Socialdemokratiet skal nytænke sit parlamentariske grundlag

Regeringens nuværende parlamentariske grundlag afspejler i praksis ikke befolkningen.
Foto: Pressefotos
Partilederne i rød blok: Sofie Carsten Nielsen (Rad.V.), Mette Frederiksen (S), Pia Olsen Dyhr (SF) og Mai Villadsen (Ø).
Jeg mener, at Socialdemokratiet alvorligt skal forsøge at finde en vej til at realisere et nyt parlamentarisk grundlag.

Der findes tre hovedområder i dansk politik: fordelingspolitik, klimapolitik og indvandringspolitik.

Kun på fordelingspolitikken giver det mening med det nuværende regeringsgrundlag. Sagen er, at det på de to andre politikområder ser ganske anderledes ud.

Klimakriger-partierne bilder sig selv ind, at de repræsenterer folket, fordi de nu engang kan mobilisere aktivister, og har ukritiske medier i ryggen.

Samme tendens ses i migrationsspørgsmål, hvor de samme partier nidkært kæmper for indrejse og ophold til flere flygtninge, som næsten altid har islamisk baggrund. Deres allierede er ekstremt politiserende NGO'er og igen velvillige medier.

Fælles for disse partier, er at de dybest set er parat til at ofre vores kulturs fremtid på deres idegrundlags alter. I min optik er det en skæbnesvanger fejl, at have sådanne partier, som fast parlamentarisk grundlag.

Den aktuelle minksag er med til at blotlægge dysfunktionen i den politiske praksis.

Et er, at socialdemokratiske nøglepersoner kommer til at se flossede ud i kanten, men når det kommer til oppositionen, så falder kæden helt af.

Borgerliges partiers enerverende kritik af regeringens håndtering, er et giftigt forsøg på at manipulere vælgerne. Se f.eks. Pernille Vermund, som himler op om et lovbrud begået af Mette Frederiksen, samtidigt med, at hun lige har helgenkåret Inger Støjberg.

Det gustne formål er naturligvis, at lokke nogle få procent af socialdemokratiske vælgere over til blå blok.

Hvis det skulle lykkes, så vil Danmark i næste regeringsperiode, komme til at stå med skattelettelser og nedskæringer i velfærdsstaten, som intet har at gøre med minksagen. Så derfor kære socialdemokratiske vælgere, skal I ikke lytte til sirenernes sang.

Slå koldt vand i blodet, inden I begynder at drømme om, at gå til blå side.

Faktisk mener jeg ikke, at hverken Mette Frederiksen eller Inger Støjberg har en dårlig moral. Men deres handlekraft er naturligvis vildt provokerende for politiske modstandere.

Problem med et-partiregeringer

Når det er sagt, så gemmer der sig faktisk et strukturelt problem i at danne mindretalsregeringer, der kun består af et parti. Over tid ender det med at præge ministrenes habitus, når de ikke har et reelt modspil fra andre partier, før sagerne ender i medierne eller i Folketinget.

Det er formålstjenligt for demokratiet, at ministrene udpeges fra en bredere kreds af partier. I stedet for den nuværende konstellation, kunne det have været mellem Socialdemokratiet, SF og Venstre.

Venstres daværende formand Lars Løkke Rasmussen havde i den grad budt sig til, for at etablere et samarbejde hen over midten.

Jeg ved udmærket godt, at Løkkes frieri var fremprovokeret af, at blå blok stod til at tabe valget, ligesom at tidligere SV-regeringer ikke har vist sig specielt holdbare. Men alligevel kan der godt arbejdes med udvikle konceptet, hvilket mit parti - Nyt Centrum-Venstre - har som mærkesag.

Hvis et samarbejde mellem forskellige ideologier skal kunne fungere i praksis, er de deltagende partier nødt til først, at aflive myten om ”midten”. I dansk politik må man tage alle hovedområder i betragtning.

De nuværende tre områder fordelingspolitik, klimapolitik og migrationspolitik, har alle et tyngdepunkt, som vælgerne har udpeget på valgdagen, faktisk klare flertal som til enhver tid vil kunne bakkes op i Folketingssalen.

Det er disse tyngdepunkter de regeringsvillige partier skal respektere, i stedet for at forsøge, at true sig til en anden politik. F. eks. kunne vi med den nuværende samling sagtens have en borgerlig forsvarsminister, fordi Socialdemokratiet på forsvarsområdet har mere til fælles med "centrum-højre" end de har med Enhedslisten.

Omvendt vil Finansministeriet typisk besættes med en Socialdemokrat, fordi "rød blok" vandt valget.

Et sådant samarbejde vil aftvinge respekt i befolkningen, ikke mindst fordi det også vil give ministerholdet et kvalitativt løft.

Når flere partier har del i regeringsmagten, vil meget politisk oppositions-fnidder automatisk fordampe, fordi man faktisk er med i en politisk konstruktion, der bedre kan løse flere problemer.

Som nuværende centrumvenstre politiker er det fristende at godte sig over det røde flertal. Men det er en farlig tilgang.

Ligesom der findes ”tipping points”i de globale temperaturstigninger, således gælder det også for antallet af migranter fra muslimske lande.

Lefler fra islamisiske segment

Det seneste klima-forlig indikerer, at forståelsen af klima-problemerne nu bliver taget alvorligt langt ind i de borgerlige partier, hvorimod intet tyder på at Enhedslisten, Radikal Venstre og lign. har begreb om hvad voksende islamisk migration fører med sig. Tværtimod søger de politisk næring ved, at lefle for det islamiske segment.

