☰
☰
Annonce
Står dansk fagbevægelse ved sit ”Waterloo”, eller er vi allerede forbi?
Det er meget snart sidste chance, om vi skal bevare den danske fagbevægelses styrke. Der er nødt til at være tydelige og kontante medlemsfordele, det skriver Otto Bjerre, bestyrelsesmedlem i 3F Aalborg Industri
Det var som bekendt ved Waterloo, at Napoleons sejrsstime stoppede, og herefter gik det kun nedad i et uafgrundeligt deroute.
Står den danske fagbevægelse i dag ved sit ”Waterloo”, eller indfandt det sig ved afskaffelsen af eksklusivaftalerne?
Det kan jo altid diskuteres. Faktum er, at fagbevægelsen var komplet uforberedt på konsekvenserne af eksklusivaftalernes afskaffelse. Man var handlingslammet!
Med et fald fra 81 procent organiserede i 2001 til 56 procent i 2016 burde der ellers være alarmklokker nok der ringede!
Vores ledelser foretog sig intet, og vi menige medlemmer tænkte vel; det går nok, og så snart de uorganiserede kunne se værdien i sammenhold og solidaritet, ville de nok komme tilbage.
Solidarisk med egen økonomi
Vi opdagede ikke for alvor, at mange danske lønmodtagere op igennem 00’erne blev mere kortsynede, og først og fremmest solidarisk med deres egen personlige økonomi.
Far og mor kunne spare fagforeningskontingentet og få mere privat luksus til sig selv. Og man var jo dækket ind af overenskomsten. Man mistede jo ikke noget ved det.
At fastholde fagbevægelsens styrke og overenskomsterne, overlod man så bare til de kolleger, der kunne se værdien i en stærk fagbevægelse.
De kolleger, der fremsynede også kunne se, at vores overenskomstsystem var en meget vigtig grundpille i velfærdssamfundet.
Vi havde i årene forinden set det ene mislykkede initiativ efter det andet
På vej til Industriens Landsmøde for otte år siden, var vi fire tillidsrepræsentanter fra arbejdspladser under 3F Aalborg, der diskuterede organisation.
Vi havde i årene forinden set det ene mislykkede initiativ efter det andet. På turen opstod den åbenlyse gode ide; fagforeningsmedlemmer skulle selvfølgelig have nogle tydelige kontante fordele.
Det er jo kun dem, der betaler fagforeningskontingentet og oppebærer overenskomsterne. Og fortsatte tilbagegangen af organiserede, ville der ikke gå mange år, før vi mistede styrken til at opretholde overenskomsterne.
Vi blev enige om at gøre noget ved det, og fremlægge vores ideer på det industrilandsmøde vi var på vej til i Esbjerg.
Indbetaling til fond
Som sagt, så gjort! Vi fremlagde vores forslag om medlemsfordele fra talerstolen på landsmødet. Vi tydeliggjorde, at vi var gået fra 81 procent til 56 procent organiserede på kun 16 år.
Vi understregede, at nok så mange sporadiske organisationsideer ikke havde hjulpet noget som helst.
Fortsatte nedgangen ville vi indenfor seks til syv år komme ned under 50 procent organisering. Men tydelige og kontante medlemsfordele ville utvivlsomt få ethvert medlem til at overveje udmeldelse en ekstra gang.
Naturligvis medlemsfordele, hvor arbejdsgiverne ikke skulle gøre forskel på den enkelte medarbejder, men indbetale et beløb til en fond pr. udført arbejdstime af alle medarbejdere ansat under Industriens Overenskomst.
Vores forslag blev desværre den gang klart og tydeligt afvist af fagbevægelsens ledelse!
Herefter ville fagforeningerne stå for udbetalingen. Ligesom i de eksisterende uddannelsesfonde. Vi foreslog, at det burde være et krav til de kommende OK-forhandlinger i 2017.
Vores forslag blev desværre den gang klart og tydeligt afvist af fagbevægelsens ledelse!
Vi fastholdt dog vores krav de næste tre år, og indsendte dem til OK20. Igen blev de afvist af en samlet fagforeningsledelse. Det samme gentog sig ved OK-forhandlingerne i 2023.
Den største modstand mødte vi hos CO-Industris ledelse. Dog desværre uden at samme ledelse fremlagde virkningsfulde alternative forslag.
Imens fortsatte organisationsprocenten nedad, og er i dag under 50 procent. Nøjagtig som vi forudsagde otte år tidligere. Og fagbevægelsens styrke svækkes. Også noget vi forudsagde fra talerstolen i Esbjerg for otte år siden.
Bredere opbakning nu
Nu frem mod OK-forhandlingerne i 2025 har vi igen fra 3F Aalborg, sammen med 3F Ringkøbing-Skjern og 3F Esbjerg indsendt krav om medlemsfordele ved hjælp af fondsløsningen til CO-Industris forhandlere.
Denne gang er kravet bakket op af en lang række 3F-afdelinger. Ligeledes har HK Privat Sydjylland, en række afdelinger af Blik & Rørarbejderforbundet, Dansk Metal, El-forbundet og Malerforbundet taget ideen om medlemsfordele til sig.
Alle forbund der deltager i forårets overenskomstforhandlinger. Men det er også meget snart sidste chance, om vi skal bevare den danske fagbevægelses styrke.
Og bevare det danske aftalesystem på arbejdsmarkedet. Det aftalesystem der er en af de allervigtigste ”piller” under det danske velfærdssamfund.
Vi har lært det på den hårde måde
Jeg kan ikke lade være med, at tænke på; havde vi dog bare været fremsynede den gang vi startede Industriens Pension og fritvalgsordningen.
Havde det været ordninger alene for fagforeningsmedlemmer, havde alt set meget anderledes ud i dag.
Vi har lært det på den hårde måde; belært af fortiden, er det nu vi skal være fremsynede!
Det er nu vi skal handle
Min dåbsattest fortæller mig desværre, at jeg om et års tid må trække mig ud af det danske arbejdsmarked. Min afskedssalut til CO-Industris ledelse, til 3F og Dansk Metals ledelse ved de sidste OK-forhandlinger, jeg deltager i, skal derfor være:
Det er nu, hvis den danske fagbevægelse skal overleve i sin kendte styrke! Det er nu, hvis den danske model skal overleve til glæde og gavn for vores børn og børnebørn.
Jeg fik desværre ret
For otte år siden forudså jeg en nedgang i organisationsprocenten fra 56 procent til under 50 procent i dag. Jeg fik desværre ret.
I dag forudser jeg, at vi om mindre end 20 år når ned på en organisationsprocent på 30 procent, med mindre vi ufortøvet handler!
Kommentarer
Dansk fagbevægelse står ved sit Waterloo og Mette Frederiksen er Churchill!
Pio er dronning Elizabeth må vi forstå?
“Det er jo kun dem, der betaler fagforeningskontingentet og oppebærer overenskomsterne. Og fortsatte tilbagegangen af organiserede, ville der ikke gå mange år, før vi mistede styrken til at opretholde overenskomsterne.”
Rekordmange flyver i år på efterårsferie: 'Flertallet af danskerne har aldrig rigtig haft flyskam'
En kølig og våd juli fik flere danske til at købe flyrejser sydpå, siger Spies Rejser. Forsker ærgrer sig over udviklingen.
Selvom det er skidt for klimaet, tøver danskerne ikke med at gribe boardingpasset i efterårsferien.
Rekordmange vil i disse dage rejse på ferie med fly.
Det er meldingen fra blandt andre rejseselskabet Spies, der i løbet af de næste dage sender lidt over 11.000 danskere afsted.
Det er 1.000 flere end normalt, og Spies melder om stort set udsolgt på deres charterafgange.
- Vi slår rekord i antallet af danskere, vi sender afsted til sol og varme i år, siger kommunikationschef i Spies Rejser Sofie Folden Lund..
I Københavns Lufthavn forventer man 100.000 flere passagerer i efterårsferien i forhold til sidste år.
Flyskam!
Fagforeningsskam!
En C02 afgift på flyrejser der gik direkte i fagforeningskasserne vil afspejle situationen i 1960erne!
Og vise ikke blot niveauet for C02 i 1960erne men også fagforeningsværdien af kampen for et moderne velfærdssamfund med fair lønninger!
Klimaet koster, Velfærden koster. Ordnede arbejds- og lønvilkår koster!
Men det er desværre ikke gået op for danskerne!
