Fejlmeddelelse

Twitter url incorrect: https://twitter.com/rasmushorn/status/1382066258024235008

Statsminister kan ikke garantere enden på restriktioner

Risikoen for nye mutationer eller folk fra lande uden vacciner, betyder at coronarestriktioner kan fortsætte, selv når danskerne er vaccineret.
Når alle danskere er færdigvaccineret eller har fået tilbudt en vaccine, så vender vi ikke nødvendigvis tilbage til det samfund, vi havde for over et år siden.

Det var meldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S) under en debat i Folketinget tirsdag.

"Når man tænker på de mutationer og de problemer, som der er i andre lande, så tror jeg ikke, der er nogen af os, som kan svare ædrueligt på så kompliceret et spørgsmål,” sagde Mette Frederiksen, men understregede i et svar til Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, at der ikke er nogen, “der ønsker at have restriktioner, der ikke er nødvendige."

Statsministerens forsigtighed møder kritik fra både støttepartier og opposition.

"Det viser bare, at statsministeren tilsyneladende vil have, at vi alle sammen skal drives rundt i et socialdemokratisk regime fremadrettet, helt uagtet om der er en virusmæssig risiko forbundet med det," lyder det fra Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen.

Forventer slut på alle restriktioner

Under debatten sagde den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, at hun forventer at alle restriktioner vil forsvinde, så snart alle danskere er tilbudt en vaccine.

"Der skal ikke være indgreb i danskernes frihed på nogen måder. Så må man gå ind i udfordringen på en anden måde, hvis der er bekymring for mutationer i udlandet," sagde Sofie Carsten Nielsen.

Statsministerens udtalelser er "en underlig melding", mener den konservative sundhedsordfører Per Larsen.

"For når danskerne er vaccinerede, så har vi elimineret risikoen for, at vores hospitalsvæsen kommer til at lide overlast, og så forestiller jeg mig også, at smittetallet er fladet ud," siger han til Berlingske og tilføjer, at restriktionerne skal væk med mindre der sker noget, som han ikke har fantasi til at forestille sig.

“Selvfølgelig kan man ikke garantere det”

Den socialdemokratiske sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff forstår ikke partiernes forargelse over statsministerens udtalelser.

"Nej, selvfølgelig kan man ikke garantere det. Forstår ved gud ikke forargelsen her. Man kan håbe og man kan arbejde målrettet for det - men hvem i alverden kan garantere at samtlige restriktioner bortfalder ved det sidste stik, med de ubekendte vi står overfor?" skriver han på Twitter.

placeholder

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Er journalist-standen efterhånden på et 5. kl. niveau.
INGEN kan garantere for noget, der er ude af ens hænder, og som man ingen chance har for at vide noget om.
Man kan kun krumme tæer over at en del journalister stiller det ene stupide spørgsmål efter det andet, i håb om at "offeret" dummer sig, så den fede overskrift er hjemme.
Besynderligt at ingen medier eller journalister bekymrer sig om, at deres troværdighed i befolkningen er nede på niveau med en brugtvognsforhandler eller markedskræmmer.

Jeg tvivler på at Mette Frederiksen kan fastholde de nugældende restriktioner, når først alle dem som vil vaccineres er blevet vaccineret, mon ikke der er et flertal i folketinget som kan få hende til at fravælge den rigide holdning hun tilsyneladende har når det gælder overflødige restriktioner. Måske hun i stedet for skulle koncentrere sig om Mink-sagen, som hun totalt fejlbedømte, det koster nu skatteyderne ca. 19 milliarder. Hendes "vaccinetur" til Israel sammen med den konservative kansler, Sebastian Kurz fra Østrig (som hun fløj til Østrig og tog med i "sit" fly) for at møde den Israelske ministerpræsident Netanyahu, som brugte det som en del af sin valgkamp. Efter hjemkomsten har man ikke hørt meget om hvorfor mødet hastede så meget, at hun afbrød forhandlingen med de øvrige partier om plan for den kommende genåbning af samfundet. Israel kan jo ikke levere vaccine så det møde må betegnes som en "fuser".

Annonce