Sødetabletter skal få regeringens bitre reformer til at glide ned

Nyhedsanalyse: Regeringens udspil til nye reformer forsøger at gøre næsten alle glade.
Foto: DR
Finansminister Nicolai Wammen, statsminister Mette Frederiksen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard ved pressemødet hvor "Danmark kan mere I" præsenteres (S)
Det er svært at gøre alle glade i politik.

Men med sit udspil 'Danmark kan mere 1' lykkedes det - næsten - for regeringen.

Der var i hvert fald både gaver til fagbevægelsen, til den offentlige sektor og til erhvervslivet, som alle tog meget pænt imod udspillet, som skal sikre mere arbejdskraft til et erhvervsliv, som lige nu står og råber på flere hænder.

Til fagbevægelsen var der den længe ventede forhøjelse af dagpenge for a-kassemedlemmer, som har været lidt længere tid i systemet, der var en forhøjelse af skattefradraget for fagforeningskontingentet, og der var forstærket indsats mod social dumping og platforms-arbejdere.

Til uddannelsesverden var der 2,5 milliard kroner og til erhvervslivet var der øget arbejdsudbud og en permanentgørelse af et fradrag til forskning- og uddannelse på 130 procent.

Selv til den yderste venstrefløj er der også to små hermesetas-tabletter i form af højere aktiebeskatning og en afskaffelse af nogle modregningsregler for pensionister.

Men det som højrefløjen og erhvervslivet synes er godt, stejler man over på venstrefløjen og vice versa.

Rød kamp mod dagpengeforringelser

Venstrefløjens modstand handler først og fremmest om den del af udspillet, der handler om at sænke den såkaldte dimittendsats for nyuddannede ledige fra i dag 13.500 til fremover 9.500 kroner.

Et forslag som både Enhedslisten, de radikale og den akademiske del af fagbevægelsen er voldsomt imod.

"Det er for mig at se et forslag, som vil gøre de nyuddannede meget fattigere og undergrave trygheden på arbejdsmarkedet, som er et fundament for vores velfærdssamfund," lød det fra Enhedslistens Mai Villadsen.

På de sociale medier gav Mai Villadsens partifæller den fuld gas. Hofideolog Pelle Dragsted mente, at regeringen havde overtaget højrefløjens "nyliberalistiske vrangforestillinger", og folketingskandidat Sinem Demir mente, at dagpenge-ændringen var et angreb på hele den danske flexicurity-model.

De radikales Sofie Carsten Nielsen var ikke helt så langt oppe i det røde felt, som Enhedslisten:

"Der er også god fornuft i at hjælpe unge ledige i job – men modellen for dimittendsatsen er lige hård nok for vores smag. Her skal der mere nytænkning til end regeringen lægger op til," skrev hun i en kommentar på Facebook.

Blå kamp mod højere aktieskat

Mens de røde havde travlt med at påpege den danske flexicuritymodels snarlige død, så angreb de borgerlige forslaget om at hæve den højeste aktiebeskatningen fra 42 til 45 procent:

De konservatives Søren Pape Poulsen mente at udspillet langt fra er nok, og at "en række af håndtagene, som regeringen skruer på (er) helt forkerte".

"F.eks. vil de hæve aktiebeskatningen, selvom vi i forvejen har verdens næsthøjeste aktieskat, og virksomheder er dybt afhængige af, der investeres i dem," skrev han på Facebook.

Samme melodi lyder der fra Venstre:

"Mangel på kapital flytter de dygtige iværksættere til udlandet. Det er værd at huske, når regeringen vil gøre det sværere at skaffe kapital," skrev skatteordfører Louise Schack Elholm på Twitter.

Skatteforhøjelsen vil, for en aktieejer, som har årlige aktiegevinster på en halv million kroner, være en ekstraskat på omkring 14.000 kroner om året.

Vigtig balance for regeringen

Det ville være nemt for regeringen bare at pille de to elementer, dagpengeforringelsen og skatteforhøjelsen på aktiegevinster, ud, men så ville udspillet også stå noget afpillet og socialt skævt tilbage.

