Sofie Carsten går af som leder

Sofie Carsten Nielsen

Sofie Carsten går af som leder

"Mandatet er for svagt," lyder hendes begrundelse

Sofie Carsten Nielsen, politisk leder, Radikale Venstre
Billedtekst

Sofie Carsten Nielsen, politisk leder, Radikale Venstre

Foto: Det Radikale Venstre/Michelle Berg

Den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, går af som leder.

Det har hun netop meddelt på et ultrakort doorsteep-pressemøde på Christiansborg.

"Mandatet er for svagt," lyder hendes begrundelse - med henvisning til at hendes personlige stemmetal er faldet markant:

"Stemmetallene viser meget tydeligt, at der ikke er tillid til mig. Og uanset om jeg bliver valgt ind eller ej, så er mandatet for svagt," siger hun.

På pressemødet oplyste Sofie Carsten Nielsen ikke, om hun rent faktisk er blevet genvalgt i Københavns Omegns Storkreds. Men sen eftermiddagen ser det ud til, at hun er genvalgt med et personligt stemmetal på 2.467. En markant nedgang i forhold til de 8.955 personlige stemmer hun fik i kredsen i 2019.

De Radikale må derimod vinke farvel til sit hidtidige mandat nummer to i Københavns Omegns Storkreds. det betyder, at der ikke er genvalg til partiets sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, der fik 2.221 personlige stemmer.

De Radikale mistede ved folketingsvalget tirsdag ni af 16 mandater.

Opdateret

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Kurt Jensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 02.11.2022 - 16:11

og så mangler vi bare, at hun heller ikke kommer i folketinget
.

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Onsdag den 02.11.2022 - 16:59

Ja Stenberg og Sofie forsvinder, jeg vil ikke savne dem. Håber dervælges en mere rød radikale med fornuften i behold og uden ultimative krav.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 02.11.2022 - 17:22

At kunne sige fra i tide er en særlig kunst!

Blødsødenhed er ofte problemet!

Morten Østergaard blev mødt med fløjlshandsker!

Mette Frederiksen blev mødt med fløjlshandsker!

Nu betaler Sofie Carsten den ultimative vælgerpris.

Indsendt af hans Jensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 02.11.2022 - 17:34

Som svar til af Aksel Jensen (ikke efterprøvet)

Aksel. Du er da i særklasse det største vrøvlehoved. Om nogle er blevet mødt med fløjlshandsker kan diskuteres, men at Sofie Carsten betaler den ultimative pris, er da noget nonsens at fyre af. Hun har sagt sit job op, det er der 1000 vis af andre der gør hver dag. Der er der da ikke noget ultimativt i. Hun bliver jo ikke skudt eller hængt.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.