Stadig blod på skjorterne i Bangladesh

Et år efter ulykken på tøjfabrikken i Bangladesh, der kostede mere end 1000 mennesker livet, er der stadigvæk enorme problemer med arbejdsmiljø og lønmodtagerrettigheder i lavtlønslande.
I dag er det præcis et år siden, den store tekstilfabriksbygning i Bangladesh kollapsede, og over 1000 mennesker mistede livet. I mellem tøj, der ellers kunne have været blevet min nye skjorte eller min datters nye kjole, lå rester af mennesker. Omkring fabrikken stod disse menneskers familier. Jeg sad hjemme i stuen foran tv’et, ligesom mange andre og spekulerede på, hvor mine egne sokker kom fra. Siden forsvandt billederne igen – både fra medierne og min bevidsthed.

Tekstilarbejderne blev heldigvis atter sat på dagsordenen af udviklingsminister Mogens Jensen (S) der for to uger siden bevilligede 25 millioner kroner til ILO (FN’s internationale organisation for arbejde) og deres arbejde i Bangladesh. De kæmper blandt andet imod børnearbejde og lønninger, der ikke kan betale basisomkostninger som mad og husleje, samt arbejdsuger uden fridage med 12-14 timers daglige vagter.

ILO kæmper også for at stoppe den flere steder systematiske jagt på fagforeningsfolk, der bliver fyret og tæsket, samt de systematiske fyrringer af organiserede medarbejdere. Der kæmpes imod gældsslaveriet, der er et vilkår for mellem 10 og 20 millioner fattige i Asien, der lokkes til at optage et lån, som de skal arbejde sig ud af. I mange tilfælde binder kreditorerne dem til at arbejde på livstid til underbetaling. Også mange multinationale firmaer udnytter den skrøbelige position fattige og uuddannede står i - eksempelvis på tekstilfabrikkerne.

ILOs vigtige arbejde bør styrkes, politisk som økonomisk, og Mogens Jensens støtte er kærkommen. Pengene rækker desværre ikke langt nok. Vi må tænke langsigtet og også se indad i forhold til hvad vi i Danmark og EU kan gøre.

Jeg mener, at der først og fremmest må lægges et massivt politisk pres på de virksomheder, der så groft overtræder både ILOs arbejdsrettighedscharter og helt basale menneskerettigheder.

Det gælder ikke mindst de danske og franske tøjmærker, der stadig ikke har betalt erstatning til arbejderne eller deres familier i Bangladesh, der udover at have mistet deres arbejdsduelighed eller elskede mangler essentielle indtægtskilder. Alle globale virksomheder må som minimum være en del af den arbejdssikkerhedsaftale, som 150 tekstilvirksomheder nu har underskrevet.

Vi bør samtidig i Danmark gå forrest med at indføre kædeansvar, så vi i hvert fald kan garantere, at der ikke eksempelvist bliver produceret lægekitler eller buschaufføruniformer under lignende vilkår.

Kampen for ordentlige arbejdsvilkår er global, og det er på tide, at den tages alvorligt!

Gunde Odgaard er sekretariatsleder i BAT-kartellet og kandidat til Europa-Parlamentet (A).

Gunde Odgaard er sekretariatschef i Bygge-Anlægs- og Trækartellet (BAT)


Kommentarer fra Facebook