Debatten har været foranlediget af, at den socialdemokratiske partiforening på Ærø har vedtaget en udtalelse på deres generalforsamling, der går i rette med regeringens udlændingepolitiske linje.
Dette er blevet efterfulgt af et åbent brev til den socialdemokratiske ledelse underskrevet af 24 socialdemokratiske medlemmer. De efterlyser en åben debat om partiets linje og i øvrigt erklære sig meget kritiske i den nuværende kurs, som ifølge underskriverne har resulteret i en voldsom ulmen under overfladen lokalt i partiforeningerne.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har reageret ved at slå fast, at Socialdemokratiet står fast på den stramme udlændingepolitik og udlændingeordfører Rasmus Stoklund, der om nogen har været omdrejningspunkt for kritikken, i min optik ofte helt urimeligt, deltog forleden aften i programmet Deadline, hvor han stod på mål for udlændingepolitikken.
Rasmus Stoklund redegjorde i det store hele ret fornuftigt for regeringens udlændingepolitiske kurs og koblede denne sammen med kampen for vores universelle velfærdsmodel.
Nu skulle man vel så mene, at alt var velforvaret og godt i det gamle arbejderparti, kampen for den universelle velfærdsstat er jo hjerteblod og regulering af indvandringen er vel snarere en tilbagevenden til et mere klassisk socialdemokratisk standpunkt, end den liberale tilgang til spørgsmålet, der særligt var fremherskende op gennem 90'erne.
Alligevel har optrædenen efterfølgende givet anledning til yderligere diskussion fordi udlændingeordføreren blandt andet også fik sagt, at han synes Inger Støjberg, Pernille Vermund og Pia Kjærsgaard er “helt fine” og i samme ombæring roste de tre politikere for at være gået så konkret til værks og forholdt sig til de problemer, der er fulgt med indvandringen.
Det er altså rammen om den igangværende diskussion. En diskussion hvor der desværre sjældent efterlades ret meget plads til nuancer.
Derfor er det også altid med forsigtige skridt, at man deltager i debatten om udlændingepolitikken, der igennem mange år, med få undtagelser, har været ført af de der råbte højest og er gået mest “konkret” eller fristes man til at sige “hårdhændet” til værks.
Det har ikke altid været rart at være vidne til og helt ærligt tror jeg også, at det har været kontraproduktivt for vores fællesskab.
Alt for ofte er det blevet en unuanceret “dem og os”-diskussion
Jeg forstår helt oprigtigt godt, hvis nogle af vores medborgere i det her land, har haft svært ved at føle sig som en del af fællesskabet.
Alt for ofte er det blevet en unuanceret “dem og os”-diskussion og det er selvom, at det store flertal af udlændinge der igennem tiden er kommet til Danmark, har bidraget positivt til vores fællesskab og er blevet et aktiv for vores samfund.
For mig handler udlændingepolitikken ikke om religion og derfor synes jeg ikke Pernille Vermund, Inger Støjberg og Pia Kjærsgaard er “helt fine” eller det skal jeg lade være usagt, for jeg kender dem ikke personligt, men den politik de står for, finder jeg ingenlunde helt fin.
Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Inger Støjberg kæmper imod Islam. Det gør jeg ikke!
Jeg vil til enhver tid forsvare retten til at tro på den gud man vil. Jeg vil forsvare vores muslimske medborgere mod den mistænkeliggørelse og dehumanisering, som jeg desværre oplever de udsættes for fra det yderste højre.
For mig er udlændingepolitikken helt og aldeles et spørgsmål om at sikre den velfærdsstat, som vi gennem generationer har opbygget i Danmark.
Jeg vil forsvare principperne om ret og pligt og at pligter går forud for rettighederne, her har vi til gengæld en udfordring, som vi er nødt til at forholde os til.
Afgørende, at vi holder fast i, at vi ikke kan modtage flere end vi evner at integrere.
Et for stort mindretal af de udlændinge, der igennem tiden er kommet til Danmark. er overrepræsenterede i arbejdsløsheds - og kriminalitetsstatistikker.
For at knække den kurve er det afgørende, at vi holder fast i, at vi ikke kan modtage flere end vi evner at integrere.
Det handler både om tilstrømning og god integrations- og arbejdsmarkedspolitik. Det sidste arbejder vi med hver dag ude i kommunerne.
