Socialdemokratiets optur fortsætter: Se hvor meget partiet nu står til
Socialdemokratiets optur fortsætter: Se hvor meget partiet nu står til
Mette Frederiksen & co. har vind i sejlene, mens SF sakker stadig mere og mere bagud ifølge dagens Voxmeter

Det går som altid op og ned i de politiske meningsmålinger. Dog ikke for Socialdemokratiet i øjeblikket, der for sjette uge i træk går frem.
Partiet med statsminister Mette Frederiksen i spidsen står til at få 23,8 procent af stemmerne - svarende til 43 mandater -, skulle vi til valg i morgen ifølge dagens Voxmeter for Ritzau.
Svarende til 43 mandater
I sidste uge stod det største regeringsparti til at få 23,4 procent af stemmerne - svarende til 41 mandater.
For bare to måneder siden stod Socialdemokratiet til kun 19,1 procent af stemmerne - svarende til 34 mandater. Partiet har ikke ligget så godt siden september 2023 og ser for alvor ud til at være kommet ud af efterårets og vinterens dødvande.
SF taber igen terræn
SF fortsætter nedad i meningsmålingerne. I denne uge står det røde oppositionsparti til at få 12,5 procent af stemmerne - svarende til 23 mandater.
I sidste uge stod partiet med den mest populære partileder i Folketinget, Pia Olsen Dyhr, til at få 13,2 procent af stemmerne - også svarende til 23 mandater.
For fire måneder siden stod partiet til 18,1 procent af stemmerne - svarende til 32 mandater.
Trods det, at SF lader til at have tabt pusten de sidste par måneder, ligger partiet stadig pænt i forhold til folketingsvalget den 1. november 2022, hvor partiet fik 8,3 procent af stemmerne - svarende til 15 mandater.
SF, der historisk har været imod oprustning af forsvaret, har siden Præsident Trump forårsagede den udenrigspolitiske krise ved at så tvivl om NATO i december 2024, bakket regeringens oprustningsplaner op.
Pia Olsen Dyhr nægter dog i modsætning til Mette Frederiksen at bakke op om atomvåben på dansk grund.
Blandet blå blok
I blå blok er det denne uge en blandet fornøjelse. Både Venstre og Danmarksdemokraterne går tilbage, mens De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti går frem.
Venstre står i denne uge til at få 9,3 procent af stemmerne - svarende til 17 mandater.
I sidste uge stod partiet med forsvarsminister Troels Lund Poulsen i spidsen til at få 10,5 procent af stemmerne - svarende til 19 mandater.
Danmarksdemokraterne står til at få 9,4 procent af stemmerne - svarende til 17 mandater. I sidste uge stod de til 10,4 procent af stemmerne - svarende til 18 mandater.
Det er ikke meget vi hører til partiformand Inger Støjberg for tiden, så måske vælgerne er ved at glemme hende.
Blå stime
De Konservative står til at få syv procent af stemmerne - svarende til 13 mandater. I sidste uge stod Mona Juuls parti til 6,5 procent af stemmerne - svarende til 12 mandater.
Liberal Alliance står til at få 12,2 procent af stemmerne - svarende til 22 mandater. I sidste uge stod partiet med Alex Vanopslagh i front til at få 11,8 procent af stemmerne - svarende til 21 mandater.
LA er vendt på en tallerken hvad angår kvindelig værnepligt, men partiets uforudsigelighed lader ikke til at have skræmt vælgere væk. Snarere tværtimod.
Dansk Folkeparti går også frem og står i denne uge til at få 5,2 procent af stemmerne - svarende til ni mandater. I sidste uge stod partiet til 4,8 procent af stemmerne - svarende til otte mandater.
Samlet set står den blå blok bestående af Venstre, Danmarksdemokraterne, De Konservative, LA, Dansk Folkeparti og Borgernes Parti til at få 78 mandater. I sidste uge kunne samme koalition mønstre 82 mandater.
Står til at få 90 mandater
En rød blok bestående af Socialdemokratiet, SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet står til at få 90 mandater. I sidste uge stod de samlet set til 87 mandater.

Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 24. marts 2025, baserer sig på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1.002 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra d. 17. marts 2025 til d. 23. marts 2025. Tallene i parentes angiver forskellen i procentpoint fra folketingsvalget d. 1. november 2022. Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/-2,6% point.
Kommentarer
24.03.2025 ! Meningsmålinger…
24.03.2025 !
Meningsmålinger er altid interessante at følge med i, de er som at spille med en Jo-Jo, som suser op og ned, og engang i mellem, går i spin...
Det er da positivt for Socialdemokratiet at meningsmålingerne stille og roligt går opad...
Personligt er jeg interesseret i, hvordan Kommunevalget vil arte sig for Socialdemokratiet, vil Socialdemokratiet grundstøde på grund af afskaffelsen af Store Bededag, eller har vælgerne tilgivet Socialdemokratiet for, at fratage borgerne en fridag, det bliver ret interessant at følge...
Samtidigt må jeg sige, at jeg fandt SVM-Regeringen for ret interessant, men uden sammenligning, så er det gået op i krudt og kugler, det er efter min mening politisk ærgerligt, så det næste folketingsvalg vil efter min mening være ret interessant, for det ser ud som om, at vælgerne ikke mere har tillid til SVM-Regeringen, selv om de har opfyldt det meste i deres "regeringsgrundlag" - Nu venter jeg så spændt på efteråret, hvor det økonomiske tiltag skal fremlægges af regeringen, det kan blive en økonomisk bet for vælgerne, vil jeg gætte på !
