Staten skal ikke kunne forskelsbehandle ansøgere

”Det vigtige er, at du ikke bliver frasorteret i første runde alene på grund af nogle faktuelle ting som alder, køn og etnisk baggrund," lyder det fra HK Stat om forslag om at anonymisere ansøgninger
Foto: Colourbox
Næstformanden i HK Stat, Peter Raben, plejer at fortælle, hvordan chefen på hans første statslige arbejdsplads gladelig berettede, at et uheld blev starten på en karriere i staten.

I tidernes morgen havde den senere chef nemlig med interesse set i avisen, at et forsikringsselskab søgte en kontorelev. Han mødte op på adressen, men kom til at stå af elevatoren på en forkert etage og opdagede ikke, at han i stedet for at træde ind ad døren til forsikringsselskabet henvendte sig til en statslig myndighed placeret i samme bygning. Myndigheden havde ganske vist ikke slået nogen elevstilling op. Men da han nu var troppet op, så kunne man da alligevel godt antage ham, hvilket han så blev.

Og således begyndte en lang karriere i samme myndighed.

Sådan foregår ansættelse af elever og medarbejdere i staten ikke mere. Men nu vil Frie Grønne med et beslutningsforslag pålægge regeringen at sikre, at ingen ansøgere i hvert fald bliver afvist allerede i døren på grund af deres køn, alder eller etniske baggrund.  

Partiet foreslår nemlig, at det rent administrativt sikres, at alle ansøgninger til offentlige stillinger anonymiseres.

”Vi ved, at der findes alders- og kønsdiskrimination og at minoriteter generelt skal sende langt flere ansøgninger for at komme til en jobsamtale,” siger Frie Grønnes politiske leder, Sikandar Siddique, til Netavisen Pio.  

En tendens til at vælge den, som man selv ligner

”Derfor er tiden til, at vi anonymiserer ansøgningerne, så arbejdsgiveren ikke kan se de personlige oplysninger, der forhindrer, at kun kompetencerne gælder. Der er ikke nødvendigvis tale om en direkte diskriminering. Men mange gange foregår det indirekte ved, at man bare har en tendens til at vælge den, som man selv ligner.”

Hver sjette bruger automatiske frasortering

Forslaget kommer, efter at et flertal på Christiansborg tidligere har erklæret sig klar til at forbyde registrering af alder, køn og nationalitet ved jobsøgning via databaser.

Hver sjette offentlige institution bruger nemlig ifølge rekrutteringsfirmaet Ballisager systemer, der automatisk sorterer ansøgninger ud fra forskellige kriterier og mange ansøgninger frasorteres derfor uden at være set af et menneske, men alene i kraft af en algoritme.

I dag mener Peter Raben derfor, at der brug for at vende tilbage tilgang, hvor alle – som hans første chef – fik chancen for faktisk at præsentere sig.

”Det vigtige er, at du ikke bliver frasorteret i første runde alene på grund af nogle faktuelle ting som alder, køn og etnisk baggrund, men at du får en reel mulighed for at komme i betragtning og til en samtale,” siger næstformanden for HK Stat til Netavisen Pio.

Det skriger jo til himlen

”Så vi skal selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at gardere os mod, at der foregår en sådan – mere eller mindre – automatisk frasortering. Det skriger jo til himlen, når man sætter pensionsalderen op og – efter min mening – har smadret efterlønsordningen, samtidig med at man som både offentlig og privat arbejdsgiver så ikke stiller jobs til rådighed.”

Hyrdebrev

Senest sendte statens øverste arbejdsgiver, skatteminister Morten Bødskov (D), har efter aftale med HK Stat, Dansk Magisterforening og Djøf i november et såkaldt hyrdebrev til de øvrige ministre med opfordring til at sætte fokus på rekruttering og fastholdelse af ældre medarbejdere.

Hyrdebrevet kommer efter, at Djøf i undersøgelsen “Danskerne stopper med at skifte job, når de fylder 55 år” har vist, at kun 13 procent af alle nyansatte lønmodtagere var over 55 år i 2019, mens det gjaldt 20 procent i aldersgruppen 35 til 54 år og over 40 procent af den yngste gruppe af lønmodtagere under 35 år.

Mobiliteten i gruppen er så lav

”Uanset om det skyldes, at medarbejderne over 55 år ikke søger nye jobs, eller at arbejdsgiverne ikke vil ansætte dem, er det en udfordring, at mobiliteten i gruppen er så lav,” hedder det i rapporten.

”For det betyder, at der er fare for, at den ældste gruppe i arbejdsstyrken kommer til at gro fast.”

Undersøgelsen viste også, at det er det de ældste medarbejdere, der har sværest ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet, hvis de mister jobbet.

Amazon

Det er ellers i strid med loven at frasortere ansøgere på grund af alder, køn eller etnisk baggrund – eller kombinationen heraf. Medmindre dette er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er ”hensigtsmæssige og nødvendige,” som det hedder.  

