Socialdemokratiet vil styrke den danske model

Et permanent trepartsråd med arbejdsmarkedets parter og politikere skal styrke rammerne om den danske model, mener Socialdemokratiet.
Den danske arbejdsmarkedsmodel skal styrkes.

Derfor foreslår Socialdemokratiet, at der oprettes et permanent arbejdsmarkedsråd, som har til hovedformål at styrke rammerne omkring den danske model. Rådet skal bestå af arbejdsmarkedets parter samt repræsentanter fra det politiske system.

Forslaget kommer som en del af partiets udspil ”Danmark er for lille til store forskelle”.

Formået med udspillet er at lægge en dæmper på uligheden og sikre, at en lille gruppe af de mest velstillede ikke stikker af fra fællesskabet. Og i den sammenhæng er den danske arbejdsmarkedsmarkedsmodel - og i særdeleshed fagforeningernes arbejde for at sikre gode løn- og arbejdsvilkår – helt afgørende, lyder det fra partiet.

Og derfor skal arbejdsmarkedets parter involveres mere.

"Rådet vil give en direkte adgang til det politiske system for arbejdsmarkedets parter. Her vil de kunne sætte problemstillinger på dagsordenen og stille spørgsmål direkte til de relevante ministre i et mere forpligtende forum, end vi har i dag,” skriver formanden for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, til Avisen.dk.

Det nye Arbejdsmarkedsråd skal, ifølge partiet, fungere både som et rådgivende organ for ”relevante myndigheder” og skal kunne tage selvstændige initiativer til at belyse centrale udviklingstendenser på arbejdsmarkedet.

LO er for, DA er lunkne

Udspillet bliver budt velkomment af fagbevægelsen. Hvis danskerne fortsat skal være rige, lige og trygge, skal man styrke den danske arbejdsmarkedsmodel, mener formanden for LO.

En samarbejdsmodel, som har vist, at den kan levere resultater

”Den danske arbejdsmarkedsmodel er også en samarbejdsmodel, som har vist, at den kan levere resultater. Derfor forventer jeg også, at vi efter næste valg bruger trepartsforhandlinger, som en helt afgørende måde, hvor vi i fællesskab skaber bredde løsninger til gavn for alle,” skriver hun til Avisen.dk.

Også hos den anden hovedorganisation, Akademikerne, tager man godt imod den nye ide. Formand Lars Qvistgaard kalder det " et spændende initiativ".

Hos arbejdsgiverne i Dansk Arbejdsgiverforening er man mere lunkne overfor ideen. Erfaringen viser, at trepartsystemet fungerer bedst når det skal løse en konkret opgave indenfor en konkret tidsramme, lyder vurderingen fra adm. direktør Jacob Holbraad over for Avisen.dk.

Flere skal organiseres

Socialdemokratiet foreslår, at det nye råd arbejder efter en række forudbestemte pejlemærker, herunder at sikre en fortsat høj organiseringsgrad – både på arbejdsgiver- og arbejdstagersiden.

En undersøgelse fra sidste år viste, at Danmark fortsat er et af de EU-lande, hvor flest er medlem af en fagforening. 67 procent af de danske lønmodtagere er medlemmer af en fagforening.

Tallene er dog faldende og dækker også over meget store udsving fra branche til branche. I hotel- og restaurationsbranchen og på butiksområdet er det i dag under hver tredje, der i medlem af en fagforening, mens det blandt skolelærere er over 95 procent, der er medlem af Danmarks Lærerforening.

Uden stærk organisering i lønmodtagerorganisationer vil evnen til at forhandle gode resultater for lønmodtagerne svækkes

Det er særligt blandt de unge, at fagforeningsmedlemsskabet vælges fra. Organisationsgraden for de 18 til 29-årige var i 2000 på 70 procent. I 2013 lå den på 55 procent.

”Det udfordrer ikke bare stabiliteten på arbejdsmarkedet, men også den retfærdige fordeling af værdierne i samfundet. Uden stærk organisering i lønmodtagerorganisationer vil evnen til at forhandle gode resultater for lønmodtagerne svækkes,” lyder det fra Socialdemokratiet i udspillet.

Socialdemokratiet foreslår desuden, at det nye råd skal se på, hvordan man kan undgå pres på løn- og arbejdsvilkår i nedadgående retning som konsekvens af stigende globalisering og konkurrence. Det man normalt kalder social dumping.

Og endelig så skal det permanente Arbejdsmarkedsråd se på, hvordan man kan fremme produktivitetsstigninger gennem blandt andet mere efter- og videreuddannelse.

En fornyelse af den danske model

I forbindelse med overenskomstfornyelsen i foråret på det offentlige område, har flere talt for, at den danske model på det offentlige område har behov for en opdatering.

Socialdemokratiet har i den forbindelse sagt, at der er udfordringer med den nuværende forhandlingsmodel, blandt andet fordi regeringens rolle på det offentlige område som arbejdsgiver og lovgiver blandes sammen.

Socialdemokratiet vil derfor gerne se på, om man kan styrke forligsmandsinstitutionen og – inspireret fra vores nordiske nabolande - skabe mere armslængde mellem regeringens forskellige roller som både arbejdsgiver, regering og lovgiver.

”Jeg mener, vi – når hele forløbet her på et tidspunkt er afsluttet – bør diskutere med hinanden, og ikke mindst med arbejdsmarkedets parter, hvordan den danske model kan fungere bedre på det offentlige område,” sagde Mette Frederiksen dengang.

Og det kan altså i fremtiden ske i regi af det her nye permanente arbejdsmarkedsråd.

”””Fakta om trepartssystemet

En trepartsaftale er en aftale mellem de tre centrale parter på det danske arbejdsmarked: Arbejdsgiverorganisationerne, hovedorganisationerne (lønmodtagerne) og Finansministeriet (staten).

Den første trepartsforhandling var i 1899. Dengang blev de tre parter enige om, at arbejdsgiverne har ret til at lede og fordele arbejdet. De blev også enige om, at fagforeningerne har ret til at forhandle løn og arbejdsforhold for de ansatte.

Den mest kendte trepartsaftale er fra 1987, som blandt andet betød oprettelse af arbejdsmarkedspensionerne.

Siden har der kun været indgået mindre trepartsaftaler

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce