Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.
"Statsministeren præsenterer ændringer i regeringen for Hendes Majestæt Dronningen på Amalienborg kl. 11.00.
Den afgående minister modtages i afskedsaudiens hos Hendes Majestæt Dronningen på Amalienborg kl. 12.00.
Der vil herefter ske overdragelser i de berørte ministerier fra kl. 13.00," står der i meddelelsen.
At der står ministerier i flertal kan betyde, at en større rokade muligvis kan være undervejs. Men det kan også blot betyde, at Mogens Jensens mange ministerier kan blive fordelt på flere hænder.
Regeringsrokaden sker som følge af den redegørelse, som viser, at der er blevet gået alvorlige fejl i håndteringen af mink-sagen. Det betød, at Mogens Jensen onsdag selv valgte at trække sig (inden at regeringens støttepartier gjorde det for ham).
Mette Frederiksen skriver i en anden meddelelse, at hun takker Mogens Jensen for hans indsats. Men statsministeren understreger også, at afskeden med Mogens Jensen skyldes hans håndtering af mink-sagen:
"Redegørelsen tegner et billede af et meget beklageligt forløb. Der er ingen som helst tvivl om, at der er begået fejl i forløbet. Jeg har i øvrigt noteret mig, at der i Folketinget foregår drøftelser om en yderligere og uvildig afdækning af forløbet”.
Regeringsomdannelsen er den første, siden Mette Frederiksen præsenterede sin nye regering den 27. juni 2019.
Kommentarer
Har du læst redegørelsen , det skulle du gøre, så ville du få anden opfattelse.