Sprogligt: Da Venstre ”ramte ved siden af”, men ikke undskyldte

Venstre fjernede en Facebook-grafik efter stor kritik. Partiets forklaring blev læst som en undskyldning, men det står faktisk intet sted i teksten.
Ikke-undskyldningen er et særligt retorisk greb, som politikere eller virksomheder bruger, når de helst ikke vil indrømme alt for meget. De vil ikke gøre sig sårbare ved at lægge sig fladt ned, og så nøjes de med forklaringer eller beklagelser, der på overfladen kan se ud som undskyldninger.

Det så vi for nylig, da Venstre trak en kritiseret Facebook-grafik tilbage. Partiet skrev nemlig på Twitter, at de havde ramt ved siden af:

Venstres næstformand og finansminister Kristian Jensen delte også tweetet og beskrev grafikken som en ”fejl”:

Både TV2’s redaktør for sociale medier Kaare Sørensen og kommunikationsrådgiveren Trine-Maria Kristensen omtalte begge efterfølgende Venstres tweet som en ”undskyldning”:

Men er det overhovedet en undskyldning? Læser man, hvad Venstre rent faktisk skriver i tweetet, nævnes ordene ”undskyld” eller ”undskyldning” slet ikke.

De to læser det alligevel sådan. Derfor kan man forestille sig, at mange andre også opfatter Venstres besked som en undskyldning. Den konkrete ordlyd siger bare, at Venstre har ramt ved siden af og derfor har fjernet opslaget. Kristian Jensen kan strække sig til at sige, at ingen er for stor til at lave fejl.

Ægte undskyldninger og falske undskyldninger
Undskyldninger er en hel genre inden for retorikken. Inden for retorisk teori skelner man mellem såkaldte apologier og undskyldninger. En apologi er en form for selvforsvarsretorik, hvor man vil forklare, forsvare eller retfærdiggøre egne handlinger imod anklager, der skader ens omdømme. Her undskylder man ikke.

Formålet er at få modtagerne til at se afsenderen i et bedre lys, og det er nærmere i denne kategori, vi finder Venstres tweet. Man forklarer bare, at man har ramt ved siden af, og at det sker af og til, underforstået at det er menneskeligt. Kristian Jensen går længere end Venstre ved at bruge ordet ”fejl”, men han forklarer ikke nærmere, hvad fejlen er.

En oprigtig, sand og effektiv undskyldning kræver noget mere, end det Venstre leverer. Lisa Storm Villadsen, der er lektor i retorik og har forsket i undskyldninger, har tidligere udtalt sig til Jyllands-Posten om, hvad undskyldninger kræver.

"Derfor bør man, inden man skal give en undskyldning, være sikker på, at man vil indrømme en forkert handling og vedkende sig ansvaret og udtrykker en form for fortrydelse eller sorg, hvis undskyldningen skal have en effekt," forklarede hun til avisen.

Man skal altså anerkende sin skyld og sit ansvar for en forkert handling og udtrykke en form for fortrydelse.

Nyere amerikansk forskning om netop undskyldninger og deres effekt viser også, at en undskyldning skal opfylde følgende seks krav, hvis den skal være perfekt:

1) man påtager sig skylden og ansvaret for at have forbrudt sig mod normer eller regler
2) man retter op på fejlen og gør det godt igen
3) man undskylder for sin fejl
4) man forklarer, hvad der gik galt
5) man vil ændre adfærd fremover og
6) man beder om tilgivelse.

Hvori består Venstres fejl?
Venstre erkender, at partiet har ramt ved siden af, så der er på en måde tale om, at man tager ansvar for handlingen. Partiet har også slettet grafikken fra Facebook og dermed rettet op. Men partiet undskylder ikke for fejlen, og partiet lover ikke, at det ikke vil ske igen, og endelig forklarer de ikke, hvad der gik galt.

Netop det sidste – at forklare hvori fejlen bestod – har også Socialdemokratiets Jesper Petersen kritiseret Venstre for ikke at gøre:

Det centrale er altså her: Mener Venstre, at det har “ramt ved siden af”, fordi partiet a) selv har opdaget, at der var et problem med deres grafik, eller fordi b) det gav heftig kritik og dermed genererede negativ presseomtale, som man helst var foruden?

Ofte adskiller man også undskyldninger fra beklagelser. Ved at beklage noget siger man, at handlingen ikke var hensigtsmæssig, men man påtager sig ikke skylden og forholder sig ikke til konsekvenser for ofrene. Beklagelser ses også ofte i krisekommunikation.

I det konkrete tilfælde hverken beklager eller undskylder Venstre deres opslag. Men mange vil givetvis alligevel læse det som en undskyldning og som om partiet angrer, men det er sådan set ingen tegn på, hvis man nærlæser teksten. Det kan være problematisk, fordi læseren får indtryk af, at partiet siger ét, selvom det faktisk i praksis gør noget andet.

 

”Sprogligt” er en fast klumme, som udkommer hver 14. dag på Netavisen Pio. Den tager god og dårlig politisk kommunikation under kærlig behandling, så socialdemokrater og andre progressive bliver dygtigere til at få deres egne værdier frem og kan gennemskue andres retoriske kneb.

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


Flere artikler om emnet

Annonce