Stærk konkurrenceevne overvinder sit dårlige rygte

Der er ikke længere behov for, at vi i den økonomiske og politiske debat fokuserer på genopretning af lønkonkurrenceevnen. Danmark har nemlig ikke et konkurrenceevneproblem, men et vækstproblem.
Med den nye opgørelse af lønkonkurrenceevnen underbygges billedet af, at den danske konkurrenceevne er bundsolid. Samtidig viser de nye tal en langt hurtigere genopretning efter den forværring, der skete i de glade dage i 00’erne.

Dansk konkurrenceevne har længe kæmpet med et dårligt ry, og der har de senere år været hårde angreb på konkurrenceevnen i den offentlige debat. Vi har gentagne gange hørt om den dårlige danske lønkonkurrenceevne fra centrale økonomiske aktører, organisationer, ministerier, politikere og medier.

Tal fra det helt nye nationalregnskab viser imidlertid en anden historie. Opgør man lønkonkurrenceevnen, som det anbefales af blandt andet Produktivitetskommissionen og Finansministeriet, så er industriens lønkonkurrenceevne faktisk forbedret med cirka fem procent siden år 2000 – og med 15 procent siden krisen satte ind.

Lønkonkurrenceevnen handler grundlæggende om aflønningen af de ansatte målt i forhold til den værdi, de er med til at skabe i produktionen sammenlignet med udviklingen hos vores konkurrenter. Jo mere værdi der skabes for lønkronerne, desto mere konkurrencedygtige er vi alt andet lige.

Værdiskabelsen handler både om den klassiske produktivitet, altså, hvor mange flere enheder kan den enkelte producere per time, men også om hvilken pris vi kan få for enhederne.

Lønudviklingen har de senere år været meget behersket på trods af, at produktiviteten i industrien er steget voldsomt, og på trods af at den positive prisudvikling er fortsat. Det har bevirket et fald i forholdet mellem de ansattes løn og den værdi, der skabes i industrien. Et fald der har været langt større end i udlandet.

Med den nye opgørelse af lønkonkurrenceevnen underbygges billedet af, at den danske konkurrenceevne er bundsolid. Samtidig viser de nye tal en langt hurtigere genopretning efter den forværring, der skete i de glade dage i 00’erne. Forbedringerne af lønkonkurrenceevnen harmonerer da også bedre med udviklingen i industrieksporten, der har været med til at sikre os rekordstore overskud på betalingsbalancen de senere år.

Vores industrieksport har gennem krisen klaret sig helt på linje med den tyske, et tegn på, at de danske industrivirksomheder er gode til at producere prisstærke varer, som klarer sig godt på de internationale markeder.

Der er ikke længere behov for, at man i den økonomiske og politiske debat fokuserer på genopretning af lønkonkurrenceevnen. Vi har ikke et konkurrenceevneproblem, men derimod et vækstproblem. Derfor skal kræfterne koncentreres om, hvordan man får sat gang i den hjemlige efterspørgsel, det gælder i Danmark, men også i Europa. Begge steder bør der fokuseres på at få mere gang i det private forbrug og erhvervslivets investeringer.

Vi kan altså med ro i sindet aflive myten om, at der skulle være problemer med lønkonkurrenceevnen i dansk industri. Som de tørre tal viser, har den danske konkurrenceevne det langt bedre end sit rygte. Forudsætningerne, for at dansk industri kan gribe et kommende opsving og tage gevinsten hjem i form af flere ordrer og mere vækst, har ikke tegnet bedre i mange år.

Lars Andersen er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og Mikkel Harboe er kommunikationschef samme sted.


Flere artikler om emnet

Annonce