Med andre ord: Det nedlagte Boligministerium skal genoprettes, og fokus rettes mod den helt skæve udvikling i boligformerne og en prisudvikling på lejemarkedet, der kvartal for kvartal kobler en større og større del af middelklassen af.

Især i storbyerne oplever vi en stadig større skævhed

Især i storbyerne oplever vi en stadig større skævhed i mulighederne mellem dem, der har råd og dem, der ikke længere har råd til at bo i storbyen. I udlandet ser vi den samme skæve udvikling, blot endnu værre og endnu mere skræmmende.

Som socialdemokrater må og skal vi ændre denne skæve tingenes gang. Storbyerne er for alle befolkningsgrupper – også de unge og mennesker med almindelige indkomster. Magter vi ikke denne opgave, svigter vi hele vores historiske grundlag og de kommende generationer.

Fordobling og tredobling af huslejen
Genoprettelsen af By-og Boligministeriet er et klart signal om, at vi vil en anden vej. Men det er den konkrete politik, der skal bane vejen. Allerførst skal vi afskaffe den vanvittige bestemmelse i boligreguleringsloven om fri huslejefastsættelse ved modernisering og efter fraflytning i selv gamle privatejede ejendomme (§5, stk. 2), blot de (spekulations)moderniseres for et bestemt beløb per kvadratmeter.

I Lejernes LO oplever vi det igen og igen og igen: Huslejen stiger til det dobbelte og nogle gange til det tredobbelte, fordi gode og velfungerende køkkener og badeværelser bliver skiftet ud med nye elementer og nye hårde hvidevarer og nogle gange – men langtfra altid – udvides ved en simpel flytning af en væg. Ikke større nytteværdi, blot nyt inventar og enorme huslejer.

Det er hul i hovedet og det skriger til himlen, for moderniseringerne dækker ikke efterspørgsel eller behov, men sker udelukkende for at kunne sætte lejen op. Ind i de såkaldt moderniserede og nu meget dyrere lejligheder flytter helt andre udmærkede mennesker og erhvervsgrupper, men med en helt anden betalingsevne eller modstræbende villighed til at bruge en urimelig stor del af deres disponible indkomst til huslejen.

Eksplosive stigninger
Udviklingen på lejeboligområdet kalder på indgriben. Vi må derfor også tage hul på den svære diskussion om lejefastsættelsesmekanismerne, altså hvordan vi i fremtiden fastsætter huslejen i den private udlejningssektor. Denne opgave bør vi som socialdemokrater tage på os.

Vi klumper os med andre ord sammen på færre og færre kvadratmeter i de store byer

Den del af markedet, som skulle være reguleret, bliver mindre og mindre på grund af føromtalte §5, stk. 2, og vi oplever, at i lejeboliger opført efter 1991 (og derfor undtaget fra reguleringen) stiger kvadratmeterlejen eksplosivt. Kvadratmeterpriser på 1600 kroner per kvadratmeter per år er ikke længere noget særsyn.Det er samtidig en vigtig del af forklaringen på, at vores boligforbrug forstået som antal kvadratmeter per person nu falder markant, efter at have været stigende uafbrudt siden 2. verdenskrig.

Vi klumper os med andre ord sammen på færre og færre kvadratmeter i de store byer.  Og der er desværre intet, der tyder på, at denne tilstand vil blive bedre. Tværtimod bevæger vi os baglæns med retning mod fordums boligmangel og bolignød.

Inspiration fra Sverige
Det er på høje tid at droppe skåltalerne. Og det er faktisk ikke så vanskeligt at komme i gang.  Vi kan nemlig hente inspiration hos svenskerne. Hinsidan har de formået at udforme en fornuftig regulering af alle lejeboliger, både i gamle og nye boliger.

Alle huslejer fastsættes med udgangspunkt i ejendommens omkostninger – lidt som i almene boliger i Danmark - men i Sverige tillægges derudover et beløb til lejen, hvis boligen er attraktiv og mange lejere efterspørger den, enten på grund af udstyr, stand eller beliggenhed. Indeksreguleringer besluttes i centrale forhandlinger. Det giver et fleksibelt, men stabilt udlejningsmarked. En model, som er værd at se nærmere på.

Der er nok at tage fat på for en ny, socialdemokratisk minister i et genoprettet boligministerium. Det vil sikkert ikke komme til at gå stille af. Jeg kan allerede høre indvendinger om bristede forudsætninger og statsindblanding i den private ejendomsret.  Men som Mette Frederiksen har sagt det, så er Socialdemokratiet ikke kommet til for at gøre det populære, men for at gøre det nødvendige! Og det rigtige for lejerne og boligvelfærden, kunne jeg tilføje.

Helene Toxværd har siden 2009 været landsformand for Lejernes Landsorganisation.
‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.