Men det forhindrer ikke, at for eksempel kvinder mellem 25 og 35 år ved ansættelsessamtaler kan blive spurgt til børn eller planer om at få dem. Et penibelt spørgsmål en arbejdsgiver kan undgå ved at lade en algoritme sortere disse kvinder fra på forhånd.

Indirekte kan der dog også ske en diskriminering af kvinder, hvis automatiserede ansættelsesprocesser baserer sig på pointsystemer, hvor mandlige værdier, begreber og sprogbrug vægtes højere end kvindelige, eller uddannelsesmæssig baggrund fra typiske mandefag giver flere points end uddannelser inden for kvindedominerede fag.

Det har vist sig at være tilfældet i den automatiserede rekrutteringsproces hos det amerikanske selskab Amazon.

Politisk støtte

I dag er både Socialdemokratiet og Enhedslisten positive overfor forslaget fra Frie Grønne om at anonymisere ansøgningerne til offentlige stillinger.

”Det er ikke rimelig, at vi i dagens Danmark – 2021 – diskriminerer på alder, nationalitet og køn,” siger formanden for Folketingets beskæftigelsesudvalg, Bjarne Laustsen (S), til Netavisen Pio.

Det er selvfølgelig ikke rimelig

 

”Man må ikke sortere folk fra på grund af de tre ting. Det er selvfølgelig ikke rimelig, at de ikke kommer til samtale, fordi de på forhånd falder for et af de tre kriterier.”

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Jette Gottlieb, understreger, at hun - ligesom Bjarne Laustsen - har brug for at se mere dokumentation, før hun kan tage endelig stilling til beslutningsforslaget.

”Vi er i udgangspunkt enige i forslaget - som vi også selv tidligere har fremført - men vil ikke lægge os fast på, hvilken teknisk løsning, der bedst fremmer formålet,” siger Jette Gottlieb til Netavisen Pio.

”Det er fint at starte med statslige ansættelser.”

Vandtæt eller ej

Både Norge og Sverige er i gang med forsøgsordninger med anonymisering af ansøgninger, og Frie Grønne foreslår, at de statslige arbejdspladser fjerner så meget som muligt af den personlige information og ”som minimum personalia, køn, alder, nationalitet og statsborgerskab.”

Sikandar Siddique erkender, at man ikke kan lyve om sin alder, hvis man har et cv med 40 års forløb. Eller for den sags skyld om sin etniske baggrund, hvis dette forløb har været i et andet land.

Komme et skridt videre

”Vi kan i hvert fald komme et skridt videre, og så må vi prøve at optimere det bedst muligt, når – eller hvis – der er en dag kommer et lovforslag,” siger den politiske leder.

”Man må prøve at gøre det så vandtæt som muligt i forhold til at sikre anonymiteten.”

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Ja, tak det er himmelråbende helt ud i hegnet, at danskerne opfordres til at arbejde til de er 70 - når ingen vil ansætte folk over 50. En stor fed strukturel systemisk fejl lige midt i arbejdsmarkedet og den aktive politik.

Jeg kan kun give Margit Johansen ret

Jeg har i mange år forsøgt at finde fast arbejde,
men det er kun blevet vikararbejde i op til et halvt år
og som tiden er gået er der længer og længer mellem vikarjobne

Og idag 62 år gammel er der slet ikke nogele job at få
og det er der flere grunde til

Jobcenteret har ikke fokus på at få mig i arbejde
selv om jeg er langtidsledig,det bliver højst til
at de spørger mig om et eller andet job kunne
have min interesse, og det siger jeg ja til,
Og så har jeg gået og vente på at blive kaldt
til jobsamtale men det er aldrig sket.

Og det viser sig at mit CV er blevet sendt
til arbejdsgiverne sammen med 10-20 anders CV
og det har undret mig meget så jeg har kiggede på mit CV
der er standart på jobcenteret, og der kunne jeg se at
under mit navn stod der hvor gammel jeg er (fødselsår)
Det har jeg nu fået slettet,men det er mange år for sent

Og at man som langtidsledig bliver lagt i en bunke med
alle med samme kvalifiktioner gør at man forbliver
langtidsledig.da jeg ved sidste kontakt med en arbejdsgiver
fik at vide at han kunne se at mine job var mange og korte
så han mente at jeg ikke kunne holde på et job i langt tid

Og det er der 2 grunde til, jeg har haft en del vikarjob
og ferieafløser job
Og i de sidste 4 år har jobcentret sendt mig i praktikjob
som der også er står i mit CV men det er kun 4 ugers job
og disse praktikjob er ligegyldige da det ikke er for at man
kan blive ansat efter 4 uger
Det har arbejdsgiverne sagt lige fra start

Så 4 ugers praktik 1 til 2 gange om året har den konsekvent
at arbejedsgiverne der ser mit CV fravælger mig

Men det værste er at jeg bliver straffet med en bøde på 1000 kr
hver månde fordi det ikke er lykkes mig at finde et job

Annonce