Annonce

Staunings liv er arbejderbevægelsens grundfortælling

En udstilling om Stauning skal vise børn og unge, at samfundet ikke er statisk, men et resultat af politiske kampe.
De der følger med i DR’s ugentlige serie ”Historien om Danmark” vil vide, at lørdagens afsnit blandt andet handlede om Danmarks første socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning.
Samtidig er der på Arbejdermuseet i København lige nu temauge om Stauning, hvor børn og voksne kan lære mere om arbejderdrengen, der blev statsminister.

”Der er noget enormt fængende i hans livshistorie, som er næsten H.C. Andersen’sk, og som også er med til at gøre, at han får en ikonisk status både mens han lever, men også bagefter. Han er vel den eneste danske politiker, der har fået betegnelsen ’landsfader,’” fortæller Linda Nørgaard Andersen, programchef på Arbejdermuseet.

Skabte samling i en turbulent tid
Danmarks første socialdemokratiske statsminister, Thorvald Stauning, regerede Danmark fra 1924 til 1926 og igen fra 1929 og frem til 1942.

Han er en dreng fra fattige kår, der har måttet arbejde og slide, men som på trods af de fattige får kår en uddannelse, går ind i politik og bliver statsminister

En hård periode præget af økonomisk krise og senere den tyske besættelse. Men under sloganet ’Stauning eller Kaos’ lykkedes det ham at skabe samling i en turbulent tid. ”På sin vis var han endnu mere interesseret i demokrati end socialisme. Han kæmpede for en bredere valgret og var interesseret i det brede politiske samarbejde. Han ændrede socialdemokratiets status fra at være et klasseparti til at blive et folkeparti, men samtidig viste han arbejderklassen, at de var en vigtig brik i det politiske spil, som fortjente indflydelse,” fortæller Linda Nørgaard Andersen.

”Thorvald Staunings liv er på en eller anden måde arbejderbevægelsens grundfortælling: Han er en dreng fra fattige kår, der har måttet arbejde og slide, men som på trods af de fattige får kår en uddannelse, går ind i politik og bliver statsminister.”

Kæmpede for børnenes ret til at være børn
En af de ting som Stauning kæmpede for, var børns ret til at være børn. Derfor kæmpede han for at afskaffe de såkaldte ”halvdagsskoler,” hvor børnene arbejdede halvdelen af dagen og arbejdede den anden halvdel: ”Det betød at arbejderbørnene gik sultne og udmattede i seng, hvor borgerskabets børn, ikke behøvede at arbejde, men derimod kunne fokusere på at lære og lege.”

vi håber, at vi ved at lære dem om Stauning kan lære dem, at samfundet ikke bare er noget statisk eller tilfældig

På arbejdermuseet forsøger man til dels at fortælle historien om arbejderbevægelsen med udgangspunkt i Staunings eget liv. Han skulle arbejde fra han var 10 år gammel, og som ung mærkede han de begrænsninger, som hans families økonomi skabte for ham. Han ønskede blandt andet at komme i lærer som vekselerer – en slags datiden børsmægler – men læretiden var ulønnet og hans forældre kunne hverken betale hans lommepenge eller det obligatoriske mørke jakkesæt. Derfor måtte han droppe den drøm og blev uddannet cigarsorterer i stedet.

”Vi oplever, at børnene virkelig kan forholde sig til hans hårde opvækst. Og vi håber, at vi ved at lære dem om Stauning kan lære dem, at samfundet ikke bare er noget statisk eller tilfældigt – men at vi står på ryggen af nogen og at samfundet blandt andet er dannet af en række politiske kampe,” siger Linda Nørgaard Andersen.

Udstillingen på Arbejdermuseet kan ses og opleves frem til lørdag den 21. oktober. Du kan læse mere på Arbejdermuseets hjemmeside.


Flere artikler om emnet