Statsministeren: Vi skal have styr på, hvor mange der kommer - især når det gælder Mellemøsten og Nordafrika
Statsministeren: Vi skal have styr på, hvor mange der kommer - især når det gælder Mellemøsten og Nordafrika
I folketingssalen taler Mette Frederiksen om mere udenlandsk arbejdskraft i fremtiden - dog med forbehold

Der er igen pustet liv i regeringens planer om at importere udenlandsk arbejdskraft.
For nyligt adresserede Ældreministeriet det stigende behov for varme hænder i ældreplejen og en kommende modtagelsespakke for indiske og filippinske medarbejdere.
Nu melder statsministeren sig også på banen.
Ved tirsdagens spørgetime i folketingssalen åbnede Mette Frederiksen (S) debatten ved at nævne, at det ikke er uden forbehold, når regeringen fremadrettet vil importere arbejdskraft.
Et politisk dilemma
Det har indtil nu virket som en hovedpine for Socialdemokratiet at tage et standpunkt i debatten om at lette arbejdsbyrden i ældreplejen.
For løsningen med at importere mere udenlandsk arbejdskraft betyder sjovt nok; flere udlændinge.
En løsning, der overordnet går imod partiets udlændingepolitik.
Læs også:Overblik: Derfor kan du måske møde flere indiske og filippinske sosu’er i fremtiden
Tidligere har Socialdemokratiet peget på, at man bør forsøge at finde den manglende arbejdskraft inden for Danmarks egne landegrænser frem for at få flere udlændinge ind.
Siden er der dog tilsyneladende kommet andre boller på suppen, for nu peger statsministeren på, at der er potentiale i udlændingene:
“Nu er der flere, der kommer hertil for at arbejde og for at studere. De bidrager til samfundet. Og det er selvfølgelig positivt, at der er nogen, der gerne vil bidrage til Danmark.”
Den udmelding kommer dog lige efter, at hun har mindet folketingssalen om en tragisk hændelse, hvor en afghansk mand, der var dømt til udvisning, kørte en mor til to ihjel sidste år.
Danmark er verdens bedste land, og hvis det skal fortsætte, så skal der være styr på alle dele af udlændingepolitikken
Derfor er det heller ikke uden forbehold, når regeringen vil hente udlændinge til Danmark, siger hun:
“Danmark er verdens bedste land, og hvis det skal fortsætte, så skal der være styr på alle dele af udlændingepolitikken, og derfor skal den blive ved med at være stram, så vi kan passe på danskerne, på vores demokrati og på Danmark.”
Skepsis over for Mellemøsten og Afrika
Det er særligt mængden af udlændinge, der bekymrer statsministeren.
Er af de konkrete forslag lyder derfor på kvoteringer for udenlandske sygeplejersker.
Det skal ifølge statsministeren sikre, at der er en klar sammenhæng mellem, hvor mange varme hænder der er brug for, og hvor mange der kommer hertil.
Antallet betyder noget - især når vi taler om personer, der kommer fra Mellemøsten og Nordafrika
Og så skal det sikre, at vi ikke tager for mange ind fra helt bestemte områder, siger hun:
“Også hvad angår udenlandsk arbejdskraft, betyder antallet noget - især når vi taler om personer, der kommer fra Mellemøsten og Nordafrika.”
Mellemøsten og Nordafrika er overvejende muslimske og ifølge Mette Frederiksen ikke det rigtige match for det danske arbejdsmarked.
Derfor bør Danmark i stedet forsøge at se mod andre nationer for hjælp:
“Vi skal i højere grad orientere os mod lande, med hvem vi deler et interessefællesskab og lande vi handler med, når det handler om udenlandsk arbejdskraft.”
Indtil videre har regeringen indgået partnerskaber om uddannelse og rekruttering af sundhedspersonale med Indien og Filippinerne, hvor de største religioner er henholdsvis hinduisme og romersk-katolicisme.
Kommentarer
"Vi skal have styr på, hvor…
"Vi skal have styr på, hvor mange der kommer - især når det gælder Mellemøsten og Nordafrika"
vi skal slet ikke ha' flere fra MENAPT landene, det burde stå lysende klart for enhver. Tværtimod.
Hvorfor?
F.eks: 'Her bor Danmarks kriminelle klaner'
https://piopio.dk/kortlaegning-her-bor-danmarks-kriminelle-klaner
.
Så længe S er i regering med…
Så længe S er i regering med andre, som med største glæde åbner dørene for arbejdskraft udenfor EU plus familiesammenføringer, kommer hendes ord kun til at se halvhjertede ud.
Luis Antonio Gokim Tagle …
Luis Antonio Gokim Tagle (født 21. juni 1957 i Manila) er en filippinsk kardinal. Han har været ærkebiskop af Manila siden 2011. Efter pave Frans' død i april 2025 blev Tagle som den mest fremtrædende asiatiske kardinal nævnt som en af de mulige kandidater ved valget af en ny pave ved konklavet 2025.
Med lidt held vælges den filippinske præst og kardinal som ny pave i Rom.
Hvor de smukke gamle kirker i katolicismens hjemland står halvtomme under gudstjenesterne, er problemet i Filippinerne, at der ikke er nok plads i de mindre, knapt så smukke kirker der.
