Velkommen til vores nyhedsoverblik, hvor vi hver dag samler en lille håndfuld af døgnets vigtigste nyheder.

Selv om denne dag er overskygget af det amerikanske præsidentvalg og at mange danske politikere - herunder statsministeren – enten er gået i selvisolation eller er blevet ramt af COVID-19, så kan vi også byde på nyheden om, at Statens Serum Institut (SSI) åbner for lageret af influenzavacciner, at SU til EU-borgere står til at overskride den aftalte ramme – og at mange må vente to dage på test og svar på en coronatest. Og så skruer Arla skruelåget af sin økomælk for at hjælpe klimaet.

Tak fordi du læser med.

 

SSI åbner for lageret af vacciner

Statens Serum Institut (SSI) vil nu åbne for et hidtil spærret lager af influenzavacciner for at sørge for, at flere kan blive vaccineret.

Vaccinelageret indeholder cirka 100.000 influenzavacciner.

Det skriver Ritzau ifølge B.T.

Efterspørgslen på influenzavacciner fra blandt andre ældre fra 65 år og opefter været markant højere i år end de seneste to år.

Der er indtil videre blevet registreret cirka 778.000 vacciner til personer, der er fyldt 65 år.

Det svarer til to tredjedele af alle personer i aldersgruppen, hvilket er langt højere end man har set før, oplyser sektionsleder Palle Valentiner-Branth i pressemeddelelsen.

”De seneste to sæsoner lå vaccinationsdækningen for denne gruppe på bare 52 procent,” siger han.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at 75 procent af alle i aldersgruppen 65 år og opefter skal vaccineres mod influenza.

Læs hele historien her.

 

SU til EU-borgere står til at overskride aftalt ramme

Udgifterne til SU til studerende fra andre EU-lande står til at stige mere end aftalt i de kommende år.

Det skriver Berlingske.

Ifølge ny prognose fra Uddannelses- og Forskningsministeriet vil udgifterne stige til 650 millioner kroner i 2023, hvilket er 200 millioner kroner mere end den ramme, som partierne i SU-forligskredsen har aftalt.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret partierne i forligskredsen om den nye prognose, ”så vi i fællesskab kan finde en løsning”.

Hvis de studerende fra andre EU-lande arbejder ved siden af studiet, får de adgang til den danske SU, da de betragtes som vandrende arbejdstagere, og skal dermed ifølge EU-reglerne have adgang til samme velfærdsydelser som danskerne.

Den tidligere regering forsøgte at begrænse mængden af udenlandske studerende fra EU, der kan få SU i Danmark. Det skete ved blandt andet at mindske antallet af engelsksprogede uddannelser.

Ane Halsboe-Jørgensen er dog skeptisk over for, om det kan udvides. Hun mener, at det kan gå ud over mindre uddannelser uden for de store byer.

Læs hele historien her.

 

Målsætning glipper: Mange må vente to dage på test og svar

Regeringen har sat en målsætning om, at 80 procent skal kunne få en coronatest inden for 24 timer og svar senest dagen efter, men på det seneste er den ambition langtfra blevet indfriet.

I fem ud af syv dage i sidste uge måtte 40-45 procent vente to dage eller mere for at få svar på deres test. Kun mandag og søndag i sidste uge blev målsætningen opfyldt. Det viser en opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Det skriver Ritzau ifølge Jyllands-Posten.

Opgørelsen dækker den del af testene, som bliver taget i samfundssporet. Det vil sige test, som man selv bestiller tid til på coronaprøver.dk.

Ud over lang svartid er der mindst to dages ventetid på at få en coronatest i 24 ud af de 31 teststeder rundt i landet, som har åbent hver dag.

De lange ventetider på test gør sig gældende i Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland - med undtagelse af Lolland - og i Region Hovedstaden - undtagen Bornholm.

I Region Nordjylland er det derimod muligt at booke tid til en test allerede samme dag.

