Statsstøtten til privatskolerne har aldrig været højere

For tredje gang i træk vil VLAK-regeringen udnytte finansloven til at øge støtten til privatskolerne.
Selvom krav om effektivisering, nulvækst og mere for pengene har fyldt meget i VLAK-regeringens syn på den offentlige sektor, så er især et enkelt lille område løbende blevet tilført gradvist flere midler: privatskolerne.

Når VLAK-regeringen idag fremlægger deres forslag til ny finanslov for 2018, så skal privatskolerne igen have flere penge.

Smertegrænsen er forlængst overskredet
Det startede med finanslovsaftalen for 2016, hvor koblingsprocenten blev hævet fra 71 procent til 73 procent og igen ved aftalen for 2017 til 75 procent. Med regeringens finanslovsforslag for 2018 hæves den yderligere til 76 procent. Koblingsprocenten betegner, hvor stor en procentdel af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev, de frie skoler modtager i statstilskud per elev.

Nok er nok. Smertegrænsen for hvor meget man skal forgylde fri-og privatskolerne på bekostning af folkeskolerne er overskredet for længst.

“Nok er nok. Smertegrænsen for, hvor meget man skal forgylde fri-og privatskolerne på bekostning af folkeskolerne er overskredet for længst. Aldrig tidligere har tilskuddet været så højt. Sammenhængskraften bliver truet, når den ultra liberale regering igen prioriterer de få frem for de mange i folkets skole. Tiden er inde til at prioritere folkeskolen", siger Socialdemokratiets uddannelsesordfører Annette Lind til Netavisen Pio.

Tilbage i 1992 lå støtten på 72 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev og i perioden fra 1996-2010 lå den fast på 75 procent, men nu vil regeringen altså hæve den til et historisk højt niveau.

[read-also]

Forfatter og samfundsdebattør Lars Olsen, der over en længere årrække har beskæftiget sig med uligheden i det danske samfund, er ligeledes bekymret over udviklingen:

“Regeringens forslag vil øge den økonomiske forskel på folkeskoler og privatskoler. Folkeskolen skal rumme langt flere elever med særlige behov. Samtidig førte folkeskolereformen til flere timer, uden at pengene fulgte med. Mens folkeskolen er økonomisk klemt, har privatskolerne siden 2015 fået flere penge - sammen med forældrebetalingen har de tit langt flere penge at drive skole for”.

Socialt ansvar burde være en selvfølge
Når regeringen denne gang vil øge støtten til de private skoler, så handler det ifølge undervisningsminister Merete Riisager også om at styrke det sociale ansvar og sikre, at flere for adgang til privatskolerne.

På et samråd I folketinget tidligere på året udtrykte ministeren således: “De frie grundskoler skal være et gode der er tilgængeligt for alle”. På Netavisen Pios spørgsmål omkring privatskolernes sociale ansvar henviser Undervisningsministeriet blot til en pressemeddelelse udsendt tidligere på ugen:

”Det frie skolevalg er for alle typer af børn og familier. Også for familier med børn med særlige behov. Det understreger vi nu ved at øge tilskuddet til de frie grundskoler med en social koblingsprocent, som går til at styrke specialundervisning og inklusion”.

Det frie skolevalg er for alle typer af børn og familier

Det uddyber Undervisningsministeriet ved at klargøre, at tilskudsforhøjelsen målrettes elever med særlige behov. Konkret forhøjes Specialundervisningspuljen med 40 millioner kroner, og tilskuddet til inklusion forhøjes og målrettes. Der afsættes 31 millioner kroner ekstra til en permanent tilskudsordning. Den udlægning af den forhøjede støtte får dog ikke uddannelsesordfører Annette Lind (S) til ligefrem at klappe i hænderne:

“Jeg forventer selvfølgelig at fri- og privatskolerne tager et socialt ansvar. Det burde være en selvfølgelighed. Desværre ser vi ofte det ikke sker. Det paradoksale er jo også, at man i de frie skoler faktisk er imod stigningen i tilskuddet, der er øremærket for eksempel specialundervisning”.

Folkeskolen er den afgørende byggesten
Lars Olsen peger på at regeringens forslag vil styrke en farlig tendens, hvor stadig flere vælger privatskole. Derfor frygter han for en udvikling af A- og B-hold.

Det er dybt betænkeligt, at næsten hver femte idag går i fri- og privatskole

“Folkeskolen er en afgørende byggesten i det danske velfærdssamfund, der skaber kendskab og venskab på tværs af sociale klasser og kulturelle miljøer. Det er dybt betænkeligt, at næsten hver femte idag går i fri- og privatskole. Selv om billedet er forskelligt fra sted til sted, så er det mange steder de mest ressourcestærke, der forlader folkeskolen, og vi risikerer en deling i en skole for A-holdet og én for B-holdet”.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce