Indførelsen af et kontanthjælpsloft gør det ikke sværere at bryde den negative sociale arv. Tværtimod får det flere ind på arbejdsmarkedet, og kan derfor være med til at bryde den negative sociale arv. Sådan lød meldingen på dagens samråd i Folketingets socialudvalg.

Baggrunden for samrådet var en artikel i december måned i Ugebrevet A4 på baggrund af en ny bog om netop social arv. Ifølge artiklen viser den nyeste forskning, at trods meget diskussion og en hel række initiativer over de seneste ti år, så er det fortsat småt med resultaterne.

”Selv med de indsatser, man har gjort, er det ikke lykkedes at knække den sociale arv. På trods af indsatserne i uddannelsessystemet har blandt andet forhold i velfærdssystemet og på arbejdsmarkedet, hvor ufaglærte jobs forsvinder i et højt tempo, betydet, at man endnu ikke har opnået de ønskede resultater”, sagde Niels Ploug, afdelingschef i Danmarks Statistik og forfatter til bogen Social arv og social ulighed, der dannede grundlag for artiklen.

Investeringer i børn er afgørende
Enhedslistens Pernille Skipper havde derfor bedt socialminister Mai Mercado redegøre for, hvad regeringen vil gøre for at få flere til at bryde den negative sociale arv. Og ikke mindst hvad regeringens nedskæringer på overførselsindkomsterne, senest kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, vil betyde for sandsynligheden for at bryde den negative sociale arv.

Socialminister Mai Mercado erklærede sig indledningsvist enig i, at det er vigtigt med fokus på at bryde den negative sociale arv. Hun afviste dog samtidig, at der skulle være en direkte kobling mellem forældres indkomst og den negative sociale arv, og mente, at man ”går galt i byen ved at sætte ressourcer lig økonomisk indkomst.”

Socialministeren fulgte op med at ”erklærer mig uenig i den underliggende præmis om, at ydelsesniveauet i overførselssystemet er afgørende for, om børn får mulighed for at udnytte deres potentiale. Derfor tror jeg heller ikke på, at vi løser udfordringerne med negativ social arv ved at give forældrene højere ydelser, og det kan jeg faktisk heller ikke finde noget forskningsmæssigt belæg for at mene”.

Hun afviste derfor også, at regeringens kontanthjælpsloft og 225-timers regel skulle gøre det sværere at bryde den sociale arv i Danmark. Tværtimod henviste hun til, at flere forældre med kontanthjælpsloftet får en tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket er positivt for børnene.

Mercado henviste i stedet til, at bogen fremhæver forældrenes ”investeringer” i børn som afgørende - investeringer forstået som eksempelvis nærvær, opmærksomhed, samtaler, leg, læsning. ”Det er alt sammen noget, som alle forældre har mulighed for at gøre med deres børn, uanset økonomisk formåen – og jeg vil faktisk også sige, at det er noget alle forældre har pligt til”, lød det fra socialministeren.

Mai Mercado lagde derfor vægt på, at regeringen vil sikre gode rammer for børnefamilierne og nævnt i den forbindelse, at regeringen har afsat penge til at højne kvaliteten i daginstitutionerne. Hun anerkendte samtidig, at der ikke har været en stærk nok tradition for at lave såkaldt ’vidensbaserede indsatser’, det vil sige indsatser på baggrund af forskning i hvordan social arv brydes.

”Fattigdom betyder noget i den her sammenhæng”
Pernille Skipper var dog ikke helt tilfreds med socialministerens forklaring. Hun anerkendte, at social arv handler om meget andet end forældres indkomst, men pegede på, at der er en stærk sammenhæng mellem forældres indkomst og de sociale og kulturelle ’investeringer’, de kan foretage i deres børn.

Også den radikale Marianne Jelved gjorde opmærksom på, at forfatterne bag bogen faktisk dokumenterer, at forældre med høje husstandsindkomster og lange uddannelser også er dem, der investerer mest i deres børn. Niels Ploug citeres i artiklen fra Ugebrevet A4 for at sige, at ”Her kan vi direkte se et område, hvor fattigdom forringer børns muligheder. Målsætningen med reduktioner i kontanthjælp er, at flere kommer i beskæftigelse, men for dem, hvor det ikke bliver tilfældet, sker der jo bare det, at folk bare bliver fattigere.”

Kontanthjælpsloftet skønnes ifølge regeringens egne tal at løfte beskæftigelsen med 700 personer. Det skal ses i forhold til, at 62.000 børn bliver berørt af loftet. ”Fattigdom betyder noget i den her sammenhæng. Det betyder noget for forældrenes overskud, det betyder noget for forældrenes måde at være forældre på”, lød det fra den radikale veteran.

Pernille Skipper kaldte det desuden ”mangelfuldt”, at socialministeren fremhævede vidensbaseret forskning og et allerede annonceret udspil på daginstitutionsområdet som de initiativer, regeringen ville tage. ”Med at al respekt for de to forslag, så er det jo ikke noget, vi ikke har hørt før” sagde hun og efterlyste nye konkrete initiativer på baggrund af den nye forskning.

Socialministeren nævnte, at regeringen også har forslag på vej om at få flere unge i gang med en ungdomsuddannelse, om at mindske ungdomskriminaliteten og om at oprette nyt skilsmissesystem. Det stillede dog ikke Skipper tilfreds: ”Man tager ingen nye initiativer på baggrund af det – det synes jeg er lidt vildt”.