Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard præciserer, at kun personer med pensionsformuer på over seks millioner kroner slet ikke kan få tidlig pension. Hidtil har det været en udbredt opfattelse at tidlig pension bortfaldt, hvis man havde en pensionsformue på over to millioner kroner. Men det er altså en misforståelse.    

Dermed velkommen til dagens Aktuelt.

Mette F.: Skandalen i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er meget alvorlig

Statsminister Mette Frederiksen (S) understreger, at sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er meget alvorlig.

Det siger hun til TV 2.

“Det her er en sag, vi ser på med meget, meget stor alvor fra regeringens side. Det siger sig selv, at en efterretningstjeneste skal arbejde inden for lovens rammer,” siger Mette Frederiksen.

Statsministerens reaktioner kommer, efter Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TETE) mandag rettede en særdeles alvorlig kritik mod Forsvarets Efterretningstjeneste.

Ifølge tilsynet har FE blandt andet tilbageholdt oplysninger for tilsynet, givet urigtige oplysninger, brudt loven og forsøgt at skrinlægge problematiske aktiviteter.

Sagen har foreløbig ført til, at FE-chef, Lars Findsen, to ledende medarbejdere samt tidligere FE-chef, Thomas Ahrenkiel, er fritaget fra tjeneste og hjemsendt.

Samtidig har Forsvarsminister Trine Bramsen (S) meldt ud, at der skal igangsættes en undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste.

Statsministeren bakker op om undersøgelsen, og hun understreger, at hun har tillid til Forsvarets Efterretningstjenestes arbejde, mens sagen undersøges.

“Ja, det har både jeg og vi. Tilsynets ord har jo en karakter og en kaliber, der gør, at vi med det samme reagerer på den her situation, og det er helt nødvendigt,” siger Mette Frederiksen og føjer til:

“Men det er også vigtigt, at den får lov til at videreføre dens arbejde. En meget, meget vigtig forudsætning for danskernes sikkerhed og tryghed både herhjemme og ude i verden - der er efterretningstjenestens arbejde fuldstændig afgørende.”

Læs mere her.

Kun pensionsformuer over seks millioner kan slet ikke få tidlig pension

Med regeringens udspil om ret til tidlig pension er der lagt op til, at den månedlige ydelse på 13.550 kroner bliver reduceret, hvis man har en pensionsformue på mere end to millioner kroner. Ydelsen vil først være helt væk, når man har en pensionsformue på seks millioner kroner.

Det præciserer Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Har man en pensionsformue på under to millioner kroner, er der i regeringens udspil lagt op til, at pensionsformuen ikke påvirker ydelsen, man modtager i tidlig pension. Har man derimod en pensionsformue på over to millioner kroner reduceres ydelsen gradvist. Det fremgår af regeringens udspil.

Der er udarbejdet et nyt faktaark, som uddyber bundfradraget for pensionsformue. Det viser blandt andet, at ydelsen vil først være fuldt aftrappet ved en pensionsformue på over seks millioner kroner.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

“Tidlig pension er målrettet folk med et langt og ofte hårdt fysisk arbejdsliv. De får mulighed for at trække sig tilbage, før de er helt nedslidte. Langt de fleste vil være ufaglærte og faglærte, som ikke ligefrem er de grupper, der har de største indkomster og formuer. Derfor lægger vi også op til, at ydelsen først sættes ned, når man har en pensionsformue på over to millioner kroner. Vi mener ikke, at fx bankansatte, hvor mange også starter tidligt på arbejdsmarkedet, og som vi ved har relativt store pensionsformuer, har brug for tidlig pension i samme grad som fx slagteriarbejderen. Det er et meget bevidst valg, og vi mener, at vi har fundet den rigtige balance.”

Det nye faktaark viser:

• Med et ydelsesniveau på 13.550 kroner pr. måned før skat, svarende til 162.600 kroner årligt, vil ydelsen først være fuldt aftrappet ved en pensionsformue på 6.065.000 kroner.

• Udnyttelsesgraden for tidlig pension, som udtrykker forholdet mellem antal personer, der benytter retten og antallet af berettigede, forventes at være rimelig konstant over tid.

• Andelen af berettigede, som vil opleve nedsættelse i ydelsen på baggrund af pensionsformue i 2022, skønnes at være størst inden for branchen ”Finansiering og forsikring”, mens andelen skønnes at være mindst inden for branchen ”Bygge og anlæg”.

• Berettigede i branchen ”Finansiering og forsikring”, som i 2022 oplever nedsættelse i ydelsen på baggrund af deres pensionsformue, skønnes at opleve den største månedlige nedsættelse i ydelsen. Berettigede i brancherne ”Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed” samt ”Bygge og anlæg”, som oplever nedsættelse i ydelsen på baggrund af deres pensionsformue, skønnes at opleve den mindste månedlige nedsættelse i 2022.

