Status efter valget: Københavnerne elsker Socialdemokratiet

Måske drikker de mere øko-vin i København end de gør i Holstebro, men bekymringerne er de samme. Derfor stemte københavnerne på velfærd og på S.
I ugerne op til kommunalvalget blev der publiceret den ene dødsdom over Socialdemokratiet i København efter den anden. Baseret på et par tvivlsomme målinger, var eksperterne ikke sene til at erklære den lokale udgave af Socialdemokratiet for død og begravet, mens den øvrige venstrefløj lugtede blod.

Baseret på et par tvivlsomme målinger, var eksperterne ikke sene til at erklære den lokale udgave af Socialdemokratiet for død og begravet, mens den øvrige venstrefløj lugtede blod.

En af dem, der altid har en holdning til Socialdemokratiet, er Informations Chefredaktør Rune Lykkeberg. Som optakt til kommunalvalget var han også på banen med en barsk dom. I chefredaktørens analysen understregede han, at partiet nok havde gjort København til en god by, men at det hørte historien til. Hans konklusionen var klar: “Således står også Frank Jensen over for en by, som ikke længere elsker Socialdemokratiet.”

S klart det største parti i København
Baseret på valgresultatet kan man roligt fastslå, at Rune Lykkeberg og mange andre tog fejl. Eller virkeligheden overhalede ham, som det vist også hedder. Socialdemokratiet fastholdt antallet af mandater og gik kun tilbage på de yderste marginaler. Med 27,6 procent af stemmerne er S fortsat klart byens største parti og overborgmesteren hedder stadig Frank Jensen. Sidstnævntes personlige stemmeantal steg for øvrigt også. Hvis man kaster et blik på den øvrige røde fløj, så må man naturligvis tage hatten for et imponerende flot resultat til Alternativet. Omvendt kostede kommunalvalget dyrt for Radikale Venstre (-2,3), SF (-1,7) og højest overraskende også for Enhedslisten (-1,1), som alle gik klart tilbage.

Udgangspunktet for deres analyser er nemlig sjovt nok de samme fordomme, som folk går rundt med i provinsen.

Disse ord er ikke skrevet for at slå Rune Lykkeberg eller andre eksperter oven i hovedet. Selvom de selvfølgelig meget gerne må overveje om brugen af meningsmålinger og deres antipati overfor Socialdemokratiet måske er kammet en anelse over. Jeg synes det er langt mere interessant at se på baggrunden for de mange kommentarer.

Udgangspunktet for deres analyser er nemlig sjovt nok de samme fordomme, som folk går rundt med i provinsen. Ifølge disse er københavnerne helt anderledes end resten af landet. Vi er kort sagt nogle mærkelige, velhavende kreative badutspringere uden dagligdagsudfordringer. Behøver jeg pointere, at jeg ikke er helt enig?

Københavnerne er ikke så forskellige fra resten af landet
Tag ikke fejl. København er en storby. En lille en af slagsen, men stadig en storby. En storby med larm, udsyn og mennesker der myldrer. Det er også her de skæve eksistenser, kunstnere, minoriteter og mange andre har mulighed for at folde sig ud og leve. Byen er anderledes på godt og ondt. Heldigvis tror jeg de fleste lokale mener.

Selvom folk i byen måske går lidt oftere på økologisk vinbar end i Herlev eller Holstebro, så er grundprioriteringerne stadig de samme i sidste ende.

Min påstand er dog, at københavnerne i sidste ende ikke er så forskellige fra resten af landet. Selvom folk i byen måske går lidt oftere på økologisk vinbar end i Herlev eller Holstebro, så er grundprioriteringerne stadig de samme i sidste ende. I hvert fald for de fleste mennesker. Når alt kommer til alt og krydset skal sættes, tænker rigtig mange københavnerne også på, hvem der er garant for den nære velfærd. Og jo der er også forskelle bydelene imellem. Men jeg gætter for eksempel på, at partiets store indsats for at renovere byens skoler har betydet en hel del for de 32 procent, der stemte socialdemokratisk i Brønshøj. Og jeg gætter også på, at de mere end 34 procent, der krydsede ved liste A i Vanløse tænkte på, hvem der sikrer ordentlige vilkår for byens ældre medborgere.

Med andre ord. Vores solidariske velfærdssystem spiller en stor rolle i langt de fleste menneskers liv, også i storbyen. Og lige præcis derfor er det et nummer for tidligt at begrave Socialdemokratiet.


Michael Johnson
er specialkonsulent og tidligere særlig rådgiver for Mette Frederiksen.

Klummen er alene udtryk for forfatterens egen holdning.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Flere artikler om emnet

Annonce