Mange kender sikkert godt til at mangle et værktøj. Sømmet skal slås i, men desværre er der købt en skruetrækker til dig. Kan det lade sig gøre alligevel? Ja, sådan da. Hvis man banker med skaftet, så kan det vel være en form for løsning.

Læringsplatforme sluger tiden
Sådan har rigtig mange lærere det med de såkaldte 'læringsplatforme'. Et redskab, der lige nu – landet over – sluger tid og skaber mere frustration, end det løser problemer. Alene første uge inden eleverne kom, gik læringsplatformen 'MinUddannelse' i baglås. Tusindvis af lærere kunne ikke udføre deres arbejde og har efterfølgende skullet indhente det, de ikke nåede.

 

Tusindvis af lærer kunne ikke udføre deres arbejde og har efterfølgende skullet indhente det, de ikke nåede.

 

Forskningsprojektet ”Digitale læringsplatforme”, der blev afsluttet i foråret 2017, understreger sådan set bare, at de elementer, der skulle understøttes af læringsplatformene, ikke indfries. Der er fire væsentlige ting, platformene skulle understøtte: Planlægning, interaktion med elever, evaluering og professionsudvikling.

Godt nok kan platformene bruges som et planlægningsværktøj og i mindre grad som et evaluerings værkstøj, men det er også det. Og hvad har vi så lært af det?

Platformene er født på et skrivebord i Finansministeriet
Tilsyneladende har vi ikke rigtig lært noget endnu - eller også har nogen en plat form for læring. Der findes masser af digitale redskaber, der allerede er til rådighed og som ganske fint kan understøtte alle de ting, der giver muligheder digitalt. Jeg nævner bare, hvad mine kollegaer i folkeskolen foreslår som forskellige alternativer, som for eksempel Office 365 og Google Docs.

Tanken er sikkert, at det skal kunne effektivisere lærernes forberedelsestid. Men – sorry to say – det gør det ikke. Tværtimod.

Hvad med at tage fat i Fingrene-væk-reformen? Er læringsplatformene ikke lige præcis et eksempel på noget af det, der skal gøres op med? Platformene er jo født i et regneark på et skrivebord i Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen. Tanken er sikkert, at det skal kunne effektivisere lærernes forberedelsestid. Men – sorry to say – det gør det ikke. Tværtimod. Det kræver endnu mere tid.

Jeg er selv forælder, og ved årets første forældremøde blev læringsplatformen også introduceret. Lad mig roligt sige, modtagelsen udviste en ret afdæmpet begejstring. Jeg kunne observere op til flere, der fuldstændig stod af og ikke forstod et klap af, hvad det her egentlig skulle gøre godt for. Endnu en platform. Endnu et login. Endnu et system, som vi forældre skulle sætte os ind i. Vi ville jo bare gerne tale med lærerne om trivslen i klassen, vide noget om den faglige progression i undervisningen og hvordan vi som forældre kunne støtte op.

Læringsplatform… kan man få sådan én med ristede løg og ketchup?
Hvorfor fortsætte med at bruge tid og penge på læringsplatformene, når vi har andre og langt bedre veje i forhold til digitale redskaber, forældresamarbejde og udvikling af undervisningen og folkeskolen?

Forligskredsen bag folkeskoleloven – hvor Socialdemokratiet også er med – har netop taget livtag med de mange tusinder af mål, der var ved at kvæle lærernes faglighed og drukne eleverne med endnu flere krav og forventninger. I sandhed en opvisning i kunsten at stresse børn og unge.

Jamen, nu har vi dem jo. Kan vi så ikke bare bruge dem alligevel? Nej, desværre.

Jeg kan sådan set godt forstå, hvis enkelte kommunalpolitikere tænker: Jamen, nu har vi dem jo. Kan vi så ikke bare bruge dem alligevel? Nej, desværre. Det svarer til at have en skruetrækker, når det, vi har brug for, er en hammer og ærligt talt, ville det være bedre at bruge tid og penge på en helt almindelig god gedigen folkeskole og undervisning? De digitale redskaber er der allerede? Hvad med at få lærernes bud på hvordan vi så opnår de mange ting, vi kan med det, vi har?

Anders Liltorp, er formand for Rødovre Lærerforening og medlem af Socialdemokratiet i Avedøre, samt 1. suppleant til Kommunal Bestyrelsen i Hvidovre.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.