Den seneste uge har der været stigende efterspørgsel på test, og der er blevet testet op mod 70.000 om dagen på landsplan.

Læs hele historien her.

 

Skærpet indsats: Politiet fanger flere udenlandske lastbiler

Politiets skærpede i 2019 indsatsen mod ulovlig udenlandsk transport på danske veje. Det betød, at flere lastbiler fik bøde for ulovlig cabotagekørsel – også kaldet piratkørsel.

Men politiet møder også mange andre lovovertrædelser på deres kontroller landet over. Lige fra en amfetaminpåvirket chauffør med 28 ton varm asfalt på ladet til en chauffør på speed af massivt indtag af energidrik, som kørte i op til 22 timer i træk.

Det skriver Fagbladet 3F

I følge nye tal fra Rigsadvokaten rejste politiet i 2018 sigtelse i 112 tilfælde mod vognmænd og chauffører. Det førte til 77 såkaldt fældende afgørelser.

I 2019 steg antallet af sigtelser til 259, hvor der faldt 185 fældende afgørelser, der som oftest er bøder, når forseelserne handler om piratkørsel. Men som også kan være fængselsstraf, hvis straffeloven overtrædes med for eksempel forfalskning af lastbilens dokumenter.

Politikommissær Henrik Fobian, leder af Tungvognscenter Øst ved Midt- og Vestsjællands Politi, forklarer, at stigningerne skyldes, at politiet kørte med skærpet kontrolindsats i 2019.

”Det betød, at der blev standset langt flere tungvogne end året før,” siger han til Fagbladet 3F.

Han oplyser, at politiet generelt oplever tilfredshed i branchen, når de møder chauffører og vognmænd på deres kontroller.

”Vi er rigtig glade for, at branchen i det hele taget holder et vågent øje med, om forholdene er i orden, og at de kontakter politiet, hvis de oplever noget ude på vejene,” siger Henrik Fobian.

Det afspejler sig også i antallet af anmeldelser, der er mere end fordoblet fra 86 i 2018 til 170 anmeldelser i 2019.

Læs hele historien her.

 

Slut med skruelåg på Arlas økomælk

Det gør, at mælken er let at åbne og samtidig kan ligge ned i køleskabet – det hvide, velkendte plastiklåg på toppen af Arlas mælkekartoner.

Men fra uge 47 kommer låget ikke længere til at være på andelsmejeriets økologiske mælk.

Det skriver TV2.

Ændringen sker i forlængelse med deres målsætning om at blive CO2-neutrale i 2050 – og det her, er en del af den rejse, lyder det fra Arlas kategoridirektør for mælken, Anne Kjeldsen.

”For Arla er det et naturligt skridt, at vi forsøger at gøre vores mælkekarton endnu grønnere, end den allerede er,” siger Anne Kjeldsen til TV 2.

Hvert låg udleder ti gram CO2, og ved at fjerne lågene på samtlige 74 millioner økologiske mælk, der bliver solgt på ét år, reducerer Arla emballagens CO2-udledning med 740 ton.

Til sammenligning udleder hele Arlas Øko-brand i alt 128.000 tons CO2 om året. Derfor er det ikke verden, Arla redder, ved at fjerne skruelågene, medgiver Anne Kjeldsen.

”Men det er et skridt i den rigtige retning,” siger hun.

At plastiklåget ikke længere kommer til at være en del af de økologiske mælk fra Arla, er en måde at imødekomme deres forbrugeres miljøbevidsthed på. Samtidig er ændringen også for at minimere andelsmejeriets forbrug af plastik.

Ifølge Anne Kjeldsen kommer ændringen ikke til at få betydning for mælkens holdbarhed. I hvert fald ikke så det kan mærkes hos forbrugerne fra Arlas side af.

”Hvis kartonen er lukket godt til, og man har rene hænder, når man rør ved åbningen, er der meget minimal forskel på holdbarheden,” siger Anne Kjeldsen.

Læs hele historien her.