Statens formue eksploderer midt under coronakrisen

Statens aktier i energiselskabet Ørsted har vist at være en guldrandet forretning for de danske skatteborgere
Coronakrisen har tilsyneladende ikke kunnet mærkes på den danske stats formue.

For den er i hvert fald vokset med 107,3 milliarder kroner til 253,3 milliarder kroner. Hvilket er intet mindre end den største stigning nogensinde for statens formue.

Det er særligt i de sidste tre måneder af 2020, at formuen er steget, viser tal fra Danmarks Statistik.

placeholder

 

"UPS," konstaterer cheføkonom i 3F, Frederik I. Pedersen, på Twitter.

"De offentlige finansielle aktiver steg langt mere end gælden i 2020, hvorfor den offentlige netto-FORMUE voksede 108 mia. kr. 253 mia. kr. = 11 pct. ved udgangen af 2020."

placeholder

 

Ørsted er et guldrandet papir

Den store stigning i statens formue skyldes primært store kursstigninger på 77 milliarder kroner i statens aktiebeholdning i energiselskabet Ørsted. Staten sidder på 50,1 procent af aktierne i selskabet, der som bekendt tidligere hed DONG Energy, og dets værdi steg sidste år kraftigt på aktiemarkedet.

Siden DONG i 2016 blev sendt på børsen i danmarkshistoriens største børsnotering, har aktiekursen således - med få udsving - kun bevæget sig én vej. Opad.

Det var den daværende SRSF-regering, og ikke mindst finansminister Bjarne Corydon (S), der i 2012 besluttede at lukke Goldman Sachs, ATP og PFA ind i folden, da DONG Energy manglede penge.

Beslutningen endte efterfølgende med, at SF forlod regeringen.

Leve sit grønne projekt ud i livet

 

Men Bjarne Corydon, som i dag er adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør på Dagbladet Børsen, har sagt, at der er nok ikke truffet nogen beslutning i Danmark, som har gjort "mere reel gavn for klimaet de sidste 20 år, end at vi sørgede for, at DONG Energy fik finansiering til at leve sit grønne projekt ud i livet." 

De Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov, er endda gået så vidt som at foreslå, at der bør opføres en statue til ære for Bjarne Corydon og tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i anledning af salget af DONG Energy.

placeholder

Til gengæld mener blandt andre tidligere finansminister Mogens Lykketoft (S) stadig, at DONG Energy blev solgt for billigt, og at statens formue derfor kunne have været om muligt endnu større.  

Underskud overvurderet

Senest kom det i sidste uge frem, at nok er der blevet brændt milliarder af kroner af under coronakrisen til hjælpepakker, test og smittesporing.

Men krisehjælpen har ikke kostet statskassen nær så meget som frygtet.

Ifølge Danmarks Statistik blev underskuddet på de offentlige finanser således sidste år på 26,7 milliarder kroner.

Hvilket ganske vist er det største underskud siden 2015. Men det er langt fra de mere end 160 milliarder kroner, som Finansministeriet forventede tilbage i maj. Og så sent som i december lød forventningen stadig på et underskud på 80 milliarder kroner.

At det ikke gik så galt, skyldes blandt andet, at krisen ikke blev så slem som frygtet.

Samtidig har udbetaling af feriepengene og et godt år for aktier trukket op, da det har givet højere skatteindtægter.

Først og fremmest har danskernes hemmelige pensionsskat i form af PAL-skatten givet 28,5 milliarder kroner mere end ventet. Den skat har samlet set givet 48 milliarder kroner i 2020.

PAL-skatten er på 15,3 procent af afkastet på danskernes pensionsopsparing, og den giver år efter år mere, end man regner med.

placeholder

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Gud fader fri os !!!
Skal Don Corydon og skatte Helle ha æren for at alverden har set at grøn energi er vejen frem, næ havde vi fuldt hr Lykketofts model ville vi alle
Ha mere i statskassen til subsidier og støtte til de liberal erhverv, rent socialisme.
Nej en skamstøtte til de to Oppotionister.

Ja, der er vist nogen forvirring om, hvad er årsag og virkning i denne sag. I hvert fald blev fundamentet til Ørsteds væksteventyr allerede stableret under direktør Eldrup. Eldrup havde hyret superstrateger til at udvikle strategien om en eksportfremtid inden for vindmølleparker. De blev lønnet med en høj hyre, der dog i en hel generation let kunne have været udredt af den provision, som f.eks. Nets direktør hævede på bare et år. Men ikke desto mindre blev det grunden til, at Eldrup blev fyret, fordi han gjorde det for godt, af bestyrelsesformand Schur, der jo var statens mand i selskabet under den borgerlige regering og Fogh: der havde man det som sin ypperste målsætning, at privatisere hele DONG i 2018 og forære hele værdistigningen bort til private investorer.
På den måde ville det jo udadtil virke som om det var den private sektor, der var genial og drev en kæmpe forretning frem, medens staten jo ingen julegaver har med drift at succesfuld virksomhed. Samtidig kunne man fortsat latterliggøre finansieringen gennem PSO afgiften, der hele tiden var en torn i kødet på den borgerlige fløj, men som nu er endt som danmarkshistoriens bedste investering af skatteborgernes penge overhovedet.
Så kom perioden under Coridon. Dong hævdes at mangle 10 milliarder for at kunne komme videre, og nu skulle en privat investor "redde" selskabet, og en vis privatisering skulle gennemføres. På den måde kunne den private sektors andel af fremtidens eventyr stadig stå åben, og ideen om statens uformåen opretholdes.
Værdien af Dong blev kunstigt presset i bund, (under protest fra bl.a. Nyrup), og i huj og hast fik man et tilbud fra Goldmann Sachs, der to år senere kunne de så sælge deres aktier med en gevinst på ca. 100, og hæve gevinsten ubeskattet i skattely for sin aktieparkering.
Og nu skal vi så høre på, at dette afskum af et svindlerselskab, der tjente kassen på svindel med anprisninger på subprimelån under finanskrisen, bidrog det fjerneste med andet end en helt overflødig finansiel tilførsel.
Prisen på Dong (Ørsted) er idag steget voldsomt på grund af den oprindelige geniale strategi, og på trods af en hel del benspænderi i den borgerlige fløj med det sigte, at få aktierne omsat billigst muligt til den private sektor. For mig at se har Corydon et enormt forklaringsproblem for sin medvirken, og en undersøgelse af forløbet er stærkt tiltrængt.

Prisen

Der skulle stå 100%, forstås.

Poul Boie Pedersen, du skriver at Corydon har et enormt forklaringsproblem,
når du mener det har du da et enormt forklaringsproblem, hvorfor du mener det.
I det aktstykke som Finansministeriet har forelagt Finansudvalget den 3 december
2013står det at Dong, PFA og ATP kan mister 40 % af den kapital som de har
investeret i Dong før staten vil træde til, det vil sige at GS,PFA og ATP kan
tilsammen miste 3,2 Mia. og du glemmer at skrive, at mindretals
aktionærerne kan investere op til 2,6 Mia. kroner, det vil sige at med værdien af
DONG og de investeringer som er på tale, er der værdier for over 45 Mia. kroner.
i Dong. Og så en anden vigtig ting du glemmer, så var det ikke et salg af Dong, det
var en risikovillig kapitaludvidelse. Det er da fanden til forskel.
Og ingen af investorerne kan sælge deres andel af aktieposterne før
efter børsnoteringen som senest skal finde sted i 2015 eller senere.
Staten kan heller ikke, uden tilladelse af New Energi Investment,
sælge ud af deres aktieposter.
Så alt det vrøvl du har kunne læse i medierne, har intet på sig.
Finansministeriet Aktstykke 37 af 3 december 2013 beskriver hele
forudsætningen for aktieudvidelsen, og jeg kan fortælle dig, at
aktstykket er forelagt Finansudvalget og vedtaget med stort flertal.
Og så kan jeg også fortælle dig at SEAS har på deres investering tjent
så mange Mia. at de har kunne købe energiselskabet RADIUS af Ørsted
i 2019/2020. Seas var en af de mindretals aktionærer, som også har
brugt deres ret til investere i Dong.

Mine betragtninger går på værdiansættelsen af DONGs indre værdi og den aktieandel Goldman Sachs fik for deres investerede beløb. En sådan ansættelse hviler på et skøn, og det var netop det forhold som Nyrup var kritisk over for. Ser man på det efterfølgende forløb kan man vælge det synspunkt, af den voldsomme vækst i den indre værdi de følgende to år i DONGs egenkapital med en faktor 2-3 skyldes GS's eminante indsats eller sådan set bare var at stige på et kørende tog til spotpris.
Så aktstykke eller ej må jeg fastholde, at Corydon på den aftalte salgspris i mine øjne har et forklaringsproblem.

Annonce