Socialdemokratiet støttede salget af Dansk-Vestindien for de sorte beboeres skyld

Danmarks kolonihistorie trækker med jævne mellemrum overskrifter. Senest med DR’s dramadokumentariske satsning ‘Slave af Danmark´. 

Samtidig med at udsendelser løber over skærmen, er Danmarks forhold til USA udfordret, som aldrig tidligere. 

Mette Frederiksen (S) har i historisk skarpe vendinger gjort det klart, at der er en yderst anspændt situation mellem de to allierede lande. 

Derfor er det interessant at se på, hvordan Socialdemokratiet stillede sig, da Danmark for 108 år siden solgte kolonien Dansk-Vestindien til netop USA.

Forargelse over manglende reformer

Da Danmark i 1917 overdrog kolonien Dansk-Vestindien til USA, havde Socialdemokratiet spillet en central rolle i at bane vejen. 

Partiet mente, at amerikansk overtagelse ville være første skridt mod forbedrede vilkår for den sorte befolkning på øerne – og dermed en forlængelse af partiets eget reformprojekt i Danmark.

Danmark var i forandring i årene op til salget. 

Læs også:Mette Frederiksen går i Staunings fodspor

Kvinder havde fået valgret i 1915, men endnu ikke stemt, og landet var stadig mærket af de politiske slagsmål, der havde præget forfatningskampen fra 1866 til 1901. 

I det lys blev Socialdemokratiets frustration over de manglende reformer i kolonien endnu tydeligere – her havde forandring været tiltrængt endnu længere.

Emil Wiinblads socialistiske kritik

Siden sin begyndelse havde Socialdemokratiet agiteret for reformer i Danmark – og kritiseret de sociale forhold i kolonien. 

I 1916 beskrev chefredaktør for Social-Demokraten, Emil Wiinblad, i et tidstypisk sprog der i dag virker stødende, hvordan “i de sidste år har en genvakt selvstændighedstrang besjælet Vestindiens negre, og de har forstået at organisere sig politisk og socialt”. 

Wiinblad mente, at tidligere slaver i kolonien var blevet forsømt af både den danske stat og de private virksomhedsejere, hvilket havde ført til omfattende social og åndelig nød. 

Og dog er negrene mennesker, i hvis sjæls dybder der findes lige så gode anlæg som i den hvide race

Ifølge ham “demoraliserede den hensynsløse, ukontrollerede kapitalisme alle sider af negrenes karakter”.

Samtidig understregede han, at befolkningen rummer det samme menneskelige potentiale som den danske: “Og dog er negrene mennesker, i hvis sjæls dybder der findes lige så gode anlæg som i den hvide race.” 

Det var netop denne kombination af sociale forhold og organisering, der gjorde Socialdemokratiet lydhøre over for ønskerne fra kolonien selv.

Alliancen med David Hamilton Jackson

David Hamilton Jackson, en central skikkelse i den vestindiske arbejderbevægelse, blev omdrejningspunkt for denne erkendelse. 

I 1915 besøgte han Danmark og fik foretræde for den radikale regering, som Socialdemokratiet støttede. 

Jacksons kamp for faglige og politiske rettigheder blev set som bevis på, at en alliance mellem arbejderbevægelserne i Danmark og Dansk-Vestindien var mulig.

Det var på den baggrund, at Socialdemokratiet støttede salget af kolonien til USA – som en politisk løsning på et moralsk problem. 

Salget blev også fremmet af de geopolitiske forhold under Første Verdenskrig, hvor en tysk besættelse af øerne blev betragtet som en reel risiko.

Forhåbninger og realiteter

Socialdemokratiet forestillede sig, at den engelsktalende befolkning naturligt ville blive en del af det amerikanske fællesskab, og at USA ville sikre borgerrettighederne, som Danmark havde undladt at give. 

Den forestilling blev dog hurtigt punkteret. 

Da øerne blev overtaget og omdøbt til United States Virgin Islands, blev de styret af guvernører udpeget i Washington – en struktur, der i praksis blot gentog den koloniale autoritet.

Læs også:Kulturminister vil ikke fjerne statuer af slavehandlere

Beboerne fik først amerikansk statsborgerskab i 1927, og det skete uden stemmeret til Kongressen eller mulighed for at stemme ved præsidentvalg. 

Først med den såkaldte Revised Organic Act i 1954 fik øerne en form for reelt selvstyre og lokalregering – næsten 40 år efter, at Socialdemokratiet havde lagt sin tro i amerikanske hænder.

Tillid til USA's hensigter

Både Socialdemokratiet og David Hamilton Jackson havde forventet, at beboerne ville få samme rettigheder som amerikanske statsborgere, og at området ville blive integreret i unionen – måske som en stat, måske som et fuldt inkorporeret territorium. 

I stedet blev de fastlåst i en gråzone, uden stemmeret og uden de frihedsrettigheder, partiet havde kæmpet for.

Socialdemokratiets synspunkt var drevet af to centrale overbevisninger: for det første at alle mennesker havde ret til nationale og politiske rettigheder, og for det andet at det var den uregulerede kapitalisme, som havde gjort forholdene i kolonien så elendige. 

Læs også:Den skuddræbte præsident McKinley kan være nøglen til at forstå Donald Trump

Som Wiinblad opsummerede det i 1916, “får negrene på de dansk-vestindiske øer vel nu det ønske opfyldt at blive forenede med det engelsktalende Amerika”, men “forinden dette sker, har både kapitalismen og socialismen afgivet beviser for de to sociale retningers dybt forskellige syn på undertrykte racer.”

Ordene er bedagede, men intentionen var klar: 

Socialdemokratiet ville væk fra det gamle kolonistyre – men havde en overdreven tillid til, hvilke reformer USA ville sætte i stedet. 

Socialdemokratiet tog en vidtgående udenrigspolitisk beslutning, der havde vidtrækkende konsekvenser for en hel befolkning, baseret på en naiv forestilling om, at den amerikanske administration ville have borgerrettigheder og socialpolitik som sin hovedprioritet.