Statslige arbejdspladser skaber vækst i provinsen

Vi flytter ikke arbejdspladser ud af hovestaden fordi det står sløjt til i provinsen - men for at skabe rammerne for forstat vækst og udvikling.
Foto: Ringkøbing-Skjern kommune tilgodeses med flere hundrede nye statslige arbejdspladser. Men hvorfor egentlig det, når arbejdsløsheden kun er halvt så høj som i hovedstaden?

Placering og udflytning af statslige arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen handler hverken om at straffe hovedstaden eller om at bekæmpe arbejdsløshed i provinsen. Det handler tværtimod om at fastholde ud udvide produktionsarbejdspladser, som skaber en stor del af den velstand, der finansierer vores velfærdssamfund. Og samtidig bidrager til, at både faglærte og folk med videregående uddannelser kan bosætte sig overalt i landet, finde et arbejde og få et familielov til at fungere.

Sådan lyder budskabet fra socialdemokraten Kaare Dybvad Bek, der har beskæftiget sig indgående med netop det emne gennem flere år. Siden regeringen i onsdags præsenterede sin plan for udflytning af statslige arbejdspladser, har debatten ellers raset frem og tilbage mellem tilhængere og modstandere af flytteplanerne, og påstande om arrogance, symbolpolitik og københavnerbashing er røget gennem luften.

Den ophedede diskussion om har gjort det svært at gennemskue, hvad der egentlig er formålet med at udflytte arbejdspladser. Netavisen Pio har derfor talt med Socialdemokratiets boligordfører Kaare Dybvad Bek, som i 2015, inden han blev valgt i Folketinget, udgav bogen ’Udkantsmyten’. Her foreslog han, før det blev almindelig tone på Christiansborg, at udflytte statslige arbejdspladser.

Sikrer et bredere arbejdsmarked
Kaare Dybvad Bek forklarer, at hans bog blandt andet var en reaktion på mange års udvikling, hvor mere og mere var blevet centraliseret omkring de store byer. En udvikling, som der er flere årsager til, men som også blev understøttet af, at der forsvandt statslige arbejdspladser fra provinsen.

”Jeg skrev bogen på et tidspunkt, hvor vi havde haft ti år med massiv centralisering, der foregik i to ryk. Først et ryk fra mindre provinsbyer til støre provinsbyer. Og så et ryk fra de større provinsbyer til København. Det betød at man i flere dele af landet har haft store tilbagegange i antallet af statslige arbejdspladser. I min egen landsdel, Syd- og Vestsjælland, har vi mistet halvdelen af de 12.000 statslige arbejdspladser, vi havde i 1997.”

Udviklingen ramte ikke kun familier, der pludselig måtte se den ene ægtefælles job rykke til København. Den ramte også virksomhederne i provinsen, som pludselig fik sværere ved at rekruttere veluddannet arbejdskraft, fordi det blev mindre attraktivt for familier at bosætte sig i kommunen, fordi ægtefællen nu ikke længere kunne søge et job i staten.

”Statslige arbejdspladser er med til at sikre en meget bredere rekruttering til virksomheder, har brug for arbejdskraft. Hvis den ingeniør, man gerne vil have til Danfoss, har en kone, der ikke kan få arbejde, så er det et problem. Så statslige arbejdspladser i provinsen er med til at sikre, at familier kan bo der, og de sikrer en god dynamik og et bedre arbejdsmarked med både private og offentlige arbejdspladser”, forklarer han.

Han har selv i sin omgangskreds set flere eksempler på, hvad placeringen af statslige arbejdspladser konkret betyder for familiernes mulighed for at leve sammen: ”Jeg har en bekendt, som havde boet hele sit liv i hovedstadsområdet, da han fik en kæreste, som arbejdede i Holstebro. Det, at der lå statslige arbejdspladser i Holstebro, betød, at han kunne flytte derop og arbejde, i stedet for at det var hende, der skulle flytte til København”.

Handler om adgang til kvalificeret arbejdskraft
Flere har i debatten talt imod udflytninger med henvisning til, at arbejdsløsheden i jyske byer som Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Randers, der er blandt de store modtagere af statslige arbejdspladser, er markant lavere end i København.

Men det er helt misforstået at blande det ind i debatten, mener Kaare Dybvad Bek. Udflytning af statslige arbejdspladser har nemlig intet at gøre med at udjævne ledighedstal kommunerne imellem. Faktisk kan den lave arbejdsløshed og dertil hørende mangel på arbejdskraft netop være et argument for at rykke arbejdspladser ud, forklarer han:

”Novo Nordisk i Kalundborg står i den situation, at de om et par år skal beslutte, om de skal udvide i Danmark, eller rykke produktionen ud af landet. Forudsætningen for, at de kan udvide, det er, at de kan få kvalificeret arbejdskraft – for eksempel ingeniører og farmaceuter. Hvis de ikke kan rekruttere dem, fordi vi har skabt så smalt et arbejdsmarked, så flytter de ud af landet. Her nytter det jo ikke at kigge på nogle arbejdsløshedstal og siger ’nå, men ledigheden i Kalundborg er jo lavere end i København, så er alt jo godt’. Det vil være en kæmpe misforståelse”.

