”Du skal aldrig lade en alvorlig krise gå til spilde: det er en mulighed”

Sådan sagde en tidligere toprådgiver for Barack Obama og det budskab går rent ind hos række stemmer i den offentlige debat om den europæiske skatteskandale, hvor statskasserne i fem lande er blevet udplyndret for 410 milliarder kroner.

Du skal aldrig lade en alvorlig krise gå til spilde: det er en mulighed

Den europæiske udbytteskatte-skandale vil statsminister Lars Løkke Rasmussen bruge som argument for at trække Danmark ind i den europæiske bankunion, Socialdemokratiets medlem af Europa-Parlamentet Jeppe Kofod gør det til et argument for at indføre beskatning på globale kapitaltransaktioner og Finansministerens særlige rådgiver, Christopher Arzrouni, udnytter til – for guderne vide det hvilken gang – at tale om alt for høje skatter.

Ingen af tre emner har nogen direkte relevans for den aktuelle krise, men Løkke og Kofod forholder sig i det mindste til den finansielle sektor.

Det hele er statens skyld

De mest interessante automatreaktioner på afsløringerne kommer fra de mest yderligtgående liberalister.

Finansministerens særlige rådgiver Christopher Arzrouni forsøger at ’forklare’ den europæiske skatteskandale med at borgerne bliver ”flået i skat”. Og han raser videre, på Facebook ved at tale grimt om danske skatteopkrævere: ”Hvem er de fjolser, der udbetaler milliarder til banditter, som ikke har ret til pengene?”

Skattesnyd bliver med andre ord gjort til et samfundsskabt problem

Lars Seier Christensen, den tidligere direktør i Saxo Bank, spiller fra bopælen i Schweiz med på den liberalistiske melodi: ”Staten er skyld i de allerfleste problemer i vores samfund”. Han skal have ros for den klare tale i Weekendavisen. Han fortsætter da også med at beskrive hvordan kriminaliteten aldrig ville have fundet sted, hvis det ikke havde været for ”utilstækkeligt kvalificerede medarbejdere” og ”urimelige skattesystemer”.

Åbenbart stopper det hæderkronede liberale dogme om ’personligt ansvar’ , hvis muligheden for at stikke hænderne ned i statskassen er for store. Skattesnyd bliver med andre ord gjort til et samfundsskabt problem – ”Det er samfundets skyld”, som bandet TV2 sang.

Fjendebilledet som bedste undskyldning

At systemet har fejlet og at staterne har svigtet de europæiske skatteborgerne er hævet over enhver tvivl. Alt for mange stemmer på venstrefløjen har i årevis forsømt systemkritikken, som jeg tidligere har beskrevet på Netavisen Pio.

Men manglende systemkritik bringer os aldrig i nærheden af at undskylde udplyndringen af de europæiske statskasser.

Fjendebilledet er klinisk renset for nuancer, medansvar eller evnen til selvkritisk tænkning

Selvom de liberalistiske stemmer - nødtvunget - fordømmer den finansielle kriminalitet, så forsøger de stadig at rette fokus på deres klassisk liberale antipatier overfor staten. Og dermed lyder de som et ekko af den tyske whistleblower, der i en DR-dokumentar begrundede sin egen motivation
således: ”Dengang havde jeg stadig et klart fjendebillede. For mig, som for alle andre, var staten fjenden”.

Billedet er det samme: Det er den onde stat, der presser folk til at begå kriminelle handlinger. Ergo ville en mindre stat også betyde mindre kriminalitet. Fjendebilledet er klinisk renset for nuancer, medansvar eller evnen til selvkritisk tænkning.

En syg kultur

Vores stat, vores samfund og vores politikere har naturligvis et kæmpe medansvar for at det kunne gå galt og især for de massive nedskæringer på skattemyndighederne, men derudover kan man ikke benægte, at der har været tale om en syg kultur i visse dele af den finansielle sektor.

Legitimeret sine handlinger ved at trække på liberalisternes største helte

Der er tale om en kultur, hvor man har legitimeret sine handlinger ved at trække på og fortælle hinanden historier om nogle af liberalisternes største helte.

Heltene fra fiktionens verden er Gordon Gekko der i den ikoniske Wall Street-film sagde at ”Greed is good” eller forfatteren Ayn Rand der præsentere forestillingen om det ”heroiske væsen”, hvis eneste mål i livet er ”sin egen lykke”.

Alt for mange har lyttet, alt for mange har taget deres tanker bogstaveligt og alt for mange har brugt dem til at tilbede en markedsgjort hyper-individualisme og hade enhver form for kollektivisme. Ligesom socialismen i sine ekstreme fortolkning har været farlig, så er kapitalismen det også.

Adskillige liberalister holder stædigt fast i de sovjet-lignende skyklapper.

De store ideologier er vigtige som ledetråd, men vi må aldrig lukke øjnene for deres værste skyggesider eller nægte at forholde os selvkritisk til egne dogmer. Den erkendelse er de fleste socialister for længst nået frem til, mens adskillige liberalister holder stædigt fast i de sovjet-lignende skyklapper.