Der er efterhånden gået syv uger siden, at regeringen fremlagde sin Vækstplan. Men til trods for intense forhandlinger er partierne endnu ikke nået til enighed om en aftale.

Under sidste uges forhandlinger forsøgte de forskellige partier i Folketinget at bringe deres egne dagsordener ind i forhandlingsspillet. Mens forhandlingerne egentlig handler om erhvervsskatter og velfærdsreformer, har så forskellige emner som sommerhuse, udenlandske studerende og offentlige overenskomster fyldt mediebilledet.

Men hvad ligger der i virkeligheden bag ved dette spin? Netavisen Pio har her lavet en spin-guide til politikkernes udtalelser og afslører, hvilke dagsordener der i virkeligheden ligger bag ordene.

* * *

Kristian Thulesen Dahl (Dansk Folkeparti): ”Vi sidder og skal spare på SU'en, samtidig med at man skal lukke op for, at andre landes borgere kan komme til Danmark og få SU. Det er helt tosset (..) Derfor bliver vi nødt til at se, om vi kan lave nogle værnsregler for det her, som vi forbinder med misbrug af det danske SU-system (..) Desværre har regeringen ikke kunnet levere løsninger. Det meste af mødet er gået med, at regeringen har forklaret os, hvorfor man ikke kan gøre noget. EU-reglerne er af en art, som man bare må rette ind efter. Det, vi søger, er, om ikke vi kan gøre noget alligevel”.

Kristian Thulesen Dahl slikker sig om munden efter, at EU har vedtaget en dom, hvor udenlandske studerende har ret til dansk SU. Dermed kan Dansk Folkeparti spille sit yndlingskort: Danskerne lider nød på grund af de ’fremmede’: ’Er der tale om udlændinge, der nasser på den danske velfærd? Fedt. Er der også tal om indblanding fra EU’s side? Endnu bedre. Så er jeg fri for at forsvare, at jeg tager fra én gruppe af det danske samfund og give til en anden’. Nu kan Dansk Folkeparti placere ansvaret for enhver forringelse hos udenlandske studerende, uanset om der så kun er tale om en enkelt forvirret italiener. Til trods for, at Kristian Thulesen Dahl udmærket ved, at regeringen intet kan gøre i denne sag, kan han fremstille Dansk Folkeparti, som de eneste, der vil ’kæmpe for Danmark’, mens venstrefløjen blot vil tilpasse sig og 'rette ind'.

* * *

Lars Løkke Rasmussen (Venstre): ”Hvis man køre en tur ned i det sønderjyske og besøger sønderjyske købmænd og bagefter kører en tur ned over grænsen, så kan man se, at der er nogle vare, der fylder væsentlig mere der (..) Og der er ingen tvivl om, at det trækker handel ned over den dansk-tyske grænse. Det kan man ikke fjerne med det, regeringen lægger op til her. Men man kan forsøge at gøre noget ved det, og det handler om magnetvarerne, som sodavand og øl (..) Hvis det virkelig skulle gavne danskerne, skulle det ende med et byrdestop, men min prognose er ikke for god”.

Lars Løkke Rasmussen forsøger næsten desperat at fremstille sig selv som en almindelig dansker, der ligesom andre handlende er bekymret over stigende priser. Ved konsekvent at fokusere på grænsehandlen, prøve Venstre at fremstille sig selv som jordnære i kontrast til regeringens ’luftige’ økonomiske planer. Med dette spin styrer de uden om, at de bag lukkede døre kæmper for lavere beskatning af aktionærer og den finansielle sektor – ikke just ’almindelige mennesker’. Retorikken om byrdestoppet er en smart manøvre, fordi vælgerne alene ved at høre ordet instinktivt tænker, at der skabes en masse ’byrder’, som Venstre nu vil ’stoppe’. I virkeligheden er der tale om, at der ikke skal ændres ét eneste komma i erhvervspolitikken frem mod næste valg. Hvordan en bevarelse af status quo skulle 'gavne danskerne' er en gåde.