Læs mere her.

Koldings borgmester stopper 

Kolding skal have en ny borgmester ved næste valg og Venstre en ny borgmesterkandidat.

Jørn Pedersen har for længe siden besluttet sig for, at det ved årsskiftet til 2022 er tid til at give stafetten videre.

Det skriver TV Syd.

Jørn Pedersen har lige fra første dag som borgmester ment, at man ikke bør sidde for længe på sådan en post – både for byens og ens egen skyld.

Jørn Pedersen har siddet i borgmesterstolen siden 2010.

“Jeg mener, det er vigtigt, at man som borgmester har nylig erfaring med verdenen udenfor det politiske, og at man er med til at sikre, at der hele tiden er nytænkning og foranderlighed på posten – så to til tre perioder er optimalt, synes jeg. Samtidig synes jeg også, at det er nu jeg skal videre, hvis jeg skal have en ny karriere uden for rådhuset og det skal jeg, for som 52 årig er der mange gode år i mig endnu,” siger Jørn Pedersen.

Allerede efter kommunalvalget i 2017 sagde Jørn Pedersen, at det var hans sidste periode som borgmester - men det trak han hurtigt i sig igen.

Nu er det imidlertid alvor.

“Mit fokus er fortsat 100 procent at være borgmester for vores kommune frem til 31. december 2021.”

Læs mere her.

Dansk Folkeparti udskyder landsmøde to måneder

Dansk Folkeparti udskyder sit årsmøde fra 26. september til 28. november. Det sker som følge af smittefaren ved coronavirussen.

Det oplyser Steen Thomsen, organisationskonsulent i Dansk Folkeparti, over for netmediet Altinget.

”Vi udskyder vores årsmøde til den 28. november på grund af smittefaren. Vi har over 700 tilmeldte, men der er jo et loft på 500 mennesker ved siddende forsamlinger, så vi er ikke klar til den 26. september.”

Coronavirussen har fået flere partier til at ændre planerne for sine årlige lands- og årsmøder. Socialdemokratiet har udskudt sin kongres til næste år, mens Enhedslisten afholder sit årsmøde elektronisk. Planen hos Dansk Folkeparti er dog fortsat af afholde et landsmøde rent fysisk:

”Vi vil helst holde det fysisk. Derfor har vi valgt at skære mødet ned til et én-dags møde, så vi kun skal igennem de ting, som der står i vedtægterne. Vi havde egentlig lagt op til et storstilet jubilæumsmøde, men det bliver det desværre ikke.”

Restriktionerne for siddende forsamlinger udløber umiddelbart 31. oktober, så Dansk Folkeparti håber, at partiet med den nye dato kan samle alle de tilmeldte. Men der er formentlig tilmeldte, der ikke har mulighed for at deltage på den nye dato, og derfor kan det være, at deltagerantallet alligevel kommer under 500 personer, siger Steen Thomsen.

”Dem, der ikke har mulighed for at deltage, får pengene tilbage. Så kommer vi måske under 500 tilmeldte. Hvis ikke vi gør, må vi se på det til den tid,” siger han og fortsætter:

”Vi skal selvfølgelig overholde alle restriktionerne. Derfor afholder vi også mødet i en stor sal, så vi på forsvarlig vis kan holde god afstand.”

Der er ikke umiddelbart nogen plan b, hvis forsamlingsrestriktionerne skulle fortsætte efter 31. oktober. Ingen kan forudse hvad der sker med coronakrisen, og derfor tager Dansk Folkeparti løbende bestik af situationen, fortæller Steen Thomsen.

”Der kan ske ændringer igen, men det må vi se på,” siger han.

Med det nedbarberede møde skal årsmødet blandt andet behandle formandens beretning, regnskab og valg til hovedbestyrelse. Der bliver desuden lidt tid til fri debat.

Læs mere her.

Rokade i Nye Borgerlige

Nye Borgerlige har på et gruppemøde tirsdag besluttet at rokere rundt på titlerne i den fire mand store folketingsgruppe.

Det skriver partiet i en pressemeddelelse.

Det betyder, at Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, bliver afløst af partikolleger på posten som gruppeformand, ligestillingsordfører og kirkeordfører.

Foruden titlen som formand beholder Pernille Vermund posten som udlændingeordfører, retsordfører og ordfører for det danske mindretal. Hun er desuden partiets politiske ordfører.

Årsagen til omrokeringen af ordførerposter er, at Vermund ønsker mere tid til at varetage formandsposten i partiet.

"Der er så meget arbejde i udvalgene, så min tid er bedre brugt ved, at jeg kan komme ud i landet, have det politiske overblik og være formand for hele partiet og ikke bare gruppen," siger Pernille Vermund.

"Min opgave som formand for partiet er vokset i takt med, at partiet er vokset og i takt med den succes, vi har haft," siger hun.