Kaare Dybvad Bek peger på, at netop udflytningsplanens placering af statslige arbejdspladser i Holbæk og Svinninge kan gøre det nemmere for Novo Nordisk at rekruttere kvalificeret arbejdskraft i årene fremover.

200 flyttede til Sønderborg
Tænketanken Kraka udsendte i forbindelse med udflytningen en pressemeddelelse, hvor tænketanken gør sig til talsmand for det synspunkt, at udflytning af statslige arbejdspladser faktisk kan gøre det sværere for de private virksomheder i lokalområdet at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Når en arbejdsplads udflyttes fra hovedstaden til provinsen, er der nemlig mange medarbejdere, som vælger ikke at flytte med. Og dermed øges kampen om den kvalificerede arbejdskraft, der er i lokalområdet, især i de områder, hvor arbejdsløsheden i forvejen er lav. Kaare Dybvad Bek mener dog ikke, at der er

”Det er sikkert rigtigt, at der nogen steder vil være det, man kalder en ’crowding out’ effekt, hvor staten rekruttere medarbejdere fra det private erhvervsliv. Men jeg har ikke set noget der tyder på, at det skulle være et stort problem. For eksempel flyttede man med den første udflytningsrunde 400 arbejdspladser til Sønderborg, og det betød at 200 valgte at bosætte sig i kommunen. Dertil kommer så folk, som pendler.

Han henviser til studier fra London School of Economics, der på baggrund af de britiske erfaringer med udflytning af arbejdspladser finder frem til, at udflytningen netop er med til at trække mere velkvalificeret arbejdskraft til de områder, hvor arbejdspladserne placeres.

Ingen naturlov af hovedstaden skal vokse
I den seneste debat finder man også det synspunkt, at tendensen til at byerne vokser på bekostning af provinsen dybest set er en håbløs kamp at kæmpe, fordi udviklingen i hele verden går hen imod, at flere og flere bosætter sig i de store byer.

Alene København vokser i disse år med 10.000 indbyggere om året, og en lignende udvikling ses i mange andre storbyer rundt om i verden. I den sammenhæng gør et par tusinde arbejdspladser vel ikke den store forskel? Men Kaare Dybvad Bek afviser, at det er en naturlov, at det skal være sådan.

”Jeg anerkender fuldt ud, at der foregår en specialisering, som betyder, at flere rykker til byerne. Det skal man bare ikke forveksle med, at det hele kun foregår i København. At sige det kun handler om, at al aktivitet rykker til København, er forkert. Danfoss ligger stadig i Nordborg og Lego ligger stadig i Billund. Faktisk bliver der produceret mere værdi på værftet i Lindø i dag, end dengang man havde 5.000 ansatte. Så specialiseringen finder også sted i provinsen.”

Samtidig peger Kaare Dybvad Bek på, at en del af udviklingen i Danmark er drevet af politiske beslutninger, og at netop placeringen af ikke kun statslige, men også kommunale og regionale arbejdspladser, har meget at sige:

”I Danmark har vi indrettet os på den måde, så vi hjælper udviklingen på vej. Universiteterne ligger i de store byer, så selvfølgelig flytter folk derhen for at studere. Kommunesammenlægninger har også haft en stor betydning. Efter kommunalreformen i 1970 så vi en voldsom vækst i byer på mellem 1.000 og 5.000 indbyggere. Og efter kommunalreformen i 2007 så vi igen en massiv vækst i de nye bykommuner, som er på mellem 20.000 og 50.000 indbyggere. Det er klart, at når man flytter Rådhusene væk fra de mindre byer, så forsvinder meget af den aktivitet, der var omkring dem, også.”

Skal handle om hvad der er godt for Danmark
Samlet set er Kaare Dybvad Bek derfor ikke i tvivl om, at både staten og resten af den offentlige sektor spiller en stor rolle i forhold til at placere statslige arbejdspladser: ”Det offentlige står for omkring en tredjedel af det samlede antal arbejdspladser i Danmark, så selvfølgelig har det en kæmpe påvirkning på, hvordan vi indretter os, når det offentlige placerer arbejdspladser.”

Han håber derfor, at diskussionen fremadrettet vil have mere fokus på helheden, frem for hvilke kommuner der får og afgiver statslige arbejdspladser:

”Jeg appellerer bare til, at det her ikke bliver en debat om, at nogen har taget noget fra nogle andre. Det vigtigste er, hvordan vi kan fastholde de arbejdspladser, som er højproduktive og står for en stor del af vores eksport, for ellers så forsvinder de arbejdspladser ud af landet. Vi må grundlæggende tænke mere på, hvad der er godt for Danmark”.


Flere artikler om emnet

Annonce