Den danske forhandlingspolitik under krigen forhindrede tysk forfølgelse af danske jøder. Men i august 1943 bryder forhandlingspolitikken sammen, og tyskerne går i gang med at planlægge en aktion mod de danske jøder.

En uges tid før tyskernes planlagte deportation af de danske jøder, indkalder den tyske diplomat G.F. Duckwitz den socialdemokratiske politiker Hans Hedtoft til et meget presserende møde. På mødet får han at vide, at tyskerne har planlagt at deportere de danske jøder mellem d. 1-2. oktober 1943. Sammen med sine partikolleger Vilhelm Buhl, H.C. Hansen og Alsing Andersen, igangsættes en dristig redningsaktion, hvor formanden for Mosaisk Trossamfund, C. B. Henriques, bliver informeret om en forestående deportation af de danske jøder.

Samtidig kontaktes tillidsmænd i Arbejderbevægelsen, der får til opgave at advare jøder i deres netværk, samt at understøtte flugten til Sverige. Vilhelm Buhl sætter sig samtidig i spidsen for hurtigt at indsamle økonomiske midler til den jødiske flugt.

Det lykkedes under redningsaktionen at redde over 7.000 danske jøder og kun omkring 450 danske jøder lider den tragiske skæbne at blive deporteret. At vi i de hårde dage stod sammen som nation, om at redde vores udsatte landsmænd, var et unikt øjeblik i den danske historie.