* * *

Per Clausen (Enhedslisten): ”Finansministerens økonomiske politik er sådan lidt: 'tænk på et tal, så effektiviserer jeg for det, hvis jeg har brug for det' (..) Det ser ud som om, regeringen er ved at tage forskud på glæderne i forhold til forringelser, man vil gennemtvinge over for de offentligt ansatte ved de kommende overenskomstforhandlinger. Det er det eneste sted, pengene umiddelbart kan komme fra, ellers er det jo de rene matadorpenge, man opfinder til lejligheden”.

Per Clausen har i bund og grund kun et budskab: Kom over til os, kære offentligt ansatte! Diskussionen om effektiviseringer i den offentlige sektor udnytter Enhedslisten som en taktisk anledning til at udvide vælgerskaren. Derfor skal enhver effektivisering for enhver pris sættes lig besparelser og regeringens ønsker om, at få mere velfærd for de samme penge skal italesættes som et suspekt angreb på de offentlige ansatte.

* * *

Margrethe Vestager (Radikale Venstre): ”Det, vi tilbyder Venstre og De Konservative, er, at bruge lidt mindre på velfærd, end der egentlig er råd til at for at lette byrderne for erhvervslivet. Det burde vi relativt let kunne blive enige om”.

Vestager vil ikke blot tørre ansvaret for det langsomme forhandlingstempo af på de borgerlige partier, men også fastslå, at regeringen er midtersøgende. Ja, vi har fattet det! De Radikale står på midten som den sunde fornufts stemme, mens alle andre er ekstreme fløjpartier. Der er ikke nogen grund til at hamre det fast med syvtommersøm ved enhver given lejlighed.

* * *

Mike Legarth (Konservative): ”Det her er en af de EU-sager, hvor man kan sige, at det ikke er acceptabelt. Det kan ikke passe, at vi ikke kan lave sådan en pakke med håndværkerfradrag, der er rettet mod danske ejendomme. Så det mener vi, vi skal gøre (..) Der er et regelsæt, og det regelsæt benytter man sig af. Men min interesse er at lave en vækstpakke i Danmark, der sikrer danske arbejdspladser og danske virksomheder. Og jeg ønsker at minimere sideeffekten i forhold til udlandet”.

Det konservative forslag om at udvide boligjob-ordningen til at omfatte sommerhuse, blev i denne uge til en boomerang, der ramte dem selv i nakken, da det kom frem, at EU-reglerne vil medføre, at også danskere med sommerhuse i udlandet vil kunne bruge fradraget. Dermed vil danske penge blive brugt til at kickstarte den svenske, franske og græske økonomi. Mike Legarth forsøger her desperat at lægge bolden død. Når en politiker i ukonkrete vendinger mener, at noget ’ikke kan passe’ og taler om hvad ’de ønsker’, er det altid kode for, at de ikke har den første idé om, hvad pokker man skal køre. Da Mike Legarth ikke selv ved, hvordan bolden skal rammes, sparker han den i stedet ud af banen og håber, at ingen opdager det.

***

Ellen Trane Nørby (Venstre): ”Vi har hele tiden sagt, at man godt kan effektivisere den offentlige sektor. Det gjorde vi også op gennem nullerne. Men det krævede en benhård indsats og en omstrukturering af sundhedsvæsenet (..) Der er jo nogle områder, der sikkert skal opprioriteres [herunder sundhed, uddannelse og ældrepleje i følge Ellen Trane Nørby, red]. Men hvis man fremover vil have den slags politiske prioriteringer, kræver det, at man er endnu skarpere på at modernisere og effektivisere på andre punkter”.

Venstre kom under beskydning i denne uge, da de kritiserede regeringens ukonkrete effektiviseringsplaner for 12 milliarder uden selv at kunne forklare, hvordan de konkret ville effektivisere for 30 milliarder. Ellen Trane Nørby forsøger med dette spin at fastholde midtervælgerne ved at omtale effektivisering i generelle vendinger og foreslå opprioritering af både sundhed, uddannelse og ældre. At foreslå nulvækst på den ene side og opprioritering af de tre største offentlige områder fortjener prisen som årets mest absurde spin. Har Venstre da forestillet sig, at politiet, forsvaret og det sociale område kan effektivisere for 30 milliarder?