Sprogblomster i 2025-planen

Sproglig guide til 2025-planen: Højrefløjen siger ikke altid det, som den rent faktisk mener. Netavisen Pio har derfor lavet en gennemgang, som viser hvad der ligger bag alle de flotte ord.
Lars Løkke har sat scenen for efterårets politiske debat med præsentation af den såkaldte Helhedsplan. I den nye plan skorter det ikke på store reformforslag og mærkbare ændringer af vores samfund. Men planen bliver samtidig også akkompagneret af en hel underskov af sprogblomster og kreativ retorik, der stiller de mange forslag i et særligt lys.

Enhver meningsdanner og journalist bør være opmærksom på ordvalget og holde sig for øje at en spade ikke altid bliver kaldt for en spade. Selvom indhold altid trumfer form, så har Netavisen Pio lavet en lille liste over italesættelsen af fem politiske områder, som man bør være særlig opmærksom på.

Nedskæring af SU’en er en ’tilnærmelse’
Regeringen foreslår at der skæres 20 procent af nuværende SU-ordning. Konkret betyder det, at studerende får nedsat deres SU fra 5.100 kroner efter skat til 4.300 kroner efter skat og at de fremover skal låne omkring 15.000 kroner mere om året, for at have samme rådighedsbeløb.

Alligevel kalder Uddannelses- og Forskningsministeren Ulla Tærnæs forslaget for ’en fair omlægning, selve titlen på udspillet hedder mere "Et mere robust SU-system" og ministeren talte under det officielle pressemøde om vigtigheden af at 'tilnærme sig Norge og Sverige'.

Studerende

Allerede op til reformen var højrefløjen allerede godt i gang med at gøde jorden for SU-beskæringen ved beskrive den samlede ordning således: ”SU-systemet er en ordning, der er kommet ud af kontrol”. Højrefløjen udråber stigende SU-udgifter,  som et kæmpe problem, men glemmer at fortælle at det skyldes, at langt flere er i gang med at tage en uddannelse.

Uanset om det er en 'tilnærmelse', 'omlægning', ’robustisering’ eller genvinding af kontrollen, så kommer 800 kroner mindre hver måned til at opleves som en besparelse for de ramte studerende på de videregående uddannelser.

Reduceret velfærd giver større ’tryghed’
I Lars Løkke Rasmussens Facebook-præsentation dagen før 2025-planen blev offentliggjort lød det således:

”En helhedsplan som gør vores land stærkere, rigere og tryggere”. Tryghed og velfærd står centralt i talen, hvorfor Løkke også gav velfærdsudfordringerne følgende ord med på vejen: ”Velfærden er under pres… Heldigvis har problemerne stadig et omfang, hvor vi kan håndtere dem, hvis vi handler og hvis vi handler i tide”. I oplægget optræder ordet tryghed ikke færre end 12 gange.

Men det store spørgsmål må være ”tryghed” for hvem? Ordet tryghed som normalt defineres som at være rolig og afslappet i tillid til at andre beskytter og tager sig kærligt af én”.

Den definition klinger måse en smule hult, når regeringen i 2025-planen lægger op til et offentligt forbrug på 0,5 procent om året fra 2016 til 2025. Regeringens plan vil – selvom det kan lyde flot at ”udgifterne til den offentlige service i gennemsnit kan vokse med 0,5 pct. om året” - betyde at der ifølge AE-Rådet kommer til at mangle cirka 5 milliarder kroner blot til at dække de stigende krav, der følger med den demografiske udvikling. De øgede offentlige udgifter er altså ikke tilstrækkeligt til at døkke behovet fra især det stigende antal ældre.

Højere pensionsalder er er ’mulighed’
Hvis regeringen får det, som den vil have det, stiger folkepensionsalderen til 67,5 år i 2025. Det er selvfølgelig en glædelig nyhed at danskere levere længere, men det ændre ikke på at regeringens Helhedsplan forhøjer pensionsalderen – alligevel har Venstres repræsentanter forskellige alternativer formuleringer.

