Annonce

Statsministeren besøger Macron og SSI går i rette mod misformation

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang.
Udviklingen i Danmark har givet anledning til løftede øjenbryn i udlandet på de sociale medier, men nu går SSI i rette med den misinformation, der spredes på nettet. Statsminister Mette Frederiksen besøger den franske præsident, Macron, og en region vil hente udenlandske psykiatere for at løse manglen på psykiatere på afdelingerne.

Dermed velkommen til dagens Aktuelt.
 

SSI svarer igen mod misinformation 

Danmark er omsider et åbent samfund, og danskerne kan igen gå på restaurant, tage på barer og endda på natklub.

Den positive udvikling i Danmark vækker dog mistro i udlandet på de sociale medier, og derfor blander SSI sig nu og går i rette med misinformationen.

Det skriver DR.

- De tror jo, det er gået helt galt i Danmark. Så når vi ser de her misforståelser, så er det, vi går ind og prøver at hjælpe med de rigtige data, siger Flemming Platz, der er pressechef hos SSI til DR.

Læs hele historien her

 

Mette Frederiksen besøger Macron inden beslutning om Mali

Onsdag rejser landets statsminister Mette Frederiksen til Paris, for at mødes med den franske præsident, Emmanuel Macron.

Danmark har indledt en tilbagetrækning på grund af disputs med Mali, og det er ventet at Frankrig vil meddele, at franske tropper trækkes ud af Mali efter ni års indsats.

Det skriver Berlingske.

"Vi er nødt til at engagere os, også selvom det er svært. Derfor er jeg glad for, at præsident Macron har taget initiativ til at samle europæiske og afrikanske partnere for at diskutere, hvordan vi i fællesskab bidrager til at løse den sikkerhedsmæssige humanitære og politiske krise, som plager regionen,” udtaler Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.

Læs hele historien her.

 

Region vil hente udenlandske psykiatere 

Der er massiv mangel på psykiatere i Region Midtjylland, og derfor tyer tre af regionens psykiatriske afdelinger nu til nye strategier.

Det skriver DR.

Afdelingerne i Herning, Horsens og Randers er nemlig gået sammen om at få udenlandske psykiatere til landet.  

Der er 49 ubesatte stillinger, som regionen håber at få besat ved at hente udenlandske psykiatere hertil.

Læs hele historien her:

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Sarah Victoria Gratløv er studentermedarbejder på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet