Det skyldes, at Økonomistyrelsen har ændret det it-system, der bliver brugt, når hovedparten af statens institutioner og styrelser ansætter nye medarbejdere, så der ikke længere er felter, hvori jobansøgere skal oplyse netop alder og køn.

”Vi er blevet opmærksomme på, at jobansøgere til stillinger i staten kunne føle sig forpligtet til at udfylde felterne med alder og køn i jobsøgningsskabelonerne, selvom det var frivilligt,” siger Økonomistyrelsens vicedirektør, Simon Schulian, til Netavisen Pio.

Få ændret opsætningen af skabelonerne

”Derfor har vi taget kontakt til vores it-leverandør for at få ændret opsætningen af skabelonerne i Statens eRekruttering således, at det nu er standard, at felterne med alder og køn ikke vises. HR-afdelingerne i de enkelte institutioner skal nu aktivt vælge, om ansøgerne kan eller skal udfylde felterne til statistisk brug.”

Alle statslige institutioner på nær Politiet anvender it-systemet Statens eRekruttering til at håndtere rekrutteringsprocesser.

Ikke én type ansat

Majbrit Berlau, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), mener, at ændringen er et af midlerne til at nå målet om, at ingen ansøgere må diskrimineres. Og det gælder både i forhold til deres alder, køn og etniske baggrund.  

”Man kan jo også gøre ansøgningsprocessen til en om ikke blind, så i det mindste en ansøgningsproces uden billeder eller for den sags skyld cv, så det med andre ord bliver en ren ansøgning,” siger Majbrit Berlau til Netavisen Pio.

Så skal Ahmed jo sende 50 procent flere ansøgninger

”Nu har man taget det her skridt, og det er et skridt i den rigtige retning, og lad os så se, hvilke erfaringer vi får. Men der er ingen tvivl om, at rekrutteringsprocesser kan frasortere folk på både alder, køn og etnicitet, hvis man ikke er opmærksom på den bias, man som ansættelsesudvalg måtte have. Når det gælder for etnicitet, så skal Ahmed jo sende 50 procent flere ansøgninger end Anders for at få et job, og det bliver sværere at komme til samtale, når man rammer et magisk tal på CPR-nummeret i årstal, ligesom køn på samme måde spiller kraftig ind.”

Ifølge næstformanden i FH handler det om, arbejdsgiveren ikke kommer til at foretrække én type ansat i forhold til andre.

”Vi ved nemlig, at mangfoldighed i medarbejdergruppen er både er afgørende for den økonomiske bundlinje og medarbejdernes trivsel,” siger Majbrit Berlau.

”Så der er er rigtig meget at vinde ved at sikre en mangfoldig medarbejderstab.”

Første skridt

HK Stat har længe efterspurgt et system, hvor ansøgere ikke bliver frasorteret i første runde alene på grund af nogle faktuelle ting som alder, køn eller etnisk baggrund.

I dag kalder næstformanden i HK Stat, Peter Raben, det for ”positivt”, at i hvert fald nogle statslige arbejdspladser nu anonymiserer ansøgeres køn og ikke mindst alder.

”Det vil være endnu mere positivt, hvis det kommer til at gælde alle steder i staten - og på offentlige og private arbejdspladser i det hele taget,” siger Peter Raben til Netavisen Pio.

”Det er et godt skridt i den rigtige retning til at gøre op med aldersdiskriminering, men løser ikke problemet helt.”

Næstformanden i HK Stat henviser således til, at alderen alligevel – mere eller mindre klart - vil fremgå direkte af ansøgerens cv. Eller indirekte i form af oplysninger om uddannelse og beskæftigelse eller et fotografi.

”Men man er kommet over den første forhindring og bliver ikke automatisk sorteret fra på forhånd,” siger Peter Raben.

Staten bør gå i spidsen

 

”Så er det op til arbejdspladsen både at have en politik og især også en praksis for at sikre en bred aldersspredning og også mangfoldighed på det felt i medarbejderkredsen. For det handler i høj grad om at have en arbejdspladskultur, der sikrer plads til alle, der vil og kan arbejde - også når man er oppe i årene. Staten bør gå i spidsen og vise det gode eksempel - også i lyset af de politiske beslutninger om løbende at hæve pensionsalderen. Så skal der også være en reel mulighed for at få et job!”

Hver sjette bruger automatiske frasortering

Senest har Frie Grønne fremsat et beslutningsforslag der pålægger regeringen at sikre, at ingen ansøgere i hvert fald bliver afvist allerede i døren på grund af deres køn, alder eller etniske baggrund.  

Forslaget kommer, efter at et flertal på Christiansborg tidligere har erklæret sig klar til at forbyde registrering af alder, køn og nationalitet ved jobsøgning via databaser.

Hver sjette offentlige institution bruger nemlig ifølge rekrutteringsfirmaet Ballisager systemer, der automatisk sorterer ansøgninger ud fra forskellige kriterier og mange ansøgninger frasorteres derfor uden at være set af et menneske, men alene i kraft af en algoritme.

Statens øverste arbejdsgiver, skatteminister Morten Bødskov (D), sendte i november, efter aftale med HK Stat, Dansk Magisterforening og Djøf, et såkaldt hyrdebrev til de øvrige ministre med opfordring til at sætte fokus på rekruttering og fastholdelse af ældre medarbejdere.

I dag er formanden for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, derfor tilfreds med Økonomistyrelsens beslutning.

”Vi har rejst problemet - hurra for at det kom i mål,” skriver Camilla Gregersen på Twitter.

Loven forbyder det

Djøf har i undersøgelsen “Danskerne stopper med at skifte job, når de fylder 55 år” vist, at kun 13 procent af alle nyansatte lønmodtagere var over 55 år i 2019, mens det gjaldt 20 procent i aldersgruppen 35 til 54 år og over 40 procent af den yngste gruppe af lønmodtagere under 35 år.

”Uanset om det skyldes, at medarbejderne over 55 år ikke søger nye jobs, eller at arbejdsgiverne ikke vil ansætte dem, er det en udfordring, at mobiliteten i gruppen er så lav,” hedder det i rapporten.

”For det betyder, at der er fare for, at den ældste gruppe i arbejdsstyrken kommer til at gro fast.”

Undersøgelsen viste også, at det er det de ældste medarbejdere, der har sværest ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet, hvis de mister jobbet.

Det er ellers i strid med loven at frasortere ansøgere på grund af alder, køn eller etnisk baggrund – eller kombinationen heraf. Medmindre dette er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er ”hensigtsmæssige og nødvendige,” som det hedder.