Socialdemokratiet ryster posen: Rykker den "ultimative hardliner" frem

Ministerrokade

Socialdemokratiet ryster posen: Rykker den "ultimative hardliner" frem

Rasmus Stoklund, Kaare Dybvad Bek og Ane Halsboe-Jørgensen bytter ministerposter

Rokade
Billedtekst
Rasmus Stoklund (S), Kaare Dybvad Bek (S) og Ane Halsboe-Jørgensen (S) bytter ministerposter
Foto: Folketinget, Marie Hald - Fotografik: Signe Marie Flindt

Der er linet op til stoledans blandt tre socialdemokratiske ministre.

Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) bliver ny skatteminister.

Skatteminister Rasmus Stoklund (S) bliver ny udlændinge- og integrationsminister.

Kaare Dybvad Bek (S) bliver ny beskæftigelsesminister

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) bliver ny beskæftigelsesminister.

Læs også:Mette F.’s kæmpe overraskelse: Sophie Hæstorp bliver ny social- og boligminister

Mandag aften var luftrummet i Københavns Lufthavn lukket i fire timer, da flere droner cirkulerede i området.

Ifølge Statsministeriet var ændringerne i regeringen planlagt før begivenhederne i går aftes, og i lyset af den aktuelle situation deltager statsministeren ikke i audiensen på Amalienborg, og der vil ikke blive afholdt doorstep.

Overdragelsesforretninger vil i stedet finde sted senere på ugen.

Kommentator: Hardliner overtager udlændingeministeriet

Chefredaktør på Netavisen Pio og politisk kommentator, Niels Jespersen, vurderer, at statsminister Mette Frederiksen (S) har fundet behov for at ryste posen:

"Ved årsmødet i Aalborg skærpede Mette Frederiksen retorikken i udlændingepolitikken. Nu rykkes Stoklund, som er den ultimative hardliner, frem."

Niels Jespersen vurderer, at nuværende udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek, også vil føre udlændingepolitik i sit nye ministerium, Beskæftigelsesministeriet:

"Dybvad i Beskæftigelsesministeriet handler om, at udlændingepolitikken også skal fylde mere her. Udpegelsen er et varsel om en mere ideologisk tilgang til ministeriet, som vi husker det fra Peter Hummelgaards tid."

Læs også:Intern rivalisering: Utilfreds socialdemokratisk kaffeklub har fået to ekstra ministerposter

Jespersen vurderer, at omplaceringen af Ane Halsboe-Jørgensen nok så meget handler om afskaffelsen af store bededag, som skete på hendes vagt:

Ane Halsboe identificeres af mange vælgere med den upopulære beslutning om at afskaffe store bededag

"Ane Halsboe identificeres af mange vælgere med den upopulære beslutning om at afskaffe store bededag. Samtidig er hun dygtig til drift og stabilitet, og derfor passer hun godt i skat."

Ifølge Jespersen er det bemærkelsesværdigt, at Socialdemokratiet som eneste regeringsparti i SVM-regeringen foretager en ministerrokade:

"Jeg undrer mig til gengæld over, at M og V ikke benytter lejligheden til at bytte rundt på deres ministerier og slippe af med upopulære ministre." 

Statsminister Mette Frederiksen lavede - i samråd med partilederne Troels Lund Poulsen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) - en omfattende regeringsrokade tilbage i august 2024.

Opdateret senest kl. 11:40

Signe Marie Flindt

Journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Flemming Petersen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 23.09.2025 - 13:44

Hel og lykke til dem alle tre. Men især Rasmus Stoklund, hans job må kaldes nutidens Urias-post.

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 23.09.2025 - 18:36

Som svar til af Flemming Petersen (ikke efterprøvet)

Enig. Specielt når man har Moderaterne hængende som en møllesten om halsen. Så kræver den post virkelig sin mand.

Indsendt af Hannah (ikke efterprøvet) den Onsdag den 24.09.2025 - 15:21

Som svar til af Flemming Petersen (ikke efterprøvet)

Det er uden betydning hvem der står for udlændinge politikken.
Hvis socialdemokratiet vil hente stemmer skal de sende de 300 på tålt ophold i Danmark ud.
De skal ud af konventionen der umuliggør udsendelse
De skal prioritere danskerne og Danmark frem for konventionerne

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 23.09.2025 - 20:56

Det er en god rokade. Men nu skal Mette Frederiksen stoppe sin mega skarpe krigsretorik, klart hun har ansvar og vil det rette. Men kære Mette dæmp dig lidt, når jeg synes du er for voldsom, så er det fordi du er det

Indsendt af Peter Enemark (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 23.09.2025 - 22:45

Mon ikke Rasmus Stoklund er lettet over at slippe fri fra sin nuværende uriaspost til fordel for hjemmebanen med indvandrerne?

Indsendt af Jan (ikke efterprøvet) den Onsdag den 24.09.2025 - 12:17

Jeg synes det er trist at der igen igen skal en ny på posten som skatteminister. Intet sted sejler så meget.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 24.09.2025 - 12:41

Det politiske orakel og kronisk negative Noa Redington kalder Mette Frederiksens dispositioner, en hovsa løsning , allerede inden effekten af rokaden er kendt.

Han er tydeligvis aldrig kommet sig over at Mette fredriksen ikke nærer de samme varme følelser over for de radikale som han selv gør .
At radikale er uden større indflydelse i dag , kan de takke sig selv for . De havde muligheden for at komme med i den nuværende regering , men valgte at sprænge fra til sidst, til stor undren for de fleste.
De havde jo fået det som de havde udløst valget på - Den bredde regering over midten.

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Onsdag den 24.09.2025 - 14:01

Som svar til af Nielsen (ikke efterprøvet)

Ja han har jo nærmest gjort det til sin livsmission at bekæmpe Socialdemokratiet, så længe de ikke vil det samme som ham.

Det er i øvrigt det samme md Peter Mogensen - den anden af TV2s yndling-"ssocialdemokrater".

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 25.09.2025 - 01:51

Når statsminister Mette Frederiksen ryster på hånden, ja, så ryster hun posen…

Og op af posen trækker hun de samme tre kaniner. Nu med hinandens hatte…

Ifølge Jespersen er det bemærkelsesværdigt, at Socialdemokratiet som eneste regeringsparti i SVM-regeringen foretager en ministerrokade:

"Jeg undrer mig til gengæld over, at M og V ikke benytter lejligheden til at bytte rundt på deres ministerier og slippe af med upopulære ministre."

Troels og Lars ryster ikke på hånden. Hvad er der at frygte?

Alle de borgerlige partier vil have Troels som statsminister!

Og Lars forsøger som udenrigsminister at føre den politik, som statsministeren rejser verden rundt for at sælge.

Intet nyt er godt nyt!

Troels og Lars stortrives…

Mette Frederiksen er blot en undskyldning for Danmarks manglende formåen i forhold til Grønland, Trump og Ukraine…

Den socialdemokratiske pose rystes…

Fuld beskæftigelse, vi må kunne gøre det endnu bedre!
Milliarder til forsvaret, vi må kunne finde endnu flere!
Integration, vis først din vilje i forsvaret til at kæmpe for Danmark!

Hardlinere…overalt!
Det eneste de forstår over-there…

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.