Socialdemokratiet må ikke blive nogen andre

Socialdemokratiet skal ikke finde sig selv ved at blive nogen andre Efter et mildest talt dårligt kommunalvalg for Socialdemokratiet har analyserne stået i kø. 

Mange af dem peger i samme retning: Vi skal svinge til venstre, tale mere om velfærd og finde tilbage til et mere klassisk fordelingspolitisk udgangspunkt. 

Det er en analyse, jeg forstår – og til dels deler. Jeg har selv ført velfærdspolitik hele mit politiske liv. 

Men jeg vil advare imod den forsimplede konklusion, at det alene er dér, forklaringen – og løsningen – ligger. 

For virkeligheden mange steder i landet var ikke en venstredrejning, men det modsatte. I Ikast-Brande Kommune oplevede vi en tydelig højredrejning. 

Det er ikke et lokalt særtilfælde, men en tendens, som bør give anledning til eftertanke. 

Balance

Hvis vælgerne bevæger sig i én retning, mens vi konkluderer, at svaret er at bevæge os i den modsatte, risikerer vi at tale forbi dem, vi ønsker at repræsentere. 

Da Mette Frederiksen blev formand for Socialdemokratiet, formulerede hun en linje, der netop tog denne virkelighed alvorligt: 

Et skridt til venstre i den økonomiske politik og et skridt til højre i de værdipolitiske spørgsmål. 

Udlændingepolitikken var – og er – et af de mest konfliktfyldte spørgsmål

Det var ikke en tilfældig kursændring, men et svar på en globalisering, der ganske vist har skabt vækst og muligheder, men som også har efterladt alt for mange på perronen. 

Udlændingepolitikken var – og er – et af de mest konfliktfyldte spørgsmål i dansk politik. 

Ikke en bleg udgave

I dag forsøger Dansk Folkeparti at genoplive debatten med velkendt symbolpolitik ofte uden at kunne redegøre for, hvordan deres løsninger faktisk skulle fungere.

Imens har Socialdemokratiet – under Mette Frederiksens ledelse – været med til at flytte både Danmark og Europa på helt afgørende spørgsmål om kontrol, ansvar og solidaritet. 

Vi skal ikke opgive vores egen identitet i forsøget på at samle en venstrefløj, der i praksis ofte har vidt forskellige analyser af virkeligheden

Det er ikke perfekt, men det er reelt politisk håndværk, og det bør vi stå ved og forsvare. Jeg tror ikke på, at vejen frem for Socialdemokratiet er at blive en bleg udgave af Enhedslisten eller SF. 

Læs også:Hvem har gjort Lenin-Line til Verdensdommeren?

Vi skal samarbejde med dem – selvfølgelig. Men vi skal ikke opgive vores egen identitet i forsøget på at samle en venstrefløj, der i praksis ofte har vidt forskellige analyser af virkeligheden. 

Socialdemokratiet har historisk haft sin styrke i at stå i egen ret – og den styrke har vi stadig. 

Almindelige mennesker

Vores opgave er at være optaget af almindelige menneskers konkrete problemer: Sammenhængskraft, tryghed, udlændingepolitik, fødevarepriser, økonomisk ansvarlighed. 

Politik, der tager hverdagen alvorligt uden at forfalde til enten teknokrati eller moralsk selvtilfredshed. 

Her må der ikke være nogen kompromiser

Og så er der én ting, der ikke må blive relativiseret i denne debat: Støtten til Ukraine. Den er ikke blot udenrigspolitik – den er et spørgsmål om vores egen frihed og Europas fremtid. 

Her må der ikke være nogen kompromiser. Punktum. Jeg har fuld tillid til Mette Frederiksen. Hun har min opbakning i både medgang og modgang. 

For uanset hvordan Danmark nogle gange kan fremstå som en navlebeskuende andedam, har hun været med til at flytte verden omkring os – og placere Danmark tydeligt i en tid, hvor værdier og sikkerhed ikke længere kan tages for givet. 

Samarbejde er nødvendigt, men naivitet er det ikke

Per Hækkerup er et af mine store socialdemokratiske forbilleder. Han kaldte engang kærligt SF for “de falske kommunister”. 

Det var hårdt formuleret, men ikke ondt ment. Pointen var klar: Samarbejde er nødvendigt, men naivitet er det ikke. 

Læs også:Rækker hånden ud til SF-overborgmesteren i København: "Jeg ser frem til samarbejdet”

Man skal vide, hvem man er, før man kan samarbejde med andre. Det gælder stadig. 

Hvis Socialdemokratiet skal genvinde tilliden, sker det ikke ved at blive nogen andre. Det sker ved at stå fast. I egen ret.