Jeg mener derfor, at klimapolitik og indvandringspolitik med større konsekvens, skal løses fra kredsen af: S, SF, V, C, DF og LA. Dette flertal er så komfortabelt, at alle partier ikke behøver være med i alle forlig.

Disse partier kan lave en ambitiøs klimapolitik uden, at flytte danske arbejdspladser ud af landet.

Migrationsområdet kalder på flere tiltag, som meget nemmere kan findes, når området ikke bliver saboteret af partitaktik og destruktive "støttepartier”. Hvis vi skal lykkes med redde vores skønne frie kultur, så fordrer det et meget stærkere sammenhold mellem partierne med både hjerte og forstand.

Jens Baj er folkeskolelærer, underviser i samfundsfag og kristendom og er formand for det indvandrer-kritiske parti 'Nyt Centrum-Venstre'.


placeholder

Kommentarer

Men nu har Socialdemokratiet jo allerede flertallet med sig i de store linjer på alle væsentlige områder, og behøver dermed egentlig ikke gå voldsomt meget på kompromis for at få sin politik igennem. Det giver selvfølgelig noget modstand fra dem, der gerne vi være kalif i stedet for kaliffen, eller som bare gerne vil have ministerposter, men indtil videre ligner det nu mest slag i luften og enkeltsagsfnidder, synes jeg.

Jeg har før rost Mette Frederiksen for IKKE at tage de radikale med i en regering, og jeg gør det gerne igen.
TAK Mette!
ALDRIG bør de radikale med så lidt opbakning i befolkningen igen være tungen på vægtskålen. Vi kender resultatet.

Enhedslisten især, de radikale og SF fører samfunds nedbrydende politik, by proxy, på indvandringsområdet når de gerne vil have flere ikke-integrerbare migranter.

Kurt du har ret i dine betragtninger om de radikale. De udnyttede i 1983 deres ekstrem gunstige position i fordelingspolitikken, til at prakke Danmark Udlændingeloven på.

Kurt du har ret i dine betragtninger om de radikale. De udnyttede i 1983 deres ekstrem gunstige position i fordelingspolitikken, til at prakke Danmark Udlændingeloven på.

Mit sædvanlige svar til disse kældermennesker, som har så lidt tiltro til dansk kulturs styrke:

Hav lidt tillid til dansk kultur, den har overlevet mange angreb fra mange sider, i mange, mange hundrede år, uden at den har taget den store skade. Mon ikke problemet i virkeligheden er, at kultur forandrer sig over tid, og at mange mennesker klamrer sig til en fortid, som ikke eksisterer mere? Og er denne fortid virkelig noget, vi ønsker at holde på?
Da jeg var barn, var det en del af dansk kultur, at kvinder skulle holde kæft og holde sig til kødgryderne, men det er heldigvid ikke længere en del af dansk kultur - er det den slags kulturelle værdier, disse mennesker ønsker tilbage?

Jeg er dansker, og jeg er glad for den frihed, åbenhed, mangfoldighed og tolerance, som er en meget stærk del af dansk kultur. Et indlæg som ovenstående fra "Nyt Centrum-Venstre" er i mine øjne et angreb på dansk kultur.

I øvrigt fremføres der falske påstande i indlægget; et flertal af danskerne ønsker faktisk, at vi skal gøre mere for flygtningene, end vi allerede gør.

Kompromisforslag: Stands al indvandring den dag i morgen, og lad kun de flygtninge få lov til at få ophold i Danmark, som vi har forpligtet os på. Tag snakken med Dansk Arbejdsgiverforening og hør, hvad de har at sige, om de er villige til at skære ned på produktionen for at tækkes de fremmedangste danskere. Mit gøt er, at det er de ikke.

Niels, at dansk kultur har overlevet angreb fra mange sider, i mange, mange hundrede år skyldes jo at vi ikke de mange mange hundrede år har haft en muslimsk indvandring / indvandring fra MENAP lande.

"Og er denne fortid virkelig noget, vi ønsker at holde på?": lad os få en folkeafstemning på et oplyst grundlag: konsekvenser fx. vedr. udgifter og kriminalitet.

"et flertal af danskerne ønsker faktisk, at vi skal gøre mere for flygtningene, end vi allerede gør", ja det tror jeg gerne, MEN det skal være der hvor de er i dag, hjælp til selvhælp - noget for noget.

Og så var den der lige igen, "kældermennesker", dem der har andre holdninger end de politisk korrekte.

Det må være længe siden du var barn, jeg mindes ikke at kvinder bare var hjemme og "holdt kæft" når mændene talte, de kunne være ret så medbestemmene om hvordan livet skulle leves i hjemmene.

Niels minder mest om en af Nørrebros eller Østerbros hattedamer M/K med alle de rigtige polerede holdninger og en 30-kroners caffe latte i koppen. De gør sig oftest mere i udskamning end argumenter og tvivlsomme personlige anekdoter fremfor kendsgerninger.

Der var ikke noget alternativ til en socialdemokratisk regering, det vil der heller ikke være i fremtiden, hvis ikke støttepartierne skifter indvandringspolitik. Borgerlige partier fører deres egne private lobbyisters politik, der går ud på at forøge deres egne private indkomster og de kommer altid fra lønmodtagerne. Socialdemokratiets eneste mulighed vil være at vokse og det vil der være forskellige muligheder for, f.eks. ved at omlægge partistøtte fra støtte pr. stemme til støtte pr. medlem, det ville der komme et mægtigt politisk slagsmål ud af.

Annonce