Uden opstramningen af dagpengereglerne for dimittenderne er der ikke meget på arbejdsudbudskontoen i forslaget. Den ændring står for cirka 80 procent af det samlede arbejdsudbud på 10.000 i reformudspillet.

Som Finansministeriets økonomiske regnemodeller er skruet sammen, er det svært at finde noget der vil give tilsvarende på arbejdsudbudskontoen, uden at man enten sænker andre sociale ydelser eller giver store skattelettelser.

Regeringen vil nødig stå tilbage i en situation som under Thorning-regeringen, hvor der godt nok var masser af reformer, men hvor den sociale balance oftest manglede.

Uden skatteforhøjelsen på aktiegevinsterne vil udspillet nok være lige skævt nok socialt set til at venstrefløjen kan få al den sure medicin til at glide ned.

Og så er der jo også den del med den økonomiske ansvarlighed. Det er nemt nok at ønske forbedringer, men pengene skal jo i sidste ende passe for regeringen.

Regeringen virker klar over dilemmaet. Derfor er der ikke lagt op til forhandlinger om en samlet pakke, men forhandlinger i forskellige mindre spor som betyder, at nogle partier vil kunne være med i noget, de kan se sig selv i, men undgå dét der gør mest ondt.

David Troels Garby-Holm er redaktionssekretær, debat-redaktør og souschef på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Mange har det for GODT og endnu flere har det for SKIDT. Dem der har det sværest er i mindretal. Og den "røde farve" udvandes mere og mere.

Jeg er desværre helt enig!

Jeg er desværre helt enig!

Jeg er desværre helt enig!

Jeg er desværre helt enig!

Jeg er desværre helt enig!

Jeg er desværre helt enig!

Jeg er desværre helt enig!

Jeg er desværre helt enig!

Jeg er desværre helt enig!

Jeg er desværre helt enig!

Jeg er desværre helt enig!

Noget siger mig, at Bo Thomassen godt kunne tænkes at være ret enig i indlægget fra Ika. Måske endda helt enig.

Sødetabletter min bare. Forslaget om at beskære dimittentsatsen med 5000,- kr., pr måned (ca. 35%) er jo nærmest ekstremt, og samtidigt forkortes ydelsesperioden fra 2 til 1 år. Når man som nyuddannet skal finde ind i arbejdsmarkedet er det rimeligt, at der er en frist til at finde job, finde ny bolig, evt. flytte og etablere sig privat, og når man udslynger et ledighedstal, er det pinligt at glemme at sige, at alle nyuddannede jo pr. definition starter som ledige, når de afslutter uddannelsen.
Ligeledes virker det dybt krænkende helt over i mopperisegmentet, når man kræver af visse kontanthjælpsmodtagere skal i indholdsløs aktivering med arbejde i 35 timer pr. uge, der pr. definition ikke må have mening nok til at kunne danne ordinær beskæftigelse. Det man kan lære af det er, at man ikke regnes for andet end skidt, og at man derfor fortjener at blive straffet med tvangsarbejde for en timeløn under den børn modtager, uden overenskomst, opsparing af feriepenge eller pension, Jeg finder det horribelt at tro, at det fører noget godt med sig at ydmyge folk, og så oven i købet pompøst at promovere tiltaget som en ny værdipolitik, der kunne være udtænkt i Orbans politiske syndebukke laboratorium, og som bygger på splittelse, eller måske Nye Borgerliges afdeling for chikane af herboende indvandrere. Og det hele bliver jo så meget mere grotesk, når man fra borgmestre og eksperter får at vide, at det ikke vil virke, og næppe vil øge arbejdsstyrken med mere end ca. 270 personer. Det her er en trist drejning i det socialdemokratiske arveods fra ret og pligt til straf og pligt. Føj for en klam.

- Kunne ønske mig et oprør fra neden, så de nuværende ledige fik magten i Danmark, især de hjemmeboende dimittender og kontanthjælpsmodtagerne.

Annonce