Det er et af argumenterne for Tagles pavekandidatur. Katolicismen har det relativt godt her og i resten af Asien. Måske er det på tide, at den filippinske succes og de 85 millioner troende her bliver belønnet med en pave i form af den smilende kardinal.
Der ligger flere videoer online, hvor han har lagt jokes ind i sine prædiker. Der er også nogle, hvor han synger karaoke.
Hvilken forandring vil en filippinsk pave skabe i Rom, spørger jeg en kirkegænger:
- Meget mere karaoke i gaderne, siger hun.
Og i Danmark kan vi være heldig at få filippinere der gerne vil være tættere på Rom og komme til et af de store årlige gudstjenester i Peterskirken jul eller påske.
Danmarks og Mette Frederiksens store chance er den hvide røg fra Det Sixtinske Kapel og kardinalen fra Filippinerne vælges.
Karaoke med Den blå anemone og I Danmark er jeg født og Når jeg bliver gammel sunget af filippinske sygeplejersker og sosu’er når de passer deres nye arbejde i Danmark.
Alsang når den er bedst.
Alsang (fra norsk og svensk: fællessang) er betegnelsen for en række fællessangsstævner, der fandt sted i de første år af den tyske besættelse af Danmark 1940-45. På stævnerne sang tusindvis af deltagere fædrelandssange og gav dermed udtryk for sammenhold og nationalfølelse.
Sidst brugt under coronaen.
Danmark trænger til nye medarbejdere og fællesskab.
Måske en ny pave er det rigtige match!
Med alt hvad deraf følger!
Lad os krydse fingre for
Karaoke i Det Sixtinske Kapel?
Karaoke på danske hospitalsgange og på danske plejehjem:
I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme -
- der har jeg rod, derfra min verden går
Du danske sprog, du er min moders stemme -
- så sødt velsignet du mit hjerte når
Hvor reder sommeren vel blomstersengen -
- mer rigt end her, ned til den åbne strand?
Hvor står fuldmånen over kløverengen
Så dejlig som i bøgens fædreland?
Du danske, friske strand
Hvor Dannebrogen vajer -
- Gud gav os den, Gud giv den bedste sejer!
Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland
Paven nynner allerede med.
Og når de første 50.000 filippinske medarbejdere i sundhedsvæsenet og sundhedsplejen i Danmark passeres, ja, så ville et pavebesøg være passende.
Og i Folketinget kunne paven synge for som en anden Kaya Brüel:
Når jeg bliver gammel
Så vil jeg sidde på en bænk
Der hvor havet slår ind over molen
Og ta imod duglette perlestænk
Af hav, når det glitrer i solen
Når jeg bliver gammel
Skal byen kende til kærlighed
Der hvor solen går ned
Der er et lys, der rækker helt ind til land
På den anden side af ensonheden
( 67-årige, filipinske Tagle – kaldet 'Chito' - er et godt bud på en ny pave i samme stil som Pave Frans. Chito arbejder i dag i Vatikanet,)
Dokumenteret behov for…
Dokumenteret behov for arbejdskraft? Jeg læste for nyligt en artikel, hvor behovet for udenlandsk arbejdskraft blev tilbagevist som industriens våde drøm, der ikke havde hold i virkeligheden, men blot ville betyde løntryk for danske arbejdere. Husker ikke, hvor jeg læste den - var det mon på Piopio?
Den problemstilling gælder så ikke for plejeområdet? Måske skulle man forsøge at gøre faget mere attraktivt for mænd? Mænd er i høj kurs, men underrepræsenterede på plejeområdet. Mænd bliver læger - ikke sygeplejersker og SOSUer, og det er en skam, som vi bør søge at gøre noget ved! Lur mig, om ikke det ville hjælpe med at løfte faget fra det udprægede kvindefag, det er idag.
Hidtil har det heldigvis været en lille andel af os, der har endt vores dage på et plejehjem. Langt de fleste kan klare sig selv, evt med hjælp fra familie og venner, og når det ikke slår til, med praktisk hjælp og pleje i eget hjem, hvor de fleste vil ønske at forblive længst muligt.
Med alle de yngre multikronikere, vi nu ser, kan vi frygte et øget pres på behovet, som der skal tages højde for. Der bør derfor sættes hårdt ind med forebyggelse - øget oplysning og krav til levevis. Der mangler ikke dokumenteret viden på området, men den mangler i en stor del af befolkningen. Samtidig kunne man med fordel opjustere afgifterne på de søde drikke og andet stads, der beviseligt er de største syndere i forhold til helbredet, samt fremme salget af giftfrit grønt og frugt.
Her har almen praksis også et stort ansvar, vil jeg mene, som nærmeste kontakt til de sundhedsudsatte borgere. Derfor har vi brug for tydelige direktiver oppefra, så den enkelte familielæges berøringsangst ikke får overtaget.
Hvis vi absolut SKAL importere arbejdskraft fra fjerne egne for at dække behovet i krystalkuglen, er asiaterne givetvis det bedste valg. Der bør i så fald være mere fokus på at få de mandlige aspiranter med.
Tilføj kommentar