God Aften !
Imponerende af S, men laf os…
Imponerende af S, men laf os nu ikke glemme at valget først er til næste år. Meget kan (og vil) ske endnu.
Kan vælgerne ikke se forskel…
Kan vælgerne ikke se forskel.
Den 24 marts 2025 kom de økonomiske tal for året 2024,
med et økonomisk overskud på hele 133 Mia. kroner.
Det svarer til et overskud på 4,5 % af BNP.
Så håber jeg at alle de åndsvage meningsdannere kan
holde deres kæft, de skattelettelser som er givet, er
det ikke nødvendige at rulle tilbage, som SF har foreslået.
Den krigsskat som Pia Olsen Dyhr har anbefalet er ikke nødvendig, men husk man kan ikke bruge dette overskud til velfærd, da øget velfærd hæver de økonomiske rammer hvert år,
og en investering i kanoner er en engangsudgift, men husk på
at kanonen skal vedligeholdes og der skal krudt og kuler til.
Der skal også flere soldater ansættes det er en varig udgift.
Så noget af det overskud kan bruges til øgede udgifter, hvis blot man så finder penge til denne varige udgift.
Statens budget for 2024 var på et overskud på ca. 40 Mia.
senere opskrevet til 50 Mia. nogle økonomer havde et overskud
på hele 80 mia. overskuddet blev hele 53 Mia. større end det
højeste bud fra eksperterne. Skal vi ikke købe Panama kanalen
for næsen af Trump, blot for at genere ham.
Debatsvar til Arne Jensen -…
Debatsvar til Arne Jensen - Tirsdag den 25.03.2026 !
Selvfølgelig kan vælgerne se de politiske forskelle, derfor er der så mange politiske partier på Christiansborg
Nu er det jo en god debatside Netavisen Pio har, hvor alle kan deltage i debatten, som er nødvendigt for et demokrati, og ikke som Arne Jensen skriver: Citat:
"Så jeg håber alle de åndsvage meningsdannere kan holde deres kæft" Citat slut..
Vi lever jo ikke i Putins Rusland, og godt for det !
Der er selvfølgelig mange forskellige holdninger også politiske på en god debatside, og sådan skal det selvfølgelig være...
Men alt i alt, så er samfundet forandret, og det må vi leve med, og finde gode politiske holdninger til dette, dog er jeg helt på linje med, at frihed koster, så det må "man" aldrig slække på...
Tak for dit debatindlæg !
God Eftermiddag,
Erling !
"Så jeg håber alle de…
"Så jeg håber alle de åndsvage meningsdannere kan holde
deres kæft" Citat slut..
Denne linje var ikke kærligt ment, vi har måtte høre
mange lange angreb på SVM regeringen, også fra
statsministeren selv, som udtaler "en mærkelig regering".
Men Erling vi er ikke i 2026 HØ - HØ. Det jeg mener er at
alle har en mening, og mange siger at denne regering ikke
kan overleve et valg, muligheden for denne spådom ligger
indenfor de mulighederne som en regering har, når der er
næsten 2 år til der skal udskrives valg.
De økonomiske resultater som denne regering oplever, er
ikke kun regeringens skyld, men også regeringens skyld.
Der er givet store gave til udvalgte grupper i den offentlige sektor, disse modtagere har virkelig fortjent
denne gestus fra et samlet folketing. Vi har haft lønforhandlinger, som har givet fagbevægelser og arbejdsgiver stor annerkendelser, for deres modige tiltag,
i en tid der mangler arbejdskraft. Resultaterne for den
økonomiske politik, er både arbejdsgiver og arbejdstagers
ansvarlige optræden, et udtryk for. Jeg ved godt at vi har brug for meningsdannere, men de behøver ikke altid at være
lyseslukkere. Vi har et EU, som hvis de træder ved siden af,
så kan vi have en uberegnelig præsident i USA, som kan ødelægge den gamle verdensorden med at det er udbud og efterspørgsel, som bestemmer, at vi kan handle med hinanden
i et grænseløst samfund, hvor vi har respekt for hinanden.
Trump ønsker EU derhen hvor "peberet "gror, han kan ikke lide vores toldfrie sammenslutning, men der gør os stærke i Europa. Og vil vi, kan vi agerer i samlet flok overfor USA.
Og vi er kloge, vi siger ikke køb ikke varer fra USA,
nej vi siger køb Europæisk. Det er klogt sagt.
Hej Arne Jensen ! Tak for…
Hej Arne Jensen !
Tak for debatsvar !
Beklager det lidt sene svar !
God Aften !
Jeg forstår stadig ikke…
Jeg forstår stadig ikke formålet med meningsmålinger, så længe der ikke er et valg i sigte. Skal vi virkelig belemres med ugentlige yoyo "målinger" hele vejen frem til næste valg? Gab!
Men lige nu vil jeg da ikke undlade at ønske S tillykke - det er ærligt fortjent.
Mette gør det bare SÅ godt…
Mette gør det bare SÅ godt...
Hun er virkelig en helt, i forhold til blå blok...
Tilføj kommentar