Her betyder antal noget, men lige så vigtigt er det selvfølgelig, at vi arbejder med at åbne fællesskabet op og forvente noget af hinanden.
Lige nu kører diskussionen internt og i medierne om Socialdemokratiets udlændingepolitik - det er helt legitimt, men vi skal passe på, at vi ikke vender tilbage til tidligere tiders skyttegravskrig og vi skal insisterer på nuancerne, for der er ikke andre der gør det og taber vi først disse af øje, vil det kun gavne yderfløjene i dansk politik.
Jeg mener ikke, at vi skal vende tilbage til 90’ernes liberale politik, det har for store konsekvenser for samfundet og den enkelte, men på den anden side er der absolut heller ingen grund til at omfavne det yderste højre, for i deres svar findes der kun polarisering og splittelse.
Kommentarer
"For mig handler udlændingepolitikken ikke om religion..." skriver du, men udlændingepolitikken handler desværre udelukkende om islam. Vi og andre lande kan integrere buddhister, hinduer og mange andre religioner uden større problemer, men med islam forholder det sig anderledes. Inden for islam er integration, demokrati og trosfrihed forbudt. Prøv nu at læse i koranen i stedet for at fremsætte fromme håb og løfter uden hold i virkeligheden.
Socialdemokratiske værdier er bla. nej til dødsstraf, ligebehandling af kvinder og homosexuelle mv., det enkelte menneskes suverænitet og ret til pluralistisk oplysning. Derfor burde det for en socialdemokratisk tillidsmand være en politisk krig mod Islam. Godt at Socialdemokratiet ikke er på 1990'ernes standpunkt i udlændingepolitikken.
Forstår slet ikke at Kasper P.P. mener at Islam ikke er problemet. Islam er i høj grad problemet. Al fanatisme er et problem, uanset om det er kristne, muslimer eller politiske fanatikere. At der findes moderate muslimer er fakta. Men at der også findes rabiate og fanatiske muslimer der skaber de store problemer, er også fakta. Og at Socialdemokratiets udlændinge og indvandre-politik er i overensstemmelse med det store flertal i Danmark er også fakta. Det må de højtråbende brevskrivere nok indstille sig på at acceptere.
Og problemmet er størst i frankrig,tyskland,sverig,
og snart også danmark hvis man ikke ser problemerne i øjne
meget snart
"Alt for ofte er det blevet en unuanceret “dem og os”-diskussion..."
Ja, ja. Sådan er koranen jo - det meste er "dem og os". I Sura 5.51 kan man fx læse følgende: "Tag ikke jøder og kristne til venner. De er hinandens venner. Den af jer, som slutter venskab med dem bliver en af dem."
Det er også en del af indholdet i de fleste fredagsbønner: Led mig ikke ad den vej de kristne går, led mig heller ikke ad den vej jøderne gå osv. osv.
Danskerne har i deres uvidenhed generelt været meget imødekommende over for islam; det har jeg også selv været, men udfaldet af Muhammedkrisen kommer jeg aldrig til at tilgive: Ytringsfriheden er i praksis væk, og ytringsfriheden er/var den vestlige civilisations ypperste frihed.
Kasper Pauli Pedersen tager fejl på to områder; det ene er islams indflydelse, som andre kommentarer har omtalt, og den anden; den opfattelse som fremgår af udtalelsen: ” at vi ikke kan modtage flere end vi evner at integrere. ” Staten kan ikke integrere folk, hvis de ikke er motiveret for det. Ønsket om integration skal komme fra den enkelte indvandrer selv og bør selvfølgelig støttes af stat og kommuner. Manglende motivation har gennem årene medført et stort spild af penge til nytteløse integrationsprojekter.
Jeg hører igen og igen argumentet med, at vi ikke skal modtage flere, end vi kan integrere. Dels mener jeg ikke, at det helt er rigtigt, idet den internationale forpligtelse til at tage hånd om retmæssige flygtninge må gå forud for, hvad vi på et konkret tidspunkt lige kan overskue - så må vi i fællesskab løfte de opgaver, der følger med at deltage og forpligte sig til internationalt samarbejde. Og dels lyder det jo mere end noget andet som en erkendelse af, at vi er for dårlige til at arbejde med integration, hvilket er et ansvar, jeg rigtig, rigtig gerne så lidt mere kvalificeret arbejde for, ikke mindst i vores regering, som primært ser ud til at arbejde for udlændingespørgsmål, som søges løst uden for landets grænser.