Enhedslistens Søren Søndergaard skriver i dag i et debatindlæg på Altinget.dk, at EU-afstemningen 3. december ikke er en afstemning om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, men en afstemning om helt af afskaffe det. I sin ivrige argumentation mod retsforbeholdet kommer Søndergaard dog til at indrømme, at det rent faktisk er en tilvalgsordning, vi stemmer om den 3. december.

Søndergaard indleder med at skrive, at al snak om en tilvalgsordning ”er ren og skær volapyk. Hvis regeringen får sin vilje ved folkeafstemningen, så er retsforbeholdet ikke ”omdannet”, men væk – helt væk”.

Lidt senere skriver Søndergaard imidlertid, at afstemningen ”handler om, om vi vil give et flertal i Folketinget bemyndigelse til i al evighed at underlægge Danmark et uendeligt antal EU-bestemmelser vedrørende retspolitikken – og uden at disse politikere nogensinde igen behøver at spørge befolkningen ved en folkeafstemning”.

Begge dele kan åbenlyst ikke være rigtigt. For hvis retsforbeholdet ikke blev omdannet, men blot blev fjernet, sådan som Søndergaard indledningsvist giver indtryk af, så vil det danske Folketing netop ikke have mulighed for at vælge, hvilke fremtidige EU-bestemmelser Danmark skal omfattes af. Så vil Danmark automatisk være omfattet af nye EU-bestemmelser på det retslige område.

Når Danmark har mulighed for at omdanne forbeholdet til en tilvalgsordning, så skyldes det en særlig bestemmelse i Lissabontraktaten (Protokol 22), som netop giver Danmark mulighed for at omdanne retsforbeholdet til en ordning, hvor Danmark selv vælger, hvilke eksisterende og kommende EU-retsakter inden for det retlige område, vi ønsker at deltage i. Altså noget helt andet end en ophævelse.

Søndergaards ”volapyk”-argumentation handler i bund og grund om, at han ønsker mindre EU-samarbejde. Og at det Folketing, som ellers kan træffe beslutninger om krig og fred, om skatteprocenter og offentlige udgifter, om størrelsen på dagpenge og brugerbetaling, skal bindes mest muligt på hænder og fødder, når det kommer til at deltage i den internationale kamp mod menneskehandel, konkursryttere og social dumping.

Og det er selvfølgelig helt fair, at Søndergaard har den holdning og er imod en tilvalgsordning. Men derfor er det stadig ”volapyk” at hævde, at vi stemmer om at ophæve retsforbeholdet.