Annonce

Statsministeren går ind i voldssag: "Det gør mig så utroligt vred"

En bare 18-årig mand er blevet anholdt i sagen om grov vold begået i bar-gade - Mette Frederiksen skriver om overfaldet på Facebook: "Helt uacceptabelt"
En bare 18-årig mand er blevet anholdt i sagen om grov vold begået i bar-gaden Gothersgade i Københavns indre by natten til lørdag.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

placeholder

 

Manden, der nu er anholdt, er sigtet for at stå bag overfaldet mod den 19-årige Lauritz Lindboe Wind, som fredag aften og nat var på natklub med sine venner på Gothersgade.

Her blev han umotiveret groft overfaldet med knytnæveslag og spark. I bevidstløs tilstand blev han kastet ud på vejbanen foran kørende biler.

Derefter blev der hoppet på Lauritz Lindboe Winds hoved, før personen eller personerne bag overfaldet forsvandt igen.

“Da jeg ligger ude foran bilen, kommer der én eller anden løbende og hopper og lander med al sin kraft med hælen lige ned i baghovedet på mig, mens mit hoved i forvejen ligger plantet i asfalten,” fortalte den 19-årige gymnasieelev til TV 2 Lorry i tirsdags.

Københavns Politi oplyser, at manden bliver fremstillet i grundlovsforhør i dag, fredag. Her vil den anholdte blive begæret varetægtsfængsling.

Stor opmærksomhed efter Facebook-opslag

Voldssagen har fået meget medieomtale de seneste dage. Blandt andet har statsminister Mette Frederiksen i et opslag på Facebook betegnet den udøvede vold som “helt uacceptabelt”:

“Det gør mig så utroligt vred, når jeg hører om flere sager med unge mennesker, der brutalt bliver overfaldet,” skrev Mette Frederiksen.

placeholder

 

Sagen har fået ekstra opmærksomhed efter at Lauritz Winds mor, Karina Lindboe Wind, forleden lavede et opslag på facebook om det grove overfald på sønnen.

Karina Lindboe beskriver i opslaget, at kun et held betød, at hendes søns livløse krop undgik at blive kørt over af en bil:

"Kun pga held kørte den nærmeste bil langsomt og undgik at køre hen over Lauritz. Herefter overfalder den ene gerningsmand den livløsekrop. Springer op i luften og jorde sin hæl ned i ansigtet på Lauritz gentagne gange."

placeholder

 

Opslaget på facebook er delt 3.200 gange og 8.700 har i skrivende stund tilkendegivet deres sympati med Lauritz og hans mor.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Thomas er en Trold

Annonce