De fleste kender til at holde nogle timers børnefødselsdag, og selvfølgelig er det sjovt, men hold nu op, hvor forældrene trænger til at hvile ørerne bagefter. Forestil dig hvordan det vil være at opleve det hver eneste dag for en 68 årig skolelærer. Hvordan tror du, det vil være? Opslidende, vil vist være et pænt ord.

Hvis overskuddet skal række til mere end 40 år som lærer i folkeskolen, er der brug for at styrke opkvalificering

Ikke nødvendigvis på kroppen, men helt sikkert mentalt. Hvis overskuddet skal række til mere end 40 år som lærer i folkeskolen, er der brug for opladning i løbet af lærerlivet, og der er brug for at styrke opkvalificering og efteruddannelse, ellers holder vi ganske enkelt ikke til det.

Derfor er det også positivt at Socialdemokratiet sammen med SF og Enhedslisten har sat sig i spidsen for en kampagne mod en endnu højere pensionsalder. Det er et afgørende skridt, men på den lange bane skal vi også have gang i opkvalificeringen.

Arbejdsmiljø, tilbagetrækning og teknologi kræver opkvalificering
Selvom der måske kan sættes en prop i den stadig højere tilbagetrækningsalder, så ændrer det ikke på , at der for store grupper – herunder lærerne – er en overhængende fare for ikke at kunne holde til det. Det psykiske arbejdsmiljø for tusindvis af offentligt ansatte er allerede et alvorligt problem, så hvis vi ikke handler på det, kan psykisk nedslidning erodere arbejds- og familielivet for rigtig mange.

Samtidig står såvel lærere som alle andre med mellemlang og lang uddannelse overfor en lige så stor udfordring med den teknologiske udvikling som de mange medarbejdere, der ser deres job ændres eller forsvinde ved indførelse af robotteknologi på fabrikker. For lærerne og folkeskolen har udviklingen stort potentiale for at give undervisningen endnu flere nuancer og muligheder til gavn for alle elever, men kun hvis lærerne er med og får udviklingen til at spille sammen den høje faglige kvalitet, vi står for.

Teknologien vil aldrig kunne afløse relationen mellem lærer og elev og afløse fællesskabet i folkeskolen med langdistanceinstruks via Virtual Reality, men hvis ikke lærerne er topopdaterede kan teknologiske hovsaløsninger tvinge folkeskolen i knæ.

Gør opkvalificering til en ret
Livslang læring – stavning eller kaos – er svaret på, hvordan vi sikrer os, at tilbagetrækningsreform og teknologisk udvikling på ekspresfart ikke vokser folkeskolen over hovedet, og her er der brug for et nyt konkret socialdemokratisk udspil, der realisere de ambitioner som Mette Frederiksen helt rigtigt har argumenteret for. Indfør derfor en ret til opkvalificering og efter-videreuddannelse for alle offentlige og privatansatte medarbejdere, lige som der er ret til barsel.

Der er kort sagt brug for en trepartsaftale mellem folketing, arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer

Der er allerede i dag mange faggrupper, der i overenskomsten med arbejdsgiverne har uddannelses- og kompetencefonde, men det forslår som en skrædder i helvede. I Danmarks Lærerforening er der også nogle, der tænker, at lærerne skal med på vognen, men omfanget er så stort, at det kræver politisk handling fra Christiansborg. For eksempel vil bare én dag pr. lærer om året koste i omegnen af 100 millioner. Hvad tror vi selv lærerne vil prioritere? Tid til forberedelse af elevernes undervisning eller selvbetalt uddannelse?

Der er kort sagt brug for en trepartsaftale mellem folketing, arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer, fordi ingen af paterne kan løfte opgaven alene – heller ikke i de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige område i 2018.

Opkvalificering – fordi vi ikke har råd til andet
Det er ikke svært at forestille sig en lang række politikere vil påstå, at der ikke er råd til det. Men den undskyldning holder ganske enkelt ikke. Vi kunne jo starte med at få SKAT til at fungere og undlade at eftergive 50 milliarder til store skattesnydere og bruge pengene til opstart på en national kompetencefond, som kan sikre, at alle lønmodtagere kan tage et års efter- videreuddannelse hvert femte år.

Opkvalificering er en opgave, som vi ikke har råd til at ignorere

Opkvalificering er ganske enkelt en opgave, som vi ikke har råd til at ignorere. Det er – som strimlen fra Esbjerg Lærerforening siger – Stavning eller kaos!
Anders Liltorp, er formand for Rødovre Lærerforening og medlem af Socialdemokratiet i Avedøre, samt 1. suppleant til Kommunal Bestyrelsen i Hvidovre.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.