I Helhedsplanen beskrives den højere pensionsalder således som en tilpasning: ”Den vedtagne forhøjelse af pensions- og efterlønsalderen tilpasses, så den i højere grad afspejler den faktiske stigning i levetiden”.

Venstres finansordfører Jacob Jensen mener, at det er en mulighed: ”Generelt bliver vi friskere og friskere, og derfor vil det være fornuftigt, at man får muligheden for at bidrage i seks måneder længere.”. En mulighed som man jo allerede har i dag, hvor det ikke er et krav, at man skal gå på pension, hvis man ikke har lyst.

Uanset om du kalder det ’mulighed’ eller ’justering’, så står pensionsalderen til at blive forlænget.

Færre investeringer i grøn omstilling er ’realisme’
I den del af Helhedsplanen, der handler om fremtidens vækst (Vækst 2016), vil regeringen udover afskaffelse af omdiskuterede PSO-afgiften (afgift på forbrugernes og virksomhedernes el-forbrug), også stoppe udbudet af nye kystnære vindmøller, sætte loft over prisen på el fra havmølleparken Kriegers Flak og afskaffe en pulje, der støtter brug af vedvarende energi i procesindustrien. I alt vil disse tiltag begrænse udgiften til vedvarende energi med 7,2 mia. kroner over en periode fra 2017 til 2025.

vindmøller

Disse initiativer beskriver regeringen i Vækst 2016 som følgende: ”Samlet set vil PSO-løsningen derfor give et grønnere energiforbrug og understøtte den grønne omstilling… Regeringens forslag til justeringer tager hensyn til, at regeringen ønsker at fastholde en ambitiøs energi- og klimapolitik. Rettidig omhu i tilrettelæggelsen af de grønne indsatser vil bidrage til et mere konkurrencedygtigt grundlag for, at Danmark også kan fastholde en grøn førerposition på længere sigt. Det er grøn realisme i praksis.”

Det er altså 'rettidig omhu', 'ambitioner' og 'realisme', der ligger til grund for nedskæringerne på den vedvarende energi og den grønne omstilling.

Færre voksenlærlinge er en ’målretning’
Voksenlærlingeordningen er idag et tilbud til både ledige og ufaglærte beskæftigede over 25 år, der har mulighed for få at statsstøttet løn under deres uddannelse. Selvom om ordningen mange steder beskrives som en succes, så vil regeringen nu ændre den til alene at gælder fuldt ledige. Det betyder, at ordningen ikke længere kan bruges til opkvalificering af folk i beskæftigelse.

Det beskriver regeringen således: ”En evaluering peger på negative beskæftigelseskonsekvenser af ordningen for beskæftigede. Derfor ønsker regeringen, at voksenlærlingeordningen målrettes fuldt ud ledige”.

At langt færre danskere får mulighed for at få opkvalificering via voksenlærlingeordningen lyder i den grad som en forringelse eller indskrænkning af ordningen, men regeringen mener altså blot, at der er tale om en 'målretning'.

Lettelse af topskatten er ’storsind’
Men det er ikke kun regeringen, der mestrer de store ord. Anders Samuelsens ordforråd om sit ultimative krav med en generel lettelse af topskatten på mindst fem procentpoint er også ganske patosfyldt.

Adspurgt af TV2 News om at sætte en mærkat på sin egen politik, svarede Anders Samuelsen ’storsind’. Ordbogsdefinitionen på storsind er ”ædelt og overbærende sindelag, især i en situation hvor man fraviger egne interesser til fordel for andre”. Tidligere har selvsamme Anders Samuelsen i Ekstra Bladet krævet et opgør med misundelses-retorikken, laveste fælles nævner og janteloven, som er det han mener begrunder indretning af det danske skattesystem.

Anders Samuelsen

Retorikken fra Anders Samuelsen går således på selve forslaget med at sænke topskatten er udtryk for 'storsind' og på modstanderne af det som værende misundelige, jantelovsinficerede og repræsentanter for den laveste fællesnævner.

Det er klar tale, men faktisk er Anders Samuelsen også prisværdigt ærlig om sin egen metode, når det handler frame topskat, som en naturstridig forbrydelse: ”Det er på tide at vi får ændret retorikken på det her område”.

 

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook