Statsminister vil væk fra den politiske fnidder

“Hvornår har I sidst hørt en politiker give en modstander ret,” lyder det fra Mette Frederiksen.
Foto: De Radikale/Michelle Berg
Mette Frederiksen ønsker den politiske samtale tilbage
Fodboldlandstræner Kasper Hjulmand, tegneren Anders Morgenthaler og USA's særlige klimaudsending John Kerry. Repræsentanter for erhvervsliv, fagforeninger, uddannelsesinstitutioner, kommuner og regioner.

De var der alle sammen (nogle dog med på en elektronisk forbindelse), da regeringen tirsdag havde inviteret politiske med- og modspillere samt en række meningsdannere til konferencen “Fremtidens Danmark” i Fredericia, hvor der var fokus på 10 områder.

Deltagerne skulle blandt andet diskutere uddannelse, klima, muligheder i land og by, integration samt velfærd og udenrigspolitik.

Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) handler det nemlig om at lave politik på en ny måde.

Samtalen er næsten forsvundet

“Der er rigtig mange ord i dansk politik og i det offentlige rum, men samtalen er næsten forsvundet,” lød det fra Mette Frederiksen.

“Hvornår har I sidst hørt en politiker give en modstander ret.”

Fremtidens udfordringer

Samtalen vil Mette Frederiksen bruge til at diskutere de kommende års udfordringer i Danmark.

“De grundlæggende udfordringer, som Danmark stod over for inden krisen, er her stadigvæk,” sagde statsministeren.

“Og de fleste af de udfordringer har det til fælles, at vi har talt om dem i rigtig mange år. Faktisk årtier. Forsøgt at løse dem, men mange af dem står stadig uløste tilbage.”

Selv nævner Mette Frederiksen blandt andet manglen på ufaglært arbejdskraft, klimaforandringerne, de mange kvinder med ikke-vestlig baggrund som står uden for arbejdsmarkedet og de unge uden job eller uddannelse.

Hvilket er nogle af de samme udfordringer, som FH’s formand, Lizette Risgaard, ser ude i fremtiden.

“Flere skal med i vores arbejdsfællesskab, gerne som faglærte, for vi står overfor en katastrofal mangel på faglærte,” skriver Lizette Risgaard på Twitter.

placeholder

Statsministeren havde på forhånd fastslået, at regeringen ikke selv ville komme med konkrete løsninger på de udfordringer, som konferencen skulle kredse om.

Vente i værkstedet

Forinden havde Mette Frederiksen i et interview med Politiken fortalt, at svaret på de mange udfordringer ikke nødvendigvis er nye reformudspil fra regeringen.

I stedet skal regeringens ministre og resten af Folketingets partier blive længere tid i ”værkstedet”:

“Vi vil forsøge at blive i værkstedsrummet med vores politiske med- og modstandere og dem, som af den ene eller anden årsag har en aktie i udfordringerne. Så der vil ske ændringer i måden, vi tilrettelægger de politiske processer på.”

Et forslag som på forhånd får støtte fra både De Radikale og De Konservative.

Førstnævnte partis gruppeformand, Sofie Carsten Nielsen, sagde under Folketingets afslutningsdebat, at ”der er noget galt på Christiansborg.” 

Men i dag advarer Sofie Carsten Nielsen dog om, at færre lovforslag heller ikke må blive en dårlig undskyldning.

Som man ikke lige orker

“Det må ikke blive en undskyldning for at luge ud i noget, som man ikke lige orker - for eksempel at komme videre med den grønne omstilling og bekæmpe klimaforandringerne,” siger gruppeformanden til Jyllands-Posten.

“Det kunne jeg godt blive bekymret for.”

Toppunkt i en tradition

Konferencen kommer, efter at Mette Frederiksen i juni, i forbindelse med Folketingets afslutningsdebat, varslede en tiårsplan.

Den plan skal, ifølge statsministeren, gøre Danmark rigere, dygtigere og grønnere. Og det vil kræve "ambitiøse" reformer, sagde Mette Frederiksen uden dog heller ikke her at blive konkret.

“Alle regeringer forsøger at sætte sig på toppen af pyramiden af interessenter, og vokse op over politisk fnidder,” skriver chefredaktør og administrerende direktør for A4 Medier, Kristian Madsen, på Twitter.

“Globaliseringsråd, disruption, kvalitetsreform, you name it. S-regeringens megakonference er det hidtidige toppunkt i den tradition.”

placeholder

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Hvorfor er der ingen MENAPT-migranter på billedet fra konferencen, når de efterhånden udgør 15 procent af vores befolkning? Venter de virkelig bare på, at de kan forlange demokratisk sharia om 50 år? I Afghanistan har vi lige set, hvordan den såkaldte "afghanske hær" på 150.000 mænd, der er blevet forsynet og trænet af danske soldater i 20 år, forsvandt som dug for solen. Nu har Talibankrigerne pludselig M4-rifler og Humvees. Går muslimer virkelig ind for sharia? Skal de virkelig udbrede islam til hele verden? Står det virkelig i Koranen? Er reglen virkelig, at vi ikke har kunne integrere dem efter tre og fem generationer? Svaret er nok ja. Så hvorfor fortsætter vi Projekt Mellemøsten til Danmark? Hvornår stopper vi det? Når vi at stoppe det i tide?

Jeg tror, at den afghanske regeringshær ville have været væsentlig mere slagkraftig, hvis halvdelen af styrkerne havde været rekrutteret blandt kvinderne, og tilført dem en helt anden selvtillid. Der er jo ingen kvinder, der ønsker at blive berøvet deres rettigheder, blive fængslet i eget hjem, påtvunget umyndiggørelse ved kun at bevæge sig ud iført et familietelt og ifølge med en eller anden mand, og nægtet indlysende ret til uddannelse, retssikkerhed og valgbarhed. Det blev de af det første Taliban, et voldsdynasti, hvis eneste legitimitet var den blasfemiske påstand, at de bedre end vorherre ved, hvad der står i Koranen, og med den i hånd udfolder et retsløst regime, hvor enhver, de måtte ønske at undertrykke er retsløse, når bare de kaldes vantro. Det er her vi ser den dybe visdom i, at indføre et islamisk kalifat.
Ingen skal bilde mig ind, at der er folkelig opbakning til et sådant middelaldervælde. Tiden må vise, om man denne gang er et hak bedre, da legitimeringen af magten er uændret, og det er nok derfor formålstjenligt at skelne klart mellem menige muslimer og magtliderlige mullahfascister.

Jeg tror, at den afghanske regeringshær ville have været væsentlig mere slagkraftig, hvis halvdelen af styrkerne havde været rekrutteret blandt kvinderne, og tilført dem en helt anden selvtillid. Der er jo ingen kvinder, der ønsker at blive berøvet deres rettigheder, blive fængslet i eget hjem, påtvunget umyndiggørelse ved kun at bevæge sig ud iført et familietelt og ifølge med en eller anden mand, og nægtet indlysende ret til uddannelse, retssikkerhed og valgbarhed. Det blev de af det første Taliban, et voldsdynasti, hvis eneste legitimitet var den blasfemiske påstand, at de bedre end vorherre ved, hvad der står i Koranen, og med den i hånd udfolder et retsløst regime, hvor enhver, de måtte ønske at undertrykke er retsløse, når bare de kaldes vantro. Det er her vi ser den dybe visdom i, at indføre et islamisk kalifat.
Ingen skal bilde mig ind, at der er folkelig opbakning til et sådant middelaldervælde. Tiden må vise, om man denne gang er et hak bedre, da legitimeringen af magten er uændret, og det er nok derfor formålstjenligt at skelne klart mellem menige muslimer og magtliderlige mullahfascister.

Jeg tror, at den afghanske regeringshær ville have været væsentlig mere slagkraftig, hvis halvdelen af styrkerne havde været rekrutteret blandt kvinderne, og tilført dem en helt anden selvtillid. Der er jo ingen kvinder, der ønsker at blive berøvet deres rettigheder, blive fængslet i eget hjem, påtvunget umyndiggørelse ved kun at bevæge sig ud iført et familietelt og ifølge med en eller anden mand, og nægtet indlysende ret til uddannelse, retssikkerhed og valgbarhed. Det blev de af det første Taliban, et voldsdynasti, hvis eneste legitimitet var den blasfemiske påstand, at de bedre end vorherre ved, hvad der står i Koranen, og med den i hånd udfolder et retsløst regime, hvor enhver, de måtte ønske at undertrykke er retsløse, når bare de kaldes vantro. Det er her vi ser den dybe visdom i, at indføre et islamisk kalifat.
Ingen skal bilde mig ind, at der er folkelig opbakning til et sådant middelaldervælde. Tiden må vise, om man denne gang er et hak bedre, da legitimeringen af magten er uændret, og det er nok derfor formålstjenligt at skelne klart mellem menige muslimer og magtliderlige mullahfascister.

Jeg tror, at den afghanske regeringshær ville have været væsentlig mere slagkraftig, hvis halvdelen af styrkerne havde været rekrutteret blandt kvinderne, og tilført dem en helt anden selvtillid. Der er jo ingen kvinder, der ønsker at blive berøvet deres rettigheder, blive fængslet i eget hjem, påtvunget umyndiggørelse ved kun at bevæge sig ud iført et familietelt og ifølge med en eller anden mand, og nægtet indlysende ret til uddannelse, retssikkerhed og valgbarhed. Det blev de af det første Taliban, et voldsdynasti, hvis eneste legitimitet var den blasfemiske påstand, at de bedre end vorherre ved, hvad der står i Koranen, og med den i hånd udfolder et retsløst regime, hvor enhver, de måtte ønske at undertrykke er retsløse, når bare de kaldes vantro. Det er her vi ser den dybe visdom i, at indføre et islamisk kalifat.
Ingen skal bilde mig ind, at der er folkelig opbakning til et sådant middelaldervælde. Tiden må vise, om man denne gang er et hak bedre, da legitimeringen af magten er uændret, og det er nok derfor formålstjenligt at skelne klart mellem menige muslimer og magtliderlige mullahfascister.

Jeg tror, at den afghanske regeringshær ville have været væsentlig mere slagkraftig, hvis halvdelen af styrkerne havde været rekrutteret blandt kvinderne, og tilført dem en helt anden selvtillid. Der er jo ingen kvinder, der ønsker at blive berøvet deres rettigheder, blive fængslet i eget hjem, påtvunget umyndiggørelse ved kun at bevæge sig ud iført et familietelt og ifølge med en eller anden mand, og nægtet indlysende ret til uddannelse, retssikkerhed og valgbarhed. Det blev de af det første Taliban, et voldsdynasti, hvis eneste legitimitet var den blasfemiske påstand, at de bedre end vorherre ved, hvad der står i Koranen, og med den i hånd udfolder et retsløst regime, hvor enhver, de måtte ønske at undertrykke er retsløse, når bare de kaldes vantro. Det er her vi ser den dybe visdom i, at indføre et islamisk kalifat.
Ingen skal bilde mig ind, at der er folkelig opbakning til et sådant middelaldervælde. Tiden må vise, om man denne gang er et hak bedre, da legitimeringen af magten er uændret, og det er nok derfor formålstjenligt at skelne klart mellem menige muslimer og magtliderlige mullahfascister.

Jeg tror, at den afghanske regeringshær ville have været væsentlig mere slagkraftig, hvis halvdelen af styrkerne havde været rekrutteret blandt kvinderne, og tilført dem en helt anden selvtillid. Der er jo ingen kvinder, der ønsker at blive berøvet deres rettigheder, blive fængslet i eget hjem, påtvunget umyndiggørelse ved kun at bevæge sig ud iført et familietelt og ifølge med en eller anden mand, og nægtet indlysende ret til uddannelse, retssikkerhed og valgbarhed. Det blev de af det første Taliban, et voldsdynasti, hvis eneste legitimitet var den blasfemiske påstand, at de bedre end vorherre ved, hvad der står i Koranen, og med den i hånd udfolder et retsløst regime, hvor enhver, de måtte ønske at undertrykke er retsløse, når bare de kaldes vantro. Det er her vi ser den dybe visdom i, at indføre et islamisk kalifat.
Ingen skal bilde mig ind, at der er folkelig opbakning til et sådant middelaldervælde. Tiden må vise, om man denne gang er et hak bedre, da legitimeringen af magten er uændret, og det er nok derfor formålstjenligt at skelne klart mellem menige muslimer og magtliderlige mullahfascister.