Men klimaet arbejder på sagen!
Aldrig har så mange rige haft privatfly!
Danskernes tornerosesøvn betaler spanierne for i øjeblikket!
Vi indhentes langsomt fra oven!
Det lykkedes aldrig Hitler at indtage Storbritannien!
Den britiske fagbevægelse vågner når fjenden truer på den anden side kanalen!
Og heri ligner den danske fagbevægelse den britiske:
When you walk through a storm
Hold your head up high
And don't be afraid of the dark
At the end of a storm
There's a golden sky
And the sweet silver song of a lark
Walk on through the wind
Walk on through the rain
For your dreams be tossed and blown
Walk on, walk on
With hope in your heart
And you'll never walk alone
You'll never walk alone
Walk on, walk on
With hope in your heart
And you'll never walk alone
You'll never walk alone
Why Liverpool fans say you'll never walk alone?
You'll Never Walk Alone and the Hillsborough Disaster
The song was already adopted by the club well before the 1989 tragedy, but in the aftermath of the 97 deaths at Hillsborough Stadium, it became further embedded in the club's lore
You'll Never Walk Alone was written by Oscar Hammerstein II and composed by Richard Rodgers for their musical Carousel, which was released in the USA in 1945. It later spawned a number of cover versions, the most successful of which in the UK was released by Gerry and the Pacemakers in 1963.
You’ll never walk alone! Dansk fagbevægelse når klimaet skal reddes og fagforeningskasserne fyldes op med co2 afgifter på flyrejser!
I Spanien kastes vandet ned i spandevis!
Forårsaget af alt for megen turistfart i luften!
They’ll never walk alone!
Dansk fagbevægelse lægger afgifter på vandet fra oven!
Og fylder fagforeningskasserne med flyafgifter!
Churchill er selvfølgelig med på ideen!
Hvis hun i øvrigt vil genvælges efter krigen i Ukraine!
Mettes Waterloo:
Winston Churchill mistede efter 1945 opbakningen til at fortsætte som premierminister. Befolkningen mente, at England havde brug for nogle labour-politikere til at bygge Storbritannien op igen.
Fagbevægelsen i Danmark står på spring: C02 afgifter på flyrejser direkte i fagforeningskasserne! Velfærden bliver bevaret!
Afskaffelsen af eksklusivaftalerne var ellers en fantastisk mulighed for endelig at få gjort definitivt op med pamperi, luksudvaner, ødselhed og al den anden dårligdom, der kommer af at kunne tage medlemmerne for givet.
Her skulle man have taget skeen i den anden hånd og besluttet at være BEDRE, at tjene medlemmernes interesser og ikke mindst få dem involveret i beslurninger om stort og småt. Specielt i disse tider, hvor man ikke behøver møde fysisk op for at give sin holdning til kende.
Det blev desværre ikke sådan det gik.
Og selvom det også handler om penge, handler det ikke KUN om penge. Jeg skrev også et længere indlæg om det for et års tid siden. Det kan findes her.
https://piopio.dk/comment/39549#comment-39549
Der er kun en måde at løse medlemsnedgangen og det er at gøre kontingentet indkomstafhængigt, så lede s at det altid er billigere at være medlem af den ægte fagforening, end de gule alternativer. Det betyder at de højere lønnede må betale lidt ekstra, men det tror jeg de forstår nødvendigheden af, for eller vil evne til at tegne overenskomster forsvinde, i løbet af nogle få år. Det er sidste mulighed for at rette op på de overgreb på fagbevægelsen som medlemsskabet af EU har forvoldt og kommer til at forvolde, hvis fagbevægelsen ikke tager sig sammen.
Måske det "blot" er et spørgsmål om pris. Man kunne jo også se indad og overveje hvorfor man skal have "tvunget" medlemsskab for at folk vil være medlem. Eller måske, hvis man må, få indført i overenskomsterne at de kun er dækkende for medlemmer, ikke medlemmer må så selv forhandle deres løn.
Istedet for at aftvinge flere penge fra folk der tjener en god mønt, kunne man måske også fra fagbevægelsens side overveje om det er nødvendigt at være sponser for fodbold. Og have meget dyre adresser i København. Jeg tænker godt at man kunne lave sit lobbyarbejde fra en billigere adresse.