Spiller skattesvindler på TV: “De skal da ned med nakken”
Spiller skattesvindler på TV: “De skal da ned med nakken”
Til november kaster skuespilleren Bjarne Henriksen sig ud i en helt ny rolle: Stiller op til kommunalvalget på Frederiksberg for Socialdemokratiet

Bjarne Henriksen spiller skattefuskeren Mikkel Sandvig i DR’s fiktionserie ‘Andre folks penge’, som er inspireret af udbytteskandalen, der har kostet den danske statskasse godt 12 milliarder kroner.
I virkeligheden ser skuespiller Bjarne Henriksen med afsky på skattesvindlere
Men i virkeligheden ser skuespiller Bjarne Henriksen med afsky på skattesvindlere a la Mikkel Sandvig:
“De skal da ned med nakken. Når nu alle andre betaler ind til en fælles pulje,” siger han til DR.
Selv piver han ikke over at betale skat. For når man er ude at rejse, kan man virkelig se, hvor godt vi har det i Danmark, understreger han over for DR.
Vil undgå at Frederiksberg ender som Gentofte
I marts overraskede Bjarne Henriksen mange, da han afslørede, at han nu går ind i politik.
Til november stiller han således op til kommunalvalget på Frederiksberg for Socialdemokratiet.
Henriksen vil gerne være med til at sikre, at borgmesterposten på Frederiksberg fortsat besættes af socialdemokraten Michael Vindfeldt:
“Jeg stiller op til kommunalvalget for Socialdemokratiet, fordi jeg mener, at Frederiksberg skal fortsætte med Michael Vindfeldt som borgmester. Det tror jeg, at vi alle er bedst tjent med,” sagde Bjarne Henriksen ifølge en pressemeddelelse fra Socialdemokratiet på Frederiksberg.
Ved samme lejlighed understregede Bjarne Henriksen, at han vil kæmpe for at undgå, at Frederiksberg udvikler sig til en rigmandsghetto a la Gentofte.
Kulturen spises af med “de sidste krummer af buffeten"
Kampen for kulturen ligger ham også på sinde. Han synes, ifølge DR, der skal satses mere på kultur. Ifølge Henriksen virker det som om kulturen hele tiden “får de sidste krummer af buffeten”.
Læs også:Ny tung socialdemokratisk kandidat melder sin ankomst på Frederiksberg
Bjarne Henriksen fortæller i øvrigt til mediet, at Socialdemokratiet på Frederiksberg har forsøgt at overtale ham til at stille op for partiet to gange tidligere.
Første gang havde han ikke lyst, men han meldte sig dog ind i partiet
Første gang havde han ikke lyst, men han meldte sig dog ind i partiet. Anden gang havde han ikke tid. Men denne gang takkede 66-årige Bjarne Henriksen så ja til udfordringen.
Kommentarer
Alle de bedste ønsker for…
Alle de bedste ønsker for Bjarne. Jeg håber han kan holde til konfrontationen med de triste typer kolleger. Nutidens politikere er oftest karrieresnyltere
Tillykke til Bjarne…
Tillykke til Bjarne Henriksen for den beslutning.
Mit indtryk er en mand med sine meningers mod, med indsigt, livsvisdom og en sund social holdning. En stor gevinst for Socialdemokratiet og Frederiksberg Kommune.
Jeg ønsker Bjarne et godt valg i november.
Tilføj kommentar