Jeg tror, at den afghanske regeringshær ville have været væsentlig mere slagkraftig, hvis halvdelen af styrkerne havde været rekrutteret blandt kvinderne, og tilført dem en helt anden selvtillid. Der er jo ingen kvinder, der ønsker at blive berøvet deres rettigheder, blive fængslet i eget hjem, påtvunget umyndiggørelse ved kun at bevæge sig ud iført et familietelt og ifølge med en eller anden mand, og nægtet indlysende ret til uddannelse, retssikkerhed og valgbarhed. Det blev de af det første Taliban, et voldsdynasti, hvis eneste legitimitet var den blasfemiske påstand, at de bedre end vorherre ved, hvad der står i Koranen, og med den i hånd udfolder et retsløst regime, hvor enhver, de måtte ønske at undertrykke er retsløse, når bare de kaldes vantro. Det er her vi ser den dybe visdom i, at indføre et islamisk kalifat.
Ingen skal bilde mig ind, at der er folkelig opbakning til et sådant middelaldervælde. Tiden må vise, om man denne gang er et hak bedre, da legitimeringen af magten er uændret, og det er nok derfor formålstjenligt at skelne klart mellem menige muslimer og magtliderlige mullahfascister.

Det Politiske fnidder og vrøvl er i høj grad holdt i live og støttet af de statsstøttede medier, med den trykte presse som anførere.
Deres mantra er at pressen skal være kritisk. Det betinger vel at der er noget at være kritisk over. Statsstøtten skal vel ikke bruges til at skabe konflikt og kritik af små og dagligdages bagateller, der blæses op til sensationer. Medier skal informere befolkningen, ikke være meningsdannere og belærende. Mediestøtten har udviklet sig til skjult parti-støtte. Derfor kan man godt kigge på om den er for stor.

Desværre har du ret, Hans Jensen. TV News er de værste , med Besservisserne , Tirsdagsanalysen og så overklassen om eftermiddagen, sammen med en oplæser. Jeg ser mere og mere udenlandsk fjernsyn, for jeg gider ikke Noa, ( som sidder som han har lim på stolen, aldrig rømmer sig derfra )og så Søs Marie Serup, som er med i både seriøse og useriøse udsendelse, Det virker ikke, som en fair oplysning, men bare sladder. Det er efterhånden utåleligt. Heldigvis har Løkke været usynlig under Afghanistan rømningen.

Det var en rigtig flot tale, MF holdt, med energi og visioner, Ellemann kom ikke, han var hos veteraner, måske kunne han have lært noget. Så de der hviskede om selvpromovering på Borgen, her kan man blot sige, dem der hvisker lyver, husk det. Berlingske vil jo hellere brække en arm eller ben, end sige noget konstruktivt om MF. Politiken ligeså. Men hun åbner for noget nyt, de burde det politiske Dk gribe og samarbejde om.

Hov Ellermand kom da ned fra bjerget med de ti bud ligesom Moses i biblen,at det er det eneste han og Løhde kan komme ned af bjerget med er sølle, men kritisere den siddende regering når den kommer med noget brugbart sammen med arbejdsgiverne og fag bevægelsen,skal de straks gøre grin,håber aldrig at Ellermand kommer til at regere over vores elskede Danmark

Ubetinget første skridt er et los i røven til alle spindoktorer og medierådgivere, så det igen, som før midt 90'erne, er politikerne selv, som definere politikken. For det er præcis det de er valgt til. Som person med deres egne meninger og holdninger at repræsentere demokrtiet på dine og mine vegne. Og det ikke ad omveje. Men direkte.

Hvor skadelige den her spindoktor og medierådgivning er, ved særligt de ældre og garvede politikere som f.eks. Morgens Lykketoft og Bertel Hårder alt om. Selv nu afdøde Poul Schlüter udtalte kort før sin død, at det har ødelagt politik. Han har aldrig gjort brug af den slags. Det kunne man også mærke på hans ærlige og ligetil tilgang til det politiske håndværk. For det er det, som det er. Et håndværk.

Væk fra elitær-spindoktor-filtreret-statskundskabs-hævesænkebords politik og tilbage til håndværkspolitik. Håndværkspolitik, hvor de udfordringer samfundet står over for bliver løst i fællesskab gennem et stabilt samarbejde henover midten, hvor få har for meget og ingen har for lidt, og ikke bare skubbet frem og tilbage til ukendelighed og uden resultater, hvor man som vælger igen og igen sidder rystet tilbage.

Det er spild af tid. Og med de udfordringer vi har, er der snart ingen tid tilbage. Sådan er det.

Ideologi er noget bras. Så spark det overbord og kom igang.

Annonce