringer på DR

Og man må forstå at Mikkel Juul Krongaard mener, at det, at vi ikke indgik medieforlig med regeringen og DF er “endnu en visnet kulturpolitisk gren hos Socialdemokratiet”. Jeg kunne ikke være mere uenig.

Det er aktiv og fremsynet kulturpolitik ikke at acceptere at der skæres 1,1 milliarder kroner over de næste fem år på godt public-serviceindhold

Det er aktiv og fremsynet kulturpolitik ikke at acceptere at der skæres 1,1 milliarder kroner over de næste fem år på godt public-serviceindhold til befolkningen, at public-service yderligere forringes med et salg af TV2 og at internationale mediegiganter undslipper at medvirke til finansiering af dansk medieindhold, mens de selv hiver milliarder ud af det danske mediemarked.

Sluttelig synes Krongaard også lige at hele Socialdemokratiets kultursyn skal bindes op på mit personlige kunst- og kulturforbrug som ordfører for partiet. Hvor lavt kan det egentlig blive. Men bevares - ja, jeg elsker at se en god film og godt tv-drama. (det fører for vidt også at berette om min store brede interesse for scenekunst, litteratur, billedkunst og kulturhistorie) Og ja, jeg synes at fællesskabet omkring idræt og sport er godt! Og ja, jeg mener at kunst og kultur i vores samfund også er med til at skabe fælles identitet og understøtte vores fællesskab. Og hvad er der egentlig galt med det?

Men hvis Mikkel Juul Krongaard kunne tænke sig en mere uddybet gennemgang af Socialdemokratiets kulturpolitiske vision og grundlag kan jeg henvise til kronikken ”Noget at leve for” som jeg skrev her i netavisen.

Research er, som nævnt, altid godt, hvis man vil tale om virkeligheden og ikke selvtænkte postulater.

Mogens Jensen er næstformand og kulturordfører for Socialdemokratiet.

 

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.