To rapporter udkom i denne uge, der endnu engang slår højrefløjens gentagne påstande om, at lønmodtagernes rettigheder skal forringes, for at vi kan konkurrere, i stykker. Det er et mantra fra den danske højrefløj har gentaget i årevis, men som rapporterne viser, ingen rod i virkeligheden har.

IMF: Ingen evidens for deregulering af arbejdsmarkedet giver vækst
Mest iøjnefaldende er det, at den internationale valutafond i en rapport til World Economic Forum konkluderer, at deregulering af arbejdsmarkedet ikke giver vækst. IMF, den internationale valutafond, har som en del af sine lånepakker til en række europæiske lande krævet, at arbejdstagerrettigheder forringes, herunder retten til at kræve overenskomst, lønnen skal sænkes, arbejdstiden hæves og lignende.

Men nu konkluderer IMF altså selv, at deregulering ikke giver vækst, men at det er manglende investeringer, en ældre arbejdsstyrke og fald i produktiviteten, der hindrer vækst i industrialiserede lande.

I USA: Right to work virker ikke
25 amerikanske stater har indført den såkaldte ”right to work”-lovgivning. "Right to work" kan oversættes til "ret til arbejde", men det har intet at gøre med at sikre arbejde til alle, men gør det mere besværligt for fagbevægelsen at organisere medlemmer, for eksempel ved at forbyde overenskomster for offentligt ansatte og besværliggøre medlemskab af en fagforening.

En ny rapport fra ”Kentucky Center for Economic Policy” konkluderer dog, at ”right to work” ikke virker efter hensigten. Tværtimod har delstaten Kentucky, der ikke er en ”right to work”-stat, haft væsentligt højere vækst i antallet af job, end nabostaterne Tennessee og Virginia, der begge er ”right to work”-stater.

I rapporten står der tværtimod, at ”ved at reducere fagforeningernes muligheder for indgå overenskomster, ville ”right to work” øge et eksisterende problem for Kentuckys arbejdere; lønnen har været faldende eller stagneret og er allerede lav, sammenlignet med andre stater.”

Højrefløjens drøm punkteret
Også i Danmark er højrefløjspolitikere ude med riven mod fagbevægelsen og vores stærkt organiserede arbejdsmarked. Mest tydeligt var det i 2012, hvor Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti gik til angreb på konflikretten i forbindelse med konflikten på Vejlegården, men også i forbindelse med Ryanair-diskussionerne, har højrefløjens politikere angrebet fagbevægelsens ret til at kræve og kæmpe for overenskomst.

På sin Facebook skrev Joachim B. Olsen i januar, at ”løn og arbejdsforhold er alene et spørgsmål mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Det kommer ikke andre ved”.

Højrefløjens argumenter er endnu engang slået fuldstændig slået i stykker.

Anders Friis-Hansen (f. 1986) er konsulent i fagforbundet 3F.