Stærk hånd og stram knold: Mette Frederiksens popularitet stiger
Stærk hånd og stram knold: Mette Frederiksens popularitet stiger
En dugfrisk måling viser en øget tilslutning til Mette Frederiksen (S) som statsminister efter de seneste måneders konflikthåndtering

Mette Frederiksen (S) har igen samlet håret i den karakteristiske mørkebrune knold og trykker på daglig basis europæiske statsledere i hånden. Og det har vælgerne belønnet hende for.
I en ny måling foretaget af Epinion for DR og Altinget svarer 45 procent af de adspurgte danskere, at de synes, at Mette Frederiksen klarer sig godt som statsminister, mod 26 procent, der synes, at hun klarer sig dårligt, dog med en usikkerhed på plus/minus 2,7 procentpoint.
Det er en markant stigning i forhold til tilsvarende måling i starten af 2025, hvor Mette Frederiksen lå på 31 procent.
En utrolig sikker hånd
Særligt Mette Frederiksens håndtering i geopolitiske spørgsmål mener politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen (S), er grunden til statsministerens popularitet.
Læs også:Mette Frederiksen siger klart nej til Trumps grønlandstogt
Til DR sagde han fredag: “Jeg tror, det er danskerne, der kvitterer for, at statsministeren har haft en utrolig sikker hånd og også har spillet en afgørende rolle i forhold til at samle Europa på et meget svært tidspunkt.”
Mette Frederiksen har ikke været så populær siden december 2022, hvor det var 47 procent, der syntes, at Mette Frederiksen klarede sig godt som statsminister.
Partiet går også frem
Generelt kan Socialdemokratiet smile over de seneste meningsmålinger, hvor de for sjette uge i træk går frem.
Læs også:Socialdemokratiets optur fortsætter: Se hvor meget partiet nu står til
Ifølge den seneste Voxmeter-måling for Ritzau ville Socialdemokratiet få 23,8 procent af stemmerne – svarende til 43 mandater – hvis danskerne skulle til valg i morgen.
Partiet skal dog stadig hente lidt af de tabte stemmer fra folketingsvalget i 2022, hvor partiet fik 27,5 procent af stemmerne, hvilket svarer til en forskel på 3,7 procentpoint.
Kommentarer
Der skal efter min politiske…
Der skal efter min politiske mening, ikke herske spor tvivl om, at Danmarks Statsminister Mette Frederiksen håndterer den politiske "krise" som netop pågår med utrolig stor dygtighed, Statsministeren har også to gode politiske ministre som Trols Lund og Lars Løkke ved sin side...
Personligt er jeg glad for at der ikke p.t. er andre i blå blok, som skulle håndtere den politiske "krise" netop nu, da de politiske evner omkring "krisestyring" ikke er til stede i blå blok...
Nu venter jeg så på, at høre næste underlige udfald fra USA,s præsident Trump, det er jo som om at læse Baron Von Munchhausens eventyr, og det siger jo ikke så lidt...
God Aften !
Der er jo nogle der bakker…
Der er jo nogle der bakker op om Venstres statsminister.🤢
Vi andre tror ikke på hendes frygt-retorik.
Lad os få den røde blok tilbage for velfærdens skyld.
Hvor finder du den røde blok…
Hvor finder du den røde blok i dagens Danmark ? Jeg tror at blokpolitikken er død , tiderne har ændret sig , og det har vælgerne også .
Frygt retorik ? En verden og vores før så kendte hverdag er under hastig forandring , det kræver vel at man tør se bæstet i øjnene og tale åbent herom .
Sikker hånd og fælles…
Sikker hånd og fælles fodslag i regeringen. Det er næsten ikke til at tro. Det er i den grad beundringsværdigt - og et godt stykke over forventning, hvis man husker alle dommedagsprofeterne i starten af regeringsperioden.
Mette Frederiksen har både evnerne og modet og er med god grund en respekteret politiker både i Norden og i det øvrige Europa. Det føles godt i maven at have hende ved roret!
Personligt er jeg glad for, at hun droppede teenagehåret. Det passede ikke specielt godt til en moden statskvinde.
Man skal ikke undervurdere fremtoningens betydning, når man skal begå sige både hjemme og ude. Der er intet at udsætte på MF.
Det er virkelig med stolthed…
Det er virkelig med stolthed man ser, hvordan Mette F,og goså de to andre regeringsledere håndtere Vance og Trumps retorik. Ligeså befolkningen i Grønland og herhjemme. Nu er nok nok. Vi vil gerne samarbejde, men ikke trynes tyrannisk af personer, der ikke kan historien, den ene ikke fuldføre en sætning, den anden rabler løs og skyder til højre og venstre i lind talestrøm. Uden belæg for indhold.
USA af bør skamme sig i relation til de krav de fremfører mod Ukraine, og det er jo samme dagsorden der er mod Grønland det er bare ikke kommet tydeligt frem endnu. Trump og hans Maga folk er ødelæggende for verdens befolkning